Den nye version betyder, at flere kriterier indgår i udpegningen af jorde med risiko for erosion, at skånsom jordbearbejdning fortsat er tilladt, at arealerne omfattet af reglen mindskes og endelig, at perioden med krav om nedsat jordbearbejdning reduceres med 14 dage.
Det var bogstaveligt talt fem minutter i samråd, at meddelelsen tikkede ind fra Fødevareministeriet med beskeden om, at den omstridte 12-gradersregel, i folkemunde ’Alpereglen’, var ændret. Og det var derfor en overrasket række af spørgelystne udvalgsmedlemmer, der over en kam anerkendte, at fødevareminister, Dan Jørgensen (S), havde lyttet til kritikken og efterfølgende lempet den udskældte regel.
Ny målrettet model
Efter motivationen, hvor venstrepolitikerne, Erling Bonnesen og Jacob Jensen, redegjorde for baggrunden for indkaldelsen til samråd omkring det, som fødevareordfører, Erling Bonnesen, kaldte for en ’molbomodel’, blev stafetten givet videre til fødevareminister, Dan Jørgensen, der indledte med at slå fast, at:
”Forskere fra Aarhus har konstateret, at der er et problem med jorderosion i Danmark. Det kan jeg som ansvarlig minister selvfølgelig ikke sidde overhørig…”
I samme ombæring sagde ministeren, at selvom det samlede areal med risiko for jorderosion godt nok er lille, så havde han lyttet til kritikken fra landmændene, der i visse tilfælde er kraftig berørt af 12-gradersreglen. Derfor havde ministeriets embedsmænd sammen med Aarhus universitet i stedet lavet en ny, forbedret og mere målrettet model.
”Det drejer sig om langt under en procent af arealerne, der bliver påvirket. For den enkelte landmand, der er påvirket, kan den nuværende udformning dog være til betydelig gene. Det forhold har jeg lyttet til og bedt mine embedsmænd om sammen med erhvervet og Århus universitet at forholde sig til. Det har ført til, er jeg glad for at sige, at jeg i dag kan meddele, at vi vil indføre en mere målrettet model. Det er en model som fokuserer indsatsen på de skråninger, hvor risikoen for jorderosion er størst. Som har meget begrænsede konsekvenser for erhvervet, ” lød det fra Dan Jørgensen under samrådet, hvor han gentagne gange slog fast, at Danmark skal overholde EU’s krav, da vi ellers risikerer nye millionregninger.
Ny 12-gradersregel med flere kriterier
Med den reviderede version, betyder 12-gradersreglen nu, at reglen fremover kun får betydning for skråninger med såkaldt ’høj erosionsrisiko’. Det vil sige skråninger med en hældning på mere end 12 grader. Som noget nyt vil udpegningen også bero på en kortlægning af arealer med særlig høj erosionsrisiko. Det betyder, at en lang række andre forhold som bl.a. jordtyper, hældningens længde, mængden af nedbør, det omkringliggende areals typografi m.v. fremover vil indgå i vurderingen af, hvorvidt et areal har risiko for erosion.
Selvom der som indledning var roser til ministeren for at have ændret reglen, var dagens spørgere, der helst havde set reglen taget helt af bordet, dog ikke tilfredse. Specielt mente Jacob Jensen, at det fremover vil blive umådelig svært for landmændene, at vurdere, hvorvidt en mark er i fare set i forhold til nedbør, som kan ændre sig markant inden for blot små arealer, og ikke mindst fra år til år. Han efterlyste endvidere dokumentation for, at danske landbrugsarealer er i risiko for erosion.
”Jeg vil godt spørge til dokumentationen for, at der rent faktisk finder jorderosion sted… Hvis jorderosion har fundet sted, så tænker jeg, at så vil man da kunne se nogle bakketoppe rundt omkring i det danske landskab som gennem årtusinder har oplevet jorderosion og derfor ikke længere var dyrkningsbare. Så hvorfor er det her et nyt fænomen, som er opstået?, ” lød det fra Jacob Jensen, hvortil fødevareministeren svarede:
”Det er ikke bare teori, det er ikke bare skrivebord. Det er folk, som har haft gummistøvler på, som har været ude og konstatere, at det her er et problem, ” lød svaret fra ministeren, der i samme moment forsikrede, at der ikke var tale om et nyt erosionsfænomen, og at reglen skam havde basis i saglighed. Han henviste i den forbindelse til Aarhus Universitets hjemmeside, hvor interesserede kan finde billeder med påvisning af jorderosion.
Harvning tilladt
Udover at der fremover skal indgå flere kriterier, når man skal vurdere om et areal har risiko for erosion eller ej, så betyder den nye udgave af reglen også, at kun risikoarealer på over 5000 m2 omfattes. I den tidligere version var det 2000 m2. Dertil kunne fødevareministeren berette, at en lempelig udgave af jordbearbejdning i form af harvning fremover vil være tilladt.
”Det løser et problem for blandt andre økologer, som således fortsat har mulighed for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Det betyder at alle fortsat kan så vinterafgrøder, men der vil være enkelte steder, hvor der vil være nogle restriktioner på måden, som jorden bearbejdes på før såning, ” lød det fra ministeren.
Minimumsimplementering
Med modellen, der træder i kraft inden høst 2014, bliver 0,1 promille af det samlede landbrugsareal berørt. Det svarer til, at 245 hektar ud af samlet 2,6 mio. hektar vil blive direkte berørt, mens 3.800 hektar – ifølge ministeren – bliver indirekte berørt. I den forbindelse ville Erling Bonnesen vide, om der med den nye version er tale om en minimumsimplementering, og om alle andre landmænd derfor kan se sig fritaget for reglen.
”Jeg agerer sådan set ens i forhold til alle sager. Dvs. der skal være saglighed og redelighed i det. Vi skal ikke overimplementere. Hvis vi går videre med miljøkrav, end man gør i andre lande, så er det ikke fordi, vi overimplementer direktivet, så er det, hvis vi træffer en bevidst beslutning om, vi vil det, ” lød svaret fra ministeren, inden han fortsatte:
”Ja, det er en minimumsimplementering. Og ja, det er rigtigt forstået, at det er kun de landmænd, som er direkte berørt af det her, dvs. dem der kan se det på deres kort, så man er ikke i tvivl, så de andre, der sidder derude på traktoren og pløjer, de behøver ikke være nervøse.”
En bedre model
Herefter gik spørgsmålene på, hvorfor man i udformningen af den nye regel havde anvendt kriteriet om 12 grader – og ikke 20 grader – som i Sverige? Hvorfor man fremover vil acceptere harvning og ikke pløjning? Og om hvorfor, det ikke var muligt at minimere perioden for den mindskede jordbearbejdning med yderligere et par måneder?
”Jeg har en bedre model, ” lød det fra Jacob Jensen.
”Nemlig den model, der hedder, at man lavede en skæring, der hed 1. december frem til 15. februar, det er det man har gjort i Schleswig-Holstein, og det tror jeg sådan set, landbrugserhvervet – og dermed de arbejdspladser og de vækstbetingeler og i øvrigt EU – kunne leve med, ” lød det skeptisk fra Jacob Jensen.
”Jeg har ikke tænkt mig at udskrive potentielt set store regninger til de danske skatteydere her, når det oven i købet er et problem, som er reelt…, ” lød svaret fra ministeren, der gentog, at det derfor er nødvendigt med handling.
”Derfor har vi haft en ret lang proces, som har kørt lige indtil i morges, tror jeg, i formiddags måske oveni købet, hvor vi har involveret så mange parter, vi nu kunne – selvfølgelig primært forskerne og landbruget, eller Landbrug & Fødevarer, har været den store hjælp her også. Og på trods af, vi ikke nåede at finde hinanden sådan hundrede procent… jeg tror nok at Landbrug & Fødevarer har besluttet alligevel ikke at indstille mig til en eller anden fortjenstmedalje – det er så sådan det er, det må jeg så leve med – på trods af det, så tror jeg at alle er enige om, at vi har nået hinanden et sted her, hvor der er en rigtig fin balance mellem miljø og hensyn til landbruget. Så tak skal i have, ” lød den smågrinende afslutning fra fødevareminister Dan Jørgensen.
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
