For ca. et år siden – på det tidspunkt, hvor formand i Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede, blev en del af Promilleafgiftsfondens bestyrelse – foreslog Bæredygtigt Landbrug, at der skulle udføres en række gødningsforsøg med det formål at hæve de danske afgrødeudbytter mærkbart. Et forslag, som fondens bestyrelse bakkede op om.
Forsøgene skulle vise, at det faktisk er muligt at øge både udbytte og kvalitet uden at gå på kompromis med hverken natur eller vandmiljø. Og det var derfor en optimistisk direktør for Bæredygtigt Landbrug, der i foråret ’13 mødtes med Videncenter for Landbrug, der skulle stå for det praktiske forløb under forsøgene.
”Ja, jeg drog afsted til møde med Videncentret for Landbrug med en naiv forestilling om, at vi skulle i gang med nogle ambitiøse forsøg, der virkelig kunne hæve overliggeren for dansk planteavl, ” husker direktør Vagn Lundsteen om optakten til de ambitiøse forsøg, hvor Bæredygtigt Landbrug havde en række konkrete visioner til de forestående forsøg.
”Jeg foreslog et mål om en 30 procents stigning i udbytter, 40 procents stigning i protein og 30 procents stigning i biomasse inden for tre år, altså inden 2016. Desværre blev kompromisset dog 20, 40 og 30 procent inden 2020. Til gengæld kunne vi være sikre på, at de dygtigste planteavlskonsulenter og de dygtigste planteavlere skulle arbejde sammen om opgaven. Så ideen og intentionen var god, ” fortæller Vagn Lundsteen.
Gode folk faldt fra
Men selvom både ideen og intentionen var god, løb forsøgene alligevel hurtigt ind i problemer.
”Jamen, det viste sig jo hurtigt, at kun få af de bedste planteavlskonsulenter dukkede op. Til gengæld blev folk fra universiteterne inviteret med, hvilket er kutyme hos Videncentret for Landbrug, ” fortæller Vagn Lundsteen.
Ifølge direktøren var det ikke kun problemer med at få de rigtige folk på projektet, der var en udfordring. Også på en lang række andre punkter, skulle det hurtigt vise sig, at det ikke var enighed omkring procedure, mål m.m. For eksempel blev forsøgene etableret tre uger senere, end man optimalt etablerer afgrøder. Og det er ifølge Vagn Lundsteen alt for sent.
”I min verden sår man ikke raps den 27. august og hvede den 26. september, og da slet ikke hvis man vil øge udbytterne. Allerede her har du jo mistet 10-20 procent af dit udbytte, ” siger Vagn Lundsteen, inden han fortsætter:
”Derfor var det jo allerede fra den tidlige start, at jeg kunne se en truende fiasko komme. I det hele taget var der alt for meget, der alt for hurtigt gik helt galt.”
Forsøgene skal være fagligt helhjertede
Et af formålene med gødningsforsøgene var at bevise, at det er muligt, at hæve udbytterne ved blandt andet at tilføre mere gødning. Men det kræver, ifølge Vagn Lundsteen, at der bakkes fagligt op omkring forsøgene. Og det føler, han ikke er sket i tilfældet med de pågældende gødningsforsøg.
”Jeg er blevet skuffet gang på gang. Man skal tro det bedste om folk, men når jeg er blevet skuffet, har jeg lært af det. I alle de år jeg var ansat som planteavlsansvarlig i et foderstoffirma, og i de år jeg har været privat planteavlsrådgiver, har jeg altid oplevet VfL’s medarbejdere modarbejde al nytænkning, Videncentret ikke selv havde fundet på (og det var ikke ret meget). Jeg har oplevet mange gode projekter blive skudt ned af den ene eller anden årsag.”
”Vi vil gerne hjælpe til at øge udbytterne i Danmark. Men jeg stoler bare ikke på den gode vilje. Til trods for at det var undertegnede, der kom på ideen og var med til at sætte målene, har jeg ikke oplevet en eneste gang, at vi er blevet nævnt i sammenhængen. Til gengæld har jeg oplevet, at det flere gange er blevet fremhævet, at det var VfL, der havde fundet på ideen og sat målet. Jeg oplever, at risikoen for at forsøgene bliver en fiasko er for stor. Og bliver der tale om en fiasko, skal Bæredygtigt Landbrug nok blive nævnt som fadder til forsøgene, ” slutter Vagn Lundsteen, der sammen med resten af bestyrelsen i Bæredygtigt Landbrug i øjeblikket overvejer, hvordan gødningsforsøgene også kan gøres.
”Vi er gået i tænkeboks. Det er ingen tvivl om, at vi gerne vil have de forsøg, så vi har dem til reglerne bliver ændret. Men hvis det skal gøres, skal det gøres ordentligt. Ellers batter det jo ingenting.”
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
