Ingen harmoni i danske regler for husdyrgødning

Danske køer og grise sviner tilsyneladende mere end artsfællerne i vore nabolande, for hvor en tysk landmand må have 1,7 dyreenheder per hektar, så må den danske kollega kun have 1,4. Der er ingen målinger, der indikerer, at de 0,3 dyreenheder gør en forskel for miljøet, men for de danske landmænd er forskellen katastrofal.

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug 

Der er ikke haromoni i Danmarks implementering af Nitratdirektivet. Hele det danske landbrugsland blev i 1991 udpeget som særligt sårbart areal, og derudover har vi i Danmark valgt at udpege yderligere særligt nitrat-følsomme områder inden for det nitratfølsomme område. Danske landmænd har altså fået pålagt restriktioner på restriktionerne, og det harmonerer ikke med harmonikravene i Nitratdirektivet.

Nitratdirektivet tilskriver et harmonikrav på 1,7 dyreenheder (DE) pr. hektar. En dyrenhed svarer til 100 kilo totalkvælstof i husdyrgødning. Det vil sige, at der maksimalt må tildeles husdyrgødning, hvad der svarer til 170 kilo totalkvælstof pr. hektar. Men ikke i Danmark.

I Danmark har man i forbindelse med ’Handlingsplan for Bæredygtigt Landbrug’ fra 1991, som implementerede Nitratdirektivet i Danmark, valgt at indføre et harmonikrav på max. 1,4 DE/ha. Dette til trods for at vore nabolande har et harmonikrav på 1,7 DE/ha og Holland sågar 2,3 DE/ha. 

Dog har kvægbrugerne tilladelse til harmonikrav på 2,3 DE/ha, mod overholdelse af nogle forud specificerede betingelser, såsom roer, græs eller græsefterafgrøder, til rådighed. Samt en lang række andre betingelser, som efterhånden også gælder for resten af landbruget. 

Når man opfylder visse krav, kan der således tildeles 64 procent ekstra kvælstof i form af husdyrgødning, til trods for at resten af erhvervet har andre regler.
Læs om harmoniregler.

Hvede til hjemmeside

Hvis harmonikrav er lavet for at reducere ”forurening” med kvælstof til vandmiljøet, har dele af erhvervet altså fået en ”forureningstilladelse”, tilsvarende producenter af brødhvede, som har tilladelse til at tilføre 87 kilo ekstra kvælstof for en lerjord. Svarende til en ”overgødskning” på 52 procent. Læs mere om brødhvedenormer.

Lerjord (JB 7-9)
Udbyttenorm: 85 hkg/ha efter korn, 94 hkg/ha efter andet

Vinterhvede: 167 kg N/ha
Vinterhvede, brødhvede: 254 kg N/ha


Der er derfor tale om en erkendelse af, at hvis dyrkningsforholdene er i orden, så kan det tillades mere end de 1,4 DE/ha og/eller at der gødes efter ligevægtsprincippet. 

Denne inkonsekvens er bemærkelsesværdig, eftersom det ikke kan påvises, at der måles større udvaskning i de områder med megen brødhvede eller megen kvægbrug. Denne sammenhæng findes ikke. Heller ikke i forhold til vandmiljøet.  

Det drejer sig om hvornår, hvordan og hvad, der tilføres af husdyrgødning og ikke hvor meget.

I NPO-redegørelsen side 48, fremgår det tydeligt, at det ikke er mængden af gødning, der bestemmer udvaskningen af kvælstof. Udvaskningen er i gennemsnit den samme for 80 kilo N pr. hektar, som for 240-320 kilo N pr. hektar. 

Det er således ikke hvor meget gødning, der tildeles, men hvornår og under hvilke forhold. 

Er der en afgrøde, der kan optage gødningen, er mængden af kvælstof underordnet. Det stiller et voldsomt spørgsmål ved de danske harmonikrav og gødningsnormer.

Hvorfor har vi et harmonikrav på 1,4 DE som det eneste EU-land?
Danmark valgte i 1991 at udpege hele Danmark som sårbar zone, som følge af Nitratdirektivets artikel 5 stk. 2.

Som konsekvens heraf, valgte det danske Folketing at fastsætte en grænse på 140 kg kvælstof i husdyrgødning/ha eller 1,4 DE/ha. 

I stedet for at fastlægge nitratfølsomme zoner, hvor der var en potentiel risiko for grundvandet og lave specifikke indsatsplaner der, med risiko for at enkelte blev hårdere ramt end gennemsnittet, valgte man ”den laveste fællesnævner” og belastede hele landbrugsarealet ens.

Danmark har efterfølgende alligevel udpeget nitratfølsomme zoner 
Imidlertid har Danmark alligevel udpeget nitratfølsomme områder og lavet begrænsninger i form af øget harmonikrav. Således bliver der i forbindelse med husdyrudvidelser i nitratfølsomme områder, der kræver nye godkendelser, stillet krav om et stigende harmonikrav, i form af for eksempel 1,05 DE/ha.

Uddrag fra notat fra Miljøstyrelsen 

”Fastsættelsen af vilkår med henblik på overholdelse af beskyttelsesniveauerne for nitrat og fosfor foretages i praksis ved at beregne et vægtet gennemsnit af beskyttelsesniveauerne på bedriftens forskellige delområder. Hvis f.eks. en ansøger har et udbringningsareal på 100 ha og et generelt harmonikrav efter husdyrgødningsbekendtgørelsens regler på 1,4 DE/ha, vil der være skærpet harmonikrav på 1,05 DE/ha, hvis de 50 ha ligger i nitratklasse 3. 

Der vil således skulle stilles krav om, at der højst må udbringes husdyrgødning fra 1,05DE/ha/år på bedriftens harmoniarealer. Ansøger kan dog vælge mellem tre forskellige virkemidler, der begrænser kvælstofudvaskningen (efterafgrøder, ændret standardsædskifte og reduceret kvælstofnorm) og derved få mulighed for alligevel at udbringe husdyrgødning til den generelle harmonigrænse. Hvis ansøger bruger virkemidlerne, skal der fastsættes vilkår herfor. 

Disse vilkår stilles også på bedriftsniveau, idet kontrollen sker ved hjælp af gødningsregnskabet. For fastsættelsen af vilkår for fosforoverskud gælder tilsvarende, at der beregnes et vægtet gennemsnit af beskyttelsesniveauerne på bedriftens forskellige delområder, og at vilkår stilles på bedriftsniveau, fordi de ellers ville være for vanskelige at kontrollere. ”

Igen vælges en model, fordi den skal være let at kontrollere, ikke fordi den er rigtig for landmanden.

Vi fik begge onder
Til trods for at Danmark i forbindelse med implementeringen af Nitratdirektivet, valgte at lade hele det danske landbrugsareal være særligt sårbart areal, har man efterfølgende udpeget områder, der er nitratfølsomme og yderligere her lagt yderligere krav om et mindre husdyrtryk.

Da jeg gik i skole, var det almindeligt, at læreren sagde: ’Vil du ha’ et par på skrinet, eller en eftersidning? ’. De fleste drenge valgte den første. Men danske landmandsfamilier fik først ’de nitratfølsomme områder’ og derefter alligevel en eftersidning i form af særlige krav og et endnu større harmonikrav. Og vi fandt os i det!

Den danske implementering er i strid med ånden i Nitratdirektivet. Direktivet lægger op til et generelt harmonikrav på 1,7 DE/ha, eller 170 kilo kvælstof pr. ha. De udpegede nitratfølsomme områder, primært valgt ud fra et drikkevandskriterie, kunne så have været belagt med særrestriktioner, for eksempel 1,4 eller 1,0 DE/ha.

Man kan ikke både først udpege hele det danske landbrugsland som særligt følsomt område, med de begrænsninger, det indebærer, og så efterfølgende udpege yderlige særligt følsomme områder med yderligere begrænsninger. Og da slet ikke, eftersom vi efterfølgende har erfaret, at de skrappe danske harmonikrav ingen effekt har haft på vandmiljøet.

Læs også: Professor: Husdyrgødning gavner jord og klima

Koidyl

Scroll to Top