Landmænd har handlet i god tro

Det er få godkendte pesticider, der i dag dukker op i drikkevandsboringer. De, der gør, er primært levn fra tidligere tiders brug. I dag er de fleste af stofferne enten forbudte eller regulerede. Dermed har landmænd, der har fulgt retningslinjerne handlet i god tro, når de har brugt godkendte pesticider, siger kontorchef i Miljøministeriet, Lea

Kigger man på Grundvandsovervågningen eller Boringskontrollen, der er de to værktøjer, myndighederne har til at kontrollere drikkevandets og grundvandets indhold af potentielt skadelige stoffer, så er tendensen den samme som i Naturstyrelsens nylige status over lukkede drikkevandsboringer. De pesticider, der optræder, er i langt de fleste tilfælde pesticider, der tidligere har været godkendt til brug. Der er altså stoffer, som tidligere har været godkendt af de offentlige myndigheder, men som efterfølgende er blevet pålagt restriktion, regulering eller decideret forbud.

Fakta: Hvem holder øje med vandet? 

Grundvandets kvalitet overvåges i GRUMO-programmet i en lang række særlige overvågningsboringer, hvor der hvert år indsamles prøver, der undersøges for en lang række stoffer som nitrat, pesticider, klorid, arsen, organiske forureningskomponenter mv.

Ud over det GRUMO- overvågningen overvåges grundvandet også af vandværkerne. Kvaliteten overvåges i de enkelte indvindingsboringer med jævne mellemrum (normalt 3-5 år), den såkaldte Boringskontrol. Derudover skal vandværker, markvandere og andre enkeltindvindere indberette de årlige oppumpede vandmængder til den fællesoffentlige database JUPITER.

Foruden Grundvandsovervågningen og Boringskontrollen tester man i Danmark en række godkendte pesticider i det såkaldte Varslingssystem. Testen her har i enkelte tilfælde ført til at ellers godkendte stoffer er taget af markedet.

Kilde: GEUS.dk

Hos Miljøministeriet siger kontorchef, Lea Frimann, at landmanden dermed blot har fulgt myndighedernes retningslinjer, og at det, med myndighedernes tidligere pesticidgodkendelser, ville have været svært for landmanden at handle anderledes. 

”Hvis han har fulgt den regelrette brug, så kan man sige; den enkelte landmand har gjort hvad han kunne i forhold til at mindske risikoen. Så hvis han følger de retningslinjer, der er, så har han gjort det, han kunne i forhold til at beskytte grundvandet.  Derfor kan det godt være, vi hele tiden bliver klogere, og derfor kan det godt være, vi finder nogle stoffer, som senere viser sig at være problematiske. Men der har vi ikke vidst, at der var en risiko. Og derfor har landmanden jo heller ikke vidst det. Så på den måde kan man kun gøre det bedste, man kan, ” siger Lea Frimann til baeredygtigtlandbrug.dk.

– Så kan man klandre landmænd, som er lovlydige og som med regelret brug har benyttet de midler, der var på markedet?

”Hvis landmanden følger reglerne, og de er godkendte, så har han jo handlet i god tro. Men det betyder ikke, at der ikke er nogen risiko, selvom han gør det. Det, vi vurderer, er jo, om der er en uacceptabel risiko. Vi kan jo ikke gå ud og sige; ’der er ingen risiko’. Fordi jordbunden er forskellig forskellige steder i Danmark, og vi får også hele tiden ny viden blandt andet fra Varslingssystemet omkring nedvaskning af pesticider til grundvandet, ” siger Lea Frimann.

Potentiel risiko?

Lea Frimann

Selvom danske landmænd har fulgt myndighedernes, herunder Miljøministeriets, godkendelser og anvisninger i brugen af pesticider, så mener Lea Frimann dog ikke, at der er tale om en fuldstændig frikendelse af landmændenes brug af pesticider. Og ifølge hende er det umuligt at give en fuldstændig garanti for, at stofferne ikke på et senere tidspunkt kan dukke op i drikkevandsboringer eller i grundvand.

”Det kan man jo ikke sige, fordi det, der er baggrunden for, hvad det er, vi måler for, det er jo, at vi måler for det, vi enten ved eller tror, der er problematisk. Så vi kan ikke ud fra det sige, at der ikke kan ske noget med de midler, der anvendes i dag, ” siger Lea Frimann og understreger, at det netop af hensyn til sikkerhed omkring drikke- og grundvand er derfor, man efter markedsgodkendelse af pesticider tester om udvalgte pesticider tabes til miljøet.

”For at undgå at sprøjtemidlerne kommer ned til grundvandet, selvom de er godkendte efter de retningslinjer vi har, så bliver de testet i Varslingssystemet. Varslingssystemet er et testsystem, hvor vi tester de midler, som bliver godkendt efter en prioriteret rækkefølge i forhold til hvilke egenskaber stofferne har. Her måler man om stoffernes nedvaskes til det allerøverste grundvand, så vi hurtigt kan gribe ind. Og det viser sig jo også i nogle tilfælde, at selvom vi har en meget striks praksis omkring vores godkendelse, at man i virkeligheden kan finde dem i grundvandsinstallationerne. Og så griber vi ind. Men de har jo været på markedet og er anvendt af landmændene. Og det kan jo også give anledning til lukninger af nogle boringer, fordi de har været brugt tidligere. ”

Drikkevandet er sikkert
Selvom der i enkelte tilfælde er fundet pesticider i drikkevandsboringer, er Lea Frimann ikke nervøs for drikkevandskvaliteten i Danmark. Og hun er derfor ikke i tvivl, om hvorvidt man, som forbruger af drikkevand, kan føle sig sikker.

”Ja, det kan man godt. Fordi det drikkevand, der bliver ledt ud til forbrugerne, det skal jo overholde grænseværdien. Og den er meget skrap. Det er jo en slags nultolerancegrænse. Så i forhold til de rester, man finder i fødevarer, så er der langt i imellem det, man finder i drikkevandet. Det, der bliver sendt ud fra vandværkerne, det bliver kontrolleret. Så som forbruger kan man godt regne med, at det danske drikkevand har en meget, meget høj kvalitet, ” fastslår Lea Frimann. 

Læs også: VfL om pesticider i lukkede boringer: BAM er vores allesammens pesticid

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top