Få minutter inden fødevareminister Dan Jørgensen (S) skulle møde i et åbent samråd om Alpereglen den 26. marts, udsendte NaturErhvervstyrelsen en ny udgave af den af landbruget så forhadte 12-gradersregel, det betyder store dyrkningsrestriktioner for landmænd med bakkede jorde.
Med de nye regler proklamerede ministeren overfor de overraskede deltagere på samrådet, at datoer og indsatskrav i 12-gradersreglen er ændret i forhold til de regler danske landmænd har skullet rette sig efter siden 1. februar. Men selv om ændringerne er et lille skridt i den rigtige retning, så er jurist i Bæredygtigt Landbrug Nikolaj Schulz langt fra tilfreds med fødevareministerens svar på det åbne samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 26. marts på Christiansborg.
 |
”Det, vi var vidne til på det åbne samråd, det var, at videnskaben, som Dan Jørgensen gemmer sig bag, det er et tag selv bord,” lød det fra Nikolaj Schulz umiddelbart efter det åbne samråd, og juristen ser det som et stort problem, at fagkundskab for ministeren udelukkende består af viden fra universitetsmiljøet.
”For en måned siden, der sagde videnskaben, at det var et sted imellem 5.000 og 70.000 hektar, der ville blive ramt (af Alpereglen. red). Nu siger videnskaben, at det er 245 hektar. Det fortæller mig meget tydeligt, at vi skal gå videre med den her sag. Vi skal søge aktindsigt i det grundlag, det videnskabelige grundlag, der ligger til grund for, at der nu ligger nye vurderinger. For det er jo det grundlag ministeren, han laver regler på. Det sagde han udtrykkeligt flere gange. Så konklusionen er, at det er et videnskabeligt tag selv bord.”
Reglen er ulovlig og ugyldig
Hos Bæredygtigt Landbrug indgav man allerede høringssvar i forbindelse med Alpereglen før jul, men kritikken blev ikke taget med i udarbejdelsen af reglerne der ifølge ministeren blev lavet i al hast før de trådte i kraft den 1. februar. Med det nye regelsæt bliver der ud over det berørte areal også ændret ved perioden, hvor landmanden ikke må jordbehandle sine bakkede marker, så pløjning af jorden ikke må foregå fra ’efter høst’ til 15. februar, hvorimod det tidligere hed ’efter høst’ til 1. marts. Derudover har fødevareministeriet gjort det lovligt at stubbeharve efter høst, mens ploven fortsat er bandlyst i bakkerne før den 15. februar.
Hos Bæredygtigt Landbrug mener man at en hovsa-regel blot er afløst af en anden, så vil jurist Nikolaj Schulz fortsat arbejde på at få reglen fjernet helt i den nuværende udformning, for han mener nemlig slet ikke, at Alpereglen overhovedet er lovlig.
”Det er ikke en saglig regel. Og hvis det ikke er en saglig regel, så er den ikke proportional, fordi der ikke er et mål. Er den ikke proportional, så er den ulovlig og ugyldig. Så udgangspunktet har ikke ændret sig en tøddel,” lyder den hårde kritik fra Nikolaj Schulz, som fortsætter kritikken:
”Vi er nået et punkt, hvor videnskaben pr. automatik får forrang foran andre videnskabelige grene, og dermed er der ikke plads til fornuften. Når videnskabelige modeller anvendes ukritisk og efter politisk behag, så er retssikkerheden sat over styr, og så reagerer Bæredygtigt Landbrug.”
”Lad os slå fast – én gang for alle: Der er ikke et problem med jorderosion i Danmark. Hvis der endelig skulle være et problem, så er det for længst løst med læhegn og vinterafgrøder. Når der ikke er et problem, så er der heller ikke noget at forhandle om.”
Læs også: Alpereglen er ikke fagligt begrundet i Danmark
|
Fakta: “Alpereglen” har ophav i forordning 73/2009 Inden for fællesskabsretten er en “forordning” en generel retsakt, der er bindende i alle enkeltheder og gælder i hver medlemsstat. Forordninger inden for rammerne af EF-traktaten kan vedtages enten af Europa-Parlamentet og Rådet eller af Rådet eller af Kommissionen. Forordninger er et instrument, der hyppigt anvendes i forbindelse med samarbejde på det civilretlige område. Forordninger er karakteriseret ved at finde direkte anvendelse, dvs. at de ikke skal transformeres til eller gennemføres i national lov, men direkte giver rettigheder eller pålægger forpligtelser. Inden for fællesskabsretten er et “direktiv” en retsakt, der er bindende for de medlemsstater, som det er rettet til, forstået på den måde, at de forpligtes til at nå de opstillede mål, men selv kan bestemme, hvorledes de vil nå dem Et direktiv inden for rammerne af EF-traktaten kan vedtages enten af Europa-Parlamentet og Rådet eller af Rådet eller af Kommissionen. EF-institutionerne anvender, når det drejer sig om samarbejdet på det civilretlige område, i højere grad forordninger end direktiver. Når et fællesskabsdirektiv er vedtaget, skal det “transformeres” af hver af medlemsstaterne, dvs. gennemføres ved national lov. Kilde: http://ec.europa.eu/civiljustice/glossary/glossary_da.htm#Directive |
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
