Når landmand Søren Helmer fra Gørløse dette forår kører gylle på en stor del af sine hvedemarker, kan det meget vel blive sidste gang. Fremover må han nemlig ikke bearbejde de marker, der hælder mere end 12 grader, i perioden fra 1. september til 1. marts.
Det er konsekvensen af den måde, man i Danmark har valgt at implementere en ny EU-forordning, den såkaldte ’alperegel’. Reglen gælder for bakkede marker på over 2000 sammenhængende kvadratmeter, og for Søren Helmer, i det kuperede terræn i Vestsjælland, betyder reglen i et løseligt overslag, at godt 220 hektar marker – eller godt halvdelen af Søren Helmers bakkede landbrugsareal – bliver berørt af den nye regel. Hvor mange hektar der heraf skal ligge uberørt i vækstsæsonen er Søren Helmer i øjeblikket ved at danne sig et overblik over.
 |
”Vi har ikke fået det regnet ordentligt igennem eller sat et præcist tal på. Det er næsten umuligt. Men det er rigtig mange marker. Det er da i hvert tilfælde 20 marker. Og det er mindst 15 hektar, der bliver taget ud af spil, ” lyder det umiddelbare overslag fra Søren Helmer, der dagligt driver 520 hektar sammen med sin far, Peter Helmer.
Noget værre bøvl
Men én ting er, at markerne med den nye regel ikke længere må bearbejdes i halvdelen af året. Noget andet er besværet.
”Jamen, det er noget værre bøvl. Det er jo umuligt at lave en rationel markdrift. Bare at sætte tal på det er svært, for vi ved jo ikke en gang, hvordan dælen vi skal drive det. Men alle vores højværdiafgrøder, i form af hvede og raps, forsvinder jo fra de marker i stort omfang. Og i det omfang, vi kommer til at dyrke det, bliver det jo noget mærkeligt noget. Vores marker er bøvlede nok i forvejen. Og det bliver i hvert tilfælde ikke mindre bøvlet, at vi nu også skal skære dem midt over, ” fortæller Søren Helmer til baeredygtigtlandbrug.dk.
De nye regler betyder, at Søren fra efteråret ikke længere kan dyrke sine marker i et langt og effektivt træk. De områder, der har en hældning på 12 grader eller mere, ligger med spredt hånd på de 520 hektar. Og det gør den fremtidige drift besværlig.
”Med de nye regler kører vi hen og vender, der hvor det bliver stejlt. Og vender om igen. Og det samme gør vi ovenfra. Men det resultat, at vi får sådan et frimærke i midten – eller frimærke og frimærke, det er jo et ret stort frimærke – hvor vi ikke må så. Og det vil sige, vi laver dobbeltvendinger. Og når vi så når foråret, så skal vi så det til. Vi kan jo ikke bare lade det stå brak, det har vi jo ikke ligefrem råd til heller, og så skal vi så ud og så den sjat vårbyg i midten sidenhen. Når vi så har fået sået det, skal det gødskes. Og det skal gødskes på forskellige tidspunkter og med forskellige mængder. Og det samme gælder, når vi skal sprøjte. Så det bliver noget værre hønsemøg for at sige det rent ud. Simpelthen. ”
Intet sædskifte
Selv håber Søren Helmer, at Alpereglen hurtigst muligt bliver taget af bordet. Men skulle det mod forventning vise sig, at reglen består, må Søren Helmer nødtvungen lade en del af hveden udgå af markplanen til fordel for vårbyg, der først skal sås i foråret.
”Vi kommer jo til at skulle have så afsindig meget vårbyg. Så bliver det jo bare vårbyg efter vårbyg, og det er jo ikke ligefrem god landmandslære. Det jo ikke godt, at være tvunget til kun at køre ensidigt sædskifte, men det er jeg jo nødt til. Der er jo ikke meget andet at tage end vårbyg. Det er det eneste, der kan give bare lidt udbytte, ” siger Søren Helmer, der ved siden af sin planteavl også holder 1.150 søer og derfor er afhængig af hveden.
”Jeg kan jo ikke sige; vi sår 200 hektar til med vårbyg. Det kan ikke lade sig gøre. Vi skal jo have noget foder til vores dyr. Og så snart vi skal have det, så skal vi bruge hvede. Det er det, der virkelig giver nogle foderenheder per hektar, og de foderenheder skal jo komme et sted fra. Og der er hveden jo den bedste. Så jeg er nødsaget til at så hvede. Og så kommer vi desværre ud i den her irrationelle markdrift.”
Økonomisk ørefigen
I dag er det under ti procent af Søren og Peters areal, der er sået til med vårafgrøder. Det er et valg, der passer bedst, både i forhold til økonomi, men også i forhold til det foder, der er nødvendigt til grisene. Med en eventuel omlægning kan far og søn se frem til ikke blot mindre hvede, men også en markant økonomisk nedgang.
 |
”Det er nu en gang vinterafgrøderne, der giver det bedste økonomiske resultat. Og rent økonomisk er det da hurtigt et par hundrede tusinde, der ryger, inden vi får set os om. Det er da helt sikkert. Ja, jeg vil nok skyde det til, at Alpereglen koster mig 250.000 kroner årligt. Bare sådan ud af bare ingenting, ” lyder den triste prognose fra Søren Helmer.
Regel grebet ud af luften
Ifølge forordningen fra EU (den forordning Alpereglen bygger på) er der ikke meget, der tyder på, at det er EU, der har dikteret, at reglen skal gælde for hældninger på 12 grader eller derover. Ligesom det er svært at se, at det skulle være EU, der har udpeget perioden fra efter høst til 1. marts. Derfor virker det desto mere underligt på Søren Helmer, at man i Danmark har valgt en fremgangsmåde, hvor skruen strammes unødigt hårdt.
”Det forekommer jo fuldstændigt afsindigt, at man ikke går ud over undersøger tingene inden. At man ikke konsulterer nogen, der har forstand på de her ting. Det virker som noget, der bare er grebet ud af den fri fantasi. Og det er helt afsindigt. De har fundet på en regel, hvor de tænker; ’åh, det betyder sgu nok ikke noget’. Man debatterer det ikke en gang med nogen, der har bare lidt forstand på det. Det er uforståeligt.”
For Søren Helmer bliver det en udfordring at skulle overholde Alpereglen, og direkte spurgt trækker han noget på det.
”Jaee, alt er jo muligt. Bare man har penge nok. Og dem har vi jo ikke nogen af. Men i bund og grund er det jo ikke muligt. I praksis er det jo næsten umuligt. Så skal vi jo ud og måle hældningen på alle vores marker. Og ud over, at vi skal måle dem op. Hvis der så også kommer en og kontrollerer dem, så skal vi så ud og måle dem op igen. Det er godt nok ikke nemt, det må vi jo nok sige. Det kræver en masse ressourcer fra alle sider at overholde, ” lyder det fra landmanden, der har svært ved at se argumentet om, at reglen skal forebyggelse af erosion.
”Markerne står jo fint. Hvis nu der var et problem med jorderosion, så havde vi jo gjort noget ved det. Vi kan jo ikke have marker, vi ikke kan dyrke noget på. Men de er jo rimelig dyrkningssikre vores marker. Og vi har nu dyrket vores jord de sidste 40 år, eller min far har, og jeg har været med de sidste ti år, og hvis vi tegner en linje tilbage for de seneste fyrre år, så er udbytterne bare steget. Det er jo fordi, vi bliver bedre til at dyrke vores jorde. Vi får selvfølgelig også nogle bedre sorter, der er tilpasset vores klimaforhold bedre. Men det kræver, at jorden kan bære det. Og det kan den jo. Hvis vi nu havde erosion, så kunne vi jo ikke have stigende udbytter fra år til år.”
”Men det er altså ikke noget vi overhovedet kan fornemme i vores markdrift, at det overhovedet skulle være et issue. Overhovedet. Det er helt ved siden af at begynde at snakke om. Det er fuldkommen afsindigt, ” slutter Søren Helmer.
Onsdag den 26. marts er fødevareminister Dan Jørgensen (S) kaldt i samråd om netop Alpereglen. Søren Helmer vil også være til samrådet, hvor han håber at få lejlighed til at fortælle ministeren, hvordan og hvor hårdt Alpereglen rammer ham og hans bedrift. Læs med, når Bæredygtigt Landbrug rapporterer fra samrådet.
Læs også: Jorderosion er ikke et problem i Danmark
Læs også: Venstre før samråd om Alpereglen: ‘Det er helt gak-gak’
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
