Der var rift om pladserne til onsdagens åbne samråd, hvor både miljø- og fødevareministrene skulle redegøre for det forsatte behov for randzoner, efter en analyse for nylig slog fast, at landbruget er så godt som i mål med sin kvælstofreduktion.
 |
Det var derfor en forventningsfuld bestyrelse fra Bæredygtigt Landbrug, der sammen med bestyrelseskollegaer fra Landbrug & Fødevarer, mødte op til samrådet, hvor debatten om det fortsatte behov for randzoner hurtigt endte i en blå-rød diskussion om miljømål, regnemetoder og randzoner som effektivt virkemiddel.
Savnede åbenhjertig diskussion
Bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug og svineproducent, Peter Kiær, overværende også samrådet og havde som minimum håbet, at de to ministre ville takke ’ja’ til fødevareordfører Leif Mikkelsens (LA) indledende opfordring om at tage samrådet for pålydende og finde en fælles løsning på problemet med randzonerne.
Det blev dog hverken til udstrakte hænder eller tilsagn om samarbejde omkring hverken randzoner eller fremtidig miljøregulering. Og det ærgrer Peter Kiær.
 |
”Jamen, jeg synes det er meget træls at sidde og høre på nogle nyudnævnte ministre, der ikke er mere inde i stoffet, end det de var. De fik selvfølgelig god hjælp af embedsmændene ved deres side, men der var ikke den her åbenhjertige diskussion af, hvordan vi skal se fremtiden? Og hvordan har vi lyst til, at den nye regulering skal være ud fra Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger?, ” lød det fra en skuffet Peter Kiær efter mødet.
”Der blev kun drøftet randzoner ud fra ministerens vinkel. Og der blev ikke drøftet i den sammenhæng, som også kan gavne landbruget; nemlig at vi både skal have en stor og solid landbrugsproduktion og et godt miljø. Der blev nærmest kun diskuteret, hvordan vi får et godt miljø. Og det kun på baggrund af oplysninger, som man har lavet for længe siden, ikke på baggrund af nye oplysninger, der er kommet til på det seneste. Så det var ikke særlig opløftende. Det var faktisk ret træls at være med til.”
Slået tilbage til start
Ifølge Grøn Vækst var argumentet for at lave randzonerne, at indgrebet skulle spare vandmiljøet for 2.500 tons kvælstof årligt. En effekt, som ifølge Peter Kiær, er udeblevet.
”Så fandt man ud af, at det (randzonerne, red.) havde ikke den effekt på kvælstof. Så blev argumentet i stedet, at vi skulle havde nogle pesticidfri zoner og siden, at randzonerne bidrager med mere natur, hvor folk nu også må gå offentlig langs med vandløbene. Så argumenterne skifter lige som efter, hvad der nu er bedst for ministeren at bruge. Men i virkelighedens verden, så har man jo ikke nogen dokumentation på at randzonerne virker. Og slet ikke på kvælstof. Tværtimod, så fandt man ud af, at det ikke havde nogen effekt, ” lød det fra Peter Kiær, der derfor havde denne opfordring:
”Så derfor burde man jo tage de randzoner af bordet øjeblikkeligt, specielt efter sådan et samråd kan man sige; der er jo ikke noget nyt, der bekræfter, det skulle være en fordel at have randzoner. Vi er bare slået fuldstændig tilbage. Det er akkurat lige som i Ludo; vi er slået tilbage til start.”
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
