Alpereglen er ikke fagligt begrundet i Danmark

Aarhus Universitet konstaterede i en rapport fra 2009, at jorderosion ikke er et problem i Danmark. Den 26. marts skal fødevareministeren i et åbent samråd forklare, hvorfor et omfattende regelsæt om netop jorderosion alligevel blev implementeret i Danmark den 1. februar

Allerede i 2009 havde Aarhus Universitet en rapport klar, der kunne imødekomme EU’s kritik af, at vi i Danmark ikke havde nedskrevet retningslinjer for, hvordan jorderosion skal forhindres i Danmark. Rapporten, der bar navnet ’Threats to soil quality in Denmark’, konkluderede, at Danmark er et lavrisikoområde for vanderosion; At Jorderosion er et meget lille problem herhjemme.

Den 1. februar indførte Danmark, på trods af de faktiske forhold anført i rapporten fra Aarhus Universitet, et meget omfattende regelsæt for at begrænse jorderosion. Den såkaldte 12-gradersregel, der, ifølge foreningen Bæredygtigt Landbrug, kan medføre værditab hos danske landmænd på mere end 500 millioner kroner, da Alpereglen gør det umuligt for landmænd med bakker på markerne at dyrke jorden optimalt.

Jorderosion ikke et problem i Danmark
Nikolaj Schulz, der er jurist hos Bæredygtigt Landbrug, har meget svært ved at se, hvorfor fødevareministeriet har valgt at indføre en så omfattende regel som 12-gradersreglen. Ifølge juristen, giver Alpereglen simpelthen ikke mening at indføre i Danmark.

Nikolaj Schulz

”Jeg behøver ikke engang bruge mine egne ord for at sige, om reglen giver mening. Fordi, jeg kan jo bare bruge Fødevareministeriets egne ord. De udarbejdede nemlig tidligere et notat i forbindelse med, at vi fik en revisionskritik, hvor de jo selv konstaterer, at der ikke er et problem med jorderosion i Danmark. ”

Uddrag fra notatet: ‘Threats to soil quality in Denmark’ :

Jorderosion. Erosion af jord kan forekomme med indflydelse af vind (vinderosion), vand (vanderosion) og jordbearbejdning (jordbearbejdningserosion). Vinderosion har historisk været af stor betydning i Danmark, men problemet er nu stort set løst via læplantning og en stor forekomst af vinterafgrøder. Dramatiske vanderosionshændelser, som det ses i udlandet, er sjældent forekommende i Danmark, der normalt betegnes som et lavrisikoområde for erosion.

Læs rapporten her: Threats to soil quality in Denmark

Når nu Danmark havde gjort forarbejdet, og fået vished for, at vanderosion ikke er et problem i Danmark, hvorfor blev et omfattende regelsæt om netop vanderosion så indført i Danmark den 1. februar? Det spørgsmål ser Nikolaj Schulz frem til at få besvaret, når fødevareminister Dan Jørgensen er kaldt i samråd om 12-gradersreglen den 26. marts, for juristen mener slet ikke reglen er lovlig, da den er i strid med proportionalitetsprincippet.

Alpereglen hviler på et usagligt grundlag

Bakket landskab vårsæd og vintersæd

Ifølge Nikolaj Schulz hviler 12-gradersreglen på et usaligt grundlag, da Aarhus Universitet allerede har påvist, at vanderosion ikke er et problem i Danmark. Og når en regel hviler på et usagligt grundlag, så er den ifølge juristen ikke proportional.

”Når en regel ikke er proportional, så er den heller ikke lovlig. Summa-summarum er: Det er ikke en lovlig regel, den er uproportional, og derfor bør reglen fjernes.”

Ifølge Nikolaj Schulz, så vil Alpereglen få betydning på rigtig mange marker i Danmark, og derfor mener han, at den skader produktionen langt mere end den kan forhindre en tænkt erosion, men ifølge Bæredygtigt Landbrug har fødevareministeriet slet ikke regnet ordentligt på de samlede konsekvenser af planerne.

”Fødevareministeriets egen arealopgørelse er forbavsende svag. Den svinger imellem fra 5.000 og 16.000 hektar, mens Landbrug & Fødevarer har vurderet, at Alpereglen i værste fald kan påvirke op mod 70.000 hektar. De gør kun rede for et driftstab, de redegør ikke for et jordværditab, og hvis man bare antager, at det er 10.000 hektar det drejer sig om, hvilket er lavt sat, og hvis vi på samme tid siger, at konsekvensen er tab på 50.000 kroner per hektar i jordværditab, så er det jo 500 millioner kroner, eller noget i den størrelsesorden, landmændene har mistet natten over. Så det er rigtig, rigtig mange penge, det drejer sig om. Det er en meget, meget indgribende regel. Det er ekspropriativt  – det er meget, meget alvorligt. ”

EU ikke ansvarlig for Alpereglen
Danmark slog allerede i 2009 fast, at vanderosion ikke er et problem i Danmark, og ifølge jurist Nikolaj Schulz har EU da heller aldrig taget stilling til, om problemet eksisterer i Danmark. Fra EU Kommissionens side har man blot konstateret, at Danmark ikke har regler om jorderosion på det dyrkede areal.

”Revisionsretten har en formel meget juridisk, teknokratisk kritik af Danmark, som siger: ’Kære Danmark. Vi tager ikke stilling til, om der er et problem med jorderosion i Danmark, for det beskæftiger vi os ikke med. Nej, men vi kan konstatere, at I ikke har regler for det dyrkede areal vedrørende jorderosion.’

Onsdag d. 26. marts er fødevareminister Dan Jørgensen (S) kaldt i samråd om Alpereglen. 

Fakta: “Alpereglen” har ophav i forordning 73/2009

Inden for fællesskabsretten er en “forordning” en generel retsakt, der er bindende i alle enkeltheder og gælder i hver medlemsstat. Forordninger inden for rammerne af EF-traktaten kan vedtages enten af Europa-Parlamentet og Rådet eller af Rådet eller af Kommissionen. Forordninger er et instrument, der hyppigt anvendes i forbindelse med samarbejde på det civilretlige område. Forordninger er karakteriseret ved at finde direkte anvendelse, dvs. at de ikke skal transformeres til eller gennemføres i national lov, men direkte giver rettigheder eller pålægger forpligtelser.

Inden for fællesskabsretten er et “direktiv” en retsakt, der er bindende for de medlemsstater, som det er rettet til, forstået på den måde, at de forpligtes til at nå de opstillede mål, men selv kan bestemme, hvorledes de vil nå dem Et direktiv inden for rammerne af EF-traktaten kan vedtages enten af Europa-Parlamentet og Rådet eller af Rådet eller af Kommissionen. EF-institutionerne anvender, når det drejer sig om samarbejdet på det civilretlige område, i højere grad forordninger end direktiver. Når et fællesskabsdirektiv er vedtaget, skal det “transformeres” af hver af medlemsstaterne, dvs. gennemføres ved national lov.

Kilde: http://ec.europa.eu/civiljustice/glossary/glossary_da.htm#Directive

 

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk  

Deltag i debatten

Scroll til toppen