Hvis nogen havde håbet, at onsdagens åbne samråd ville betyde, at randzoneloven blev ophævet, blev de slemt skuffet.
Erling Bonnesen (V) og Leif Mikkelsen (LA) stod som spørgere til onsdagens samråd, der tog udgangspunkt i en artikel fra Jyllands-Posten, hvor det oplyses, at landbruget har reduceret kvælstofudledningen med 7.000 ton mere end Naturstyrelsen forudsatte, og derfor skulle ministrene ’redegøre for, hvorfor regeringen fortsat anser det for nødvendigt at opretholde de gældende regler om randzoner’, som der står i samrådsspørgsmålet.
Med andre ord ville udvalgsmedlemmerne gerne vide, om den indsats, der er leveret fra landbruget, har båret frugt, så man har opnået målet, der er fastsat.
Miljøminister Kirsten Brosbøl (S), der var til sit første samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, lagde ud med at sige, at hun ikke kan se, at målet er nået. Ministeren brugte en del af sin taletid på at redegøre for, at der er forskel på den måde, man har beregnet udledningen og indsatsen på. Når Videncenter for Landbrug (VfL) mener, at vi er tæt på målet, er Miljøministeriet ikke enig.
”Miljøministeriet vurderer, at der udestår 6.000 ton, og når man spørger Videncentret mener de, at det drejer sig om 2.200 ton,” forklarede Kirsten Brosbøl og tilføjede:
”Nogen regner med treårige og andre med femårige gennemsnit.”
Fælles udgangspunkt?
I løbet af samrådet vendte ministeren flere gange tilbage til netop den forskel, og forskellen er netop grunden til, at ministeren ikke kan honorerer, at målet er nået.
”Der er grund til at være tilfredse med og stolte af landbrugets indsats. Man kan se, at det virker og målinger viser, at udledningen er faldet og tilstanden blevet bedre. Men er målet nået? Nej. Heller ikke, hvis vi taler om det politisk besluttede mål,” sagde Kirsten Brosbøl.
Ministeren fortalte, at man bruger de samme tal fra Aarhus Universitet som VfL, men konstaterede, at man ikke kommer frem til samme konklusioner på grund af forskellene i regnemetoderne, hvorfor hun ikke kan se, at præmissen om at randzonerne er overflødige er gyldig.
Både Leif Mikkelsen og Erling Bonnesen spurgte ind til, om det kan lade sig gøre at finde fælles fodslag og nærme sig hinanden omkring hvilke beregninger, der skal bruges. Heller ikke den præmis købte Kirsten Brosbøl helt.
”Det ville være lykkeligt, hvis vi blev enige om, hvordan vi beregner på de her tal, og vi tager gerne en dialog med Videncentret, men det er sådan set meget klart, hvad forskellen er. Man kan diskutere, hvad det korrekte er, og jeg klandrer ikke Videncenter for Landbrug for at have forkerte tal. Det er ikke det, jeg siger. Men hvis vi skal kunne sige noget om, hvor langt vi er nået, skal man bruge den samme vægt og beregningsmetode, som man har gjort fra begyndelsen,” forklarede ministeren.
Hendes pointe, som hun gentog flere gange, er altså, at man ikke kan beregne udgangspunktet som miljøministeriet og derefter beregne resultatet som videncentret.
”Det kan jo ikke nytte, at vi regner baglæns og ser, hvor vi får de mest gunstige resultater. Vi må gøre det, at vi bruger de metoder, vi har valgt. Det kan jo ikke nytte noget, at man måler i centimeter i udgangspunktet og derefter regner i tommer. Så kan man jo ikke sammenligne det.”
For eller imod randzoner
Fødevareminister Dan Jørgensen, der ressortmæssigt har ansvaret for randzoneloven, deltog også på samrådet, hvor han i stort omfang brugte sin taletid på at understrege, at randzoner ikke er et onde, men derimod et godt virkemiddel.
”Randzoner er et effektivt virkemiddel, og det er samtidig et omkostningseffektivt virkemiddel,” sagde ministeren, der samtidig hev et citat frem.
”Når man ikke har så meget patos, må man nogle gange låne patos hos nogle andre, der ved noget om det, man taler om,” lød det fra ministeren, inden han citerede Erling Bonnesen for at sige, at randzonerne er både virksomme og omkostningseffektive.
Det fik Venstres ordfører til at påpege, at han altid har tilføjet til det, at hvis der kom bedre og klogere virkemidler, så skulle det være muligt at ændre virkemidlerne.
Samrådet efterlod ingen tvivl om, at Dan Jørgensen har tænkt sig at fastholde randzonerne som virkemiddel, men ministeren henviste dog til Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om, at landmændene skal have større fleksibilitet i valget af virkemidler.
”At randzonerne er et godt virkemiddel, der giver en bred effekt, betyder jo ikke, at den nuværende lovgivning ikke kan udarbejdes på en smartere måde,” sagde ministeren i sin indledende tale.
Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk
