Landbrugets barske virkelighed

Krostuen i Agerskov var den 19. februar igen rammen for et vigtigt stormøde i dansk landbrug, og de mere end 220 tilhørere fik fra talerstolen besked på at ranke ryggen og stå fast på, at landbruget er af største vigtighed for et dansk samfund, hvor hver 8. arbejdende dansker ifølge økonom Troels Troelsen er beskæftiget

30 procent vækst – 30 milliarder kroner mere i netto-eksport og 30.000 flere arbejdspladser. Økonom Troels Troelsen, CBS, tror på en lysere fremtid for den danske landbrugsklynge, men for at det enorme potentiale kan blive udnyttet, fortalte økonomen at landbruget er nødt til at få det omkringliggende samfund og politikerne til at indse, at landbruget er vitalt for Danmark.

Økonomen fortalte de godt 220 tilhørere på Agerskov Kro, at dansk landbrugs rammevilkår er den største forhindring forhold til at skabe vækst og arbejdspladser, men hvis landmændene formår at få skabt rammer for produktionen på linje med de tyske kolleger, så venter der samfundet en gevinst på ikke mindre end 45 milliarder kroner i ren vækst til samfundsøkonomien. Og ifølge Troels Troelsen vel at mærke uden at der på den baggrund sker en forværring af miljøtilstanden.

”På mig virker det klart opnåeligt. Især med tyske rammebetingelser – kan samfundet sige nej?,” lød det fra Troels Troelsen, som i sit foredrag tog udgangspunkt i tal fra fremtidsforsker Jesper Bo Jensens rapport ”Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet?

Klik her for at læse Jesper Bo Jensens rapport om landbrugets vækstpotentiale

196.000 – 200.000 beskæftigede i landbrugsklyngen
Troels Troelsen fortalte videre, at vi i Danmark har den 3. største fødevareklynge i verden, og at der alene på den baggrund var grund til at landmændene retter ryggen. For selv om landbruget lige nu ikke tjener penge, så danner dansk landbrug grundlaget for, at alle brancher omkring landbruget fortsat hiver store overskud hjem. Og det er rigtig mange penge og arbejdspladser, der skabes på baggrund af de danske gårde. Faktisk fremførte økonomen fra CBS (Copenhagen Business School), at der i dag findes imellem 196.000 og 205.000 fuldtidsbeskæftigede i landbrugsklyngen.

Nettoeksporten fra fødevareklyngen udgør ifølge Troels Troelsen cirka 125 milliarder kroner, eller samlet set 20,5 procent af den samlede nettoeksport på 612 milliarder kroner, og Danmark formår fortsat at producere fødevarer til cirka 17 millioner mennesker verden over, selvom rammevilkårene halter gevaldigt herhjemme. Og det er landbrugets eget ansvar, at gøre opmærksom på erhvervets vigtighed for samfundet, for lige nu går udviklingen den forkerte vej.

Troels Troelsen 19 feb 2014

”Hvorfor skal de samme eu-regler fortolkes på en måde, der gør, at vi skal behandles så anderledes end de andre?,” lød det retoriske spørgsmål fra økonomen, som mener at danske landmænd taber mindst 5,5 milliarder kroner per år på baggrund af særreglerne, og at landbruget nu er på vej til fuldstændig at miste konkurrenceevnen i forhold til de øvrige kolleger i EU. Og fremtidsudsigterne er ikke lyse, for Troels Troelsen forventer, at der ryger yderligere 60 milliarder kroner af egenkapitalen fra dansk landbrug, når landbrugsstøtten indenfor EU er harmoniseret fuldt ud imellem nye og gamle medlemmer af det fælles marked.

I skal tale med en stemme
Vandplanerne har i snart tredive år været en tung sten om benene for dansk landbrug, og økonomen, med en fortid som administrerende direktør hos Havnemøllerne, fortalte, at konsekvenserne af de voldsomme miljøtiltag var, at man allerede i 1986 og 1987 måtte importere udenlandsk korn til møllerne, da proteinindholdet var blevet for lavt og kvaliteten af kornet for dårligt. En udvikling, som er fortsat lige siden, og det fik økonomen til at rette en hård kritik af, at Danmarks særregler har været hovedløse.

”Man kræver, kræver, kræver – helt uden lovmedholdenhed. Helt uden kritik. Derfor plages I med for lidt udbytte,” sagde Troels Troelsen før han fortsatte:

”Vi lavere mindre af det, og vi laver også noget, der er ringere.”

Troels Troelsen ser det som et stort problem, at egenkapitalen nu er væk, og at driften også er væk, og han ansporede til, at landbruget gør alt for at vende skuden med det samme, da det kommer til at tage tid, at få sat gang i en positiv udvikling. Og for at det skal kunne lykkes, opfordrede økonomen til at landbruget står sammen og kommer på barikanderne, for den forsonende linje har spillet fallit.

”Byttehandler med politikerne virker ikke – frem fra skabet med tingene, og få fat i et par store kommunikationsbureauer til at formidle det. Lav det store forum og få fat på nogle forskere, som siger det samme. Ellers bliver det embedsværket, som løber med dagsordenen.”

Ifølge Troels Troelsen har landbruget alt for længe ført politik med udgangspunkt i det politiske klima på Christiansborg i stedet for at holde fokus på landbrugets virkelighed, og det er der ikke tid til, hvis dansk landbrug skal være det økonomiske flagskib, det kan blive med en grundlæggende ændring af de danske rammevilkår:

”Er man leder af et bondeopgør, skal man aldrig se sig over skulderen for at se, hvem der er med”.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen