Landmænd vil kende deres rettigheder

Stor efterspørgsel på kurser i hverdagsjura for landmænd betyder, at Bæredygtigt Landbrug næsten kan melde udsolgt til de første fem kurser, foreningen har udbudt til sine medlemmer

Flere medlemmer har udtrykt ønske om at blive stærkere på det juridiske område, og det kan chefjurist Bjarne Nigaard godt forstå.

”Det er jo sådan, at kontrollanterne, der kommer ud ved lidt om landbrug og lidt om jura, mens landmanden ved meget om landbrug, men måske ikke så meget om jura, så vi vil gerne udjævne forskellene, så landmanden har lidt viden om jura og måske kan omsætte det til at kunne huske, hvad de har ret til,” siger Bjarne Nigaard.

Netop den tanke har ledt til, at Bæredygtigt Landbrug udbyder et kursus i hverdagsjura for landmænd fem steder i landet i slutningen af februar og begyndelsen af marts.

For undervisningen står Bjarne Nigaard, der blandt andet vil gennemgå forskellige situationer, som landmændene kan komme ud for.

”Du kan sige, at det er ’the basics’, altså det basale. Det er noget som mennesker, der er i berøring med offentlige myndigheder vil have gavn af at vide; hvad er mine rettigheder og muligheder?””Vi hører fra medlemmerne, at de føler sig alene, når der er kontrol eller de på anden måde er i kontakt med myndighederne, så vi vil gerne give dem mulighed for at være bedre klædt på,” forklarer han og fortsætter:

En af de landmænd, der har tilmeldt sig kurset er svineavler Jacob Vallø Hansen, der driver familiegården, som han har overtaget efter sin farfar.

”Jeg kunne godt tænke mig at vide mere om, hvordan man står, hvis man bliver mødt af kontrollen,” siger han om kurset, som han regner med kan give lidt ballast.

”Man kan jo altid blive lidt klogere, især på områder, man ikke kender så meget til.”

Den 7. februar var i alt 124 tilmeldt Bæredygtigt Landbrugs fem kurser i hverdagsjura for landmænd.

Der er stadig få pladser på kurserne i Agerskov, Aulum og Sakskøbing, imens der er udsolgt til kurserne i Sulsted og Vipperød.

Justitia

Af Lene Skriver Bak, lsb@baredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen