NNF: Vi skal have ændret rammevilkårene for landbruget

På Agerskov Kro opfordrede Peder Pedersen, afdelingsformand i NNF Sydjylland, den 19. februar til, at landbruget og fødevareindustrien står sammen og kræver bedre rammevilkår for landbruget i Danmark. Uden landbrug ingen slagteriarbejdere, lød budskabet fra fagforeningsmanden

Med 20.000 arbejdspladser på spil hos Nærings og Nydelsesmiddel Forbundet (NNF) har råvaregrundlaget lige nu meget stor interesse hos især slagteriarbejdere landet over, og derfor var der på Agerskov Kro fuld opbakning til landbrugets kamp for bedre rammevilkår for især svineproduktionen.  

Slagteriarbejdernes afdelingsformand i NNF Sydjylland, Peder Pedersen, gjorde det helt klart, at man blandt slagteriarbejderne ikke mener lønnedgang i produktionen er vejen til at nå målet; det er ændringer i de samlede rammevilkår, der skal til, hvis man vil fastholde og udvide fødevareproduktionen i Danmark.

”Har slagteriarbejdere og landmænd samme interesser? Ja, de har næsten kun fælles interesser,” og Peder Pedersen fortsatte:

”Det er de samlede rammevilkår vi skal kigge på, hvis vi skal løse de her ting.”

Ifølge Peder Pedersen har slagteriarbejderne en fuldstændig egoistisk interesse i at produktionen i landbruget bliver så stor som muligt, og derfor skal det være rentabelt for bønderne at levere slagtesvin. Ifølge Peder Pedersen bliver fødevareklyngens parter nok aldrig enige på alle områder, men der var en fremstrakt hånd til samarbejde, hvor der er fælles interesser – ikke mindst når det handler om at skabe bedre vilkår for produktionen af slagtesvin.

”Vi samarbejder hvor vi kan, og der, hvor vi ikke kan blive enige – der klarer vi den selv,” lød den pragmatiske løsning på en model for, hvordan landbrug og NNF kan samarbejde i fremtiden.

Miljøindsats skal belønnes
På slagterierne kunne Peder Pedersen fortælle, at der er sket enorme landvindinger for at mindske slagteriproduktionens aftryk på miljøet, især i forbindelse med det store vandforbrug, og det var godt, der blev taget hånd om de problemer, der eksisterer, men at man skal passe på ikke at nedlægge produktionen i processen.

Peder Pedersen forsikrede om, at NNF arbejder hårdt på at få gjort op med de produktionsomkostninger, der i dag betyder, at produktionen flyttes til udlandet. NNF’eren bedyrede også, at dårlig økonomi hos landmændene er den største trussel mod miljøet. For uden penge i produktionen bliver produktionsapparatet ikke fornyet, og så er der ikke råd til at lave nye miljømæssige tiltag. Peder Pedersen mente ikke, man kan kalde en produktion bæredygtig, så længde den presser folk ud i nød og uføre.

For at ændre på rammevilkårene i praksis, foreslog afdelingsformanden, at den enorme miljøindsats landbruget har gennemført siden firserne skal belønnes, og ifølge ham kan det passende ske ved at give landmændene et bedre fundament at drive landbrug på, og her er antallet af dyreenheder pr. hektar et godt sted at starte.

”Landbrugets arbejde for at bedre miljøet skal belønnes – hvis man indfører 1,7 dyreenheder nu, vil man fortsat have et renere miljø, end da de 1,4 dyreenheder blev indført,” sagde Peder Pedersen med henvisning til, at danske svine- og kyllinge-producenter maksimalt på have 1,4 dyreenheder pr hektar landbrugsjord, hvor EU foreskriver, at grænsen ligger på 1,7 dyreenheder. Altså betyder misforholdet store omkostninger for svine- og kylling-kødproduktionen i Danmark.

Medarbejderselskaber skal mindske risiko ved investeringer
Selvom slagteriarbejderne i Danmark i slutningen af 2013 nedstemte et forslag om, at medarbejderne på landets slagterier skulle kunne investere en del af lønnen i sin egen arbejdsplads og i bygningen af nye svinestalde, så kunne Peder Pedersen fortælle de 220 tilhørere på Agerskov Kro, at planen fortsat lever. NNF forventer at en ny version præsenteres af Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen (S) til sommer. For svin skal der til, hvis NNF’s 20.000 medlemmer fortsat skal have sin gang på slagterierne.

”Vores beskæftigelse hænger tæt sammen med, hvor mange grise der kommer ind til slagterierne. Ingen grise – intet arbejde. Vil gerne tage toppen af svinelandmændenes risiko ved at gøre finansieringen af nye staldbyggerier lettere.”

Ifølge Peder Pedersen var den nye sammensætning af medarbejderselskabet blevet positivt modtaget blandt slagteriarbejderne. Og han slog fast, at det handler om at bedre produktionsforholdene – især for landmændene – for en voldsom lønnedgang må slagtericheferne se langt efter.

”Vi vil finde mindst en krone pr kilo svin. Så tror jeg, vi er nået langt. Her ligger altså nogle milliarder, som er ren win, win, win,” lød det fra Peder Pedersen.

Peder Pedersen gjorde det klart for de forsamlede landmænd, at vi skal have diskussionen om landbruget ned på et simpelt grundlag, og at vi skal ophøre med at give hinanden skylden for, hvor vi står i dag. For det er en udfordring med tre fødevareministre inden for tre år, når politikerne ikke når at sætte sig ind i deres arbejdsområde, og fra slagteriarbejderen var der hård kritik af, at fødevareminister Dan Jørgensen (S) har valgt at bruge kræfter på de produktionsformer, der bidrager mindst med eksport og arbejdspladser.

Slagteriarbejderen sluttede af med endnu engang at slå fast, at politikerne skal i arbejdstøjet, hvis landbruget og dermed slagteriarbejderne skal have en fremtid på det danske arbejdsmarked:

”Vi skal have ændret rammevilkårene. Så vinder staten, så vinder samfundet, så vinder landmanden og så vinder slagteriarbejderen.”

Fakta fra L&F:

Dyreenheder
Der kommer forskellig mængde gødning fra en høne, en gris og en ko. Derfor har myndighederne lavet en omregningsfaktor – en dyreenhed – for at få et fælles udtryk for miljøpåvirkningen. En dyreenhed er lig med 100 kg kvælstof fra gylletank eller mødding.

Svin
For svin svarer en dyreenhed til 4,3 søer med grise op til 7,3 kg eller 36 slagtesvin mellem 32 og 107 kg. For svin må der højest være 1,4 dyreenheder pr. hektar, dvs. at der højest må udbringes 140 kg kvælstof pr. hektar om året.

Kvæg 
For kvæg svarer en dyreenhed til 0,75 malkeko af tung race (sortbroget eller rød dansk malkerace) eller 0,88 jersey malkeko.

Fjerkræ
For fjerkræ svarer en dyreenhed til 166 høner eller 3.000 slagtekyllinger til 35 dage, 2.200 slagtekyllinger til 40 dage eller 1.700 slagtekyllinger til 45 dage.

Mink
For mink svarer en dyreenhed til 30 årstæver. Antallet af årstæver i en besætning defineres som antallet af parrede tæver, hvilket normalt svarer til antallet af tæver på farmen pr. 1. juli. I gødningsproduktionen pr. årstæve medregnes et forholdsmæssigt bidrag fra uparrede tæver, avlshanner og producerede hvalpe.

Omregningen af de 100 kg kvælstof til antal husdyr revideres løbende i takt med, at udviklingen i dyrenes næringsstofudskillelse ændres som følge af ændrede fodernormer og bedre foderudnyttelse.

 

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen