Danske landmænd kæmper for retten til at gøde markerne

Man høster, som man gøder. Det ved de 4.000 medlemmer af landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug, og derfor har landmændene stævnet den danske stat for at få mulighed for at dyrke afgrøder med de samme gødningsmængder, som benyttes i eksempelvis Tyskland og England. Lige nu afventer landmændene rettens vurdering af, om de danske særregler skal suspenderes indtil

På tredive år har danske landmænd mere end halveret forbruget af kvælstof. Ifølge landbruget har det lave gødningsforbrug medført en voldsom forringelse af jordens frugtbarhed, og det har allerede haft store konsekvenser for den danske fødevareproduktion. Det danske øl og det danske brødmel er truet, og hele 38 procent af proteinet i produktionsdyrenes foder stammer nu fra importerede proteinkilder – og importen stiger år for år i samme tempo som kvaliteten daler på de danske marker.

Fakta: 
5,8 milliarder kroner om året koster de nuværende miljøregler dansk landbrug.
Særreglerne på gødningsområdet har blandt andet ført til, at 10 millioner grise årligt køres til opfedning i Tyskland, hvilket betyder tab af arbejdspladser på slagterierne og generelt i landbrugsklyngen, der i 2013 talte cirka 185.000 beskæftigede i Danmark.

Men de danske landmænd forgår ikke så let, så for at få vendt udviklingen har Bæredygtigt Landbrug i forlængelse af sin stævning af staten for at opnå de samme dyrkningsvilkår, som konkurrenterne har i landene omkring Danmark, sendt anmodning til retten om, at udøvelsen af de danske normregler og krydsoverensstemmelsestræk for overgødskning, sættes i bero.

”Vi har bedt retten om at give stævningen såkaldt ’opsættende virkning’ på brugen af reglerne. Det betyder kort sagt, at brugen af reglerne skal indstilles, mens sagen verserer ved domstolene,”  forklarer chefjurist Bjarne Nigaard fra Bæredygtigt Landbrug.

Bæredygtigt Landbrug forsøger i første omgang at sætte hele regelsættet om gødningsnormer midlertidigt ud af spil på denne måde, men lykkes det ikke, håber Bæredygtigt Landbrug, at man i det mindste kan få indført pause i brugen af krydsoverensstemmelsestræk på grund af gødskning ud over de danske normer.

Får landmændene ret i sin påstand, vil det betyde, at landmændene med øjeblikkelig virkning må benytte en tredjedel mere gødning, end de må i dag, og med forårsarbejdet i marken mindre end to måneder ude i fremtiden, haster det med en afgørelse.

Bæredygtigt Landbrug kræver gødningsreglerne i Danmark suspenderet
Kommer afgørelsen for sent kan danske landmænd se frem til at komme et år længere bagud i forhold til kollegerne, og danskerne kan se frem til et stadig mindre dansk indhold i brød, øl og kød i supermarkedet.

Bjarne Nigaard frygter, at de danske gødningsregler i den kommende tid vil medføre økonomisk ruin for mange danske landbrug, og derfor opfordrer han til at sagen her og nu får højeste prioritet i landsretten.

Bjarne Nigaard februar 2014

”En retssag som den vi har indledt mod staten, vil desværre sjældent være endeligt afgjort før om mange år. Så lang tid kan landmændene ikke vente. Det giver ingen mening at få ret til sidst, hvis man i ventetiden er bukket under. Derfor beder vi om, at reglerne skal sættes i bero under sagen”, siger Bjarne Nigaard

Ulovlige regler
Bæredygtigt Landbrug har i forbindelse med gødningssagen anmodet NaturErhvervstyrelsen om at indstille sagsbehandlingen af en række verserende retssager, hvor landmænd står anklaget for at have indkøbt for meget gødning i forhold til de danske særregler. Hos foreningen mener direktør Vagn Lundsteen nemlig ikke, at landmændene bør kunne dømmes for lovbrud, hvis de danske gødningsregler er i strid med EU-lovgivningen og nitratdirektivet.   

Den danske implementering af ‘ligevægtsprincippet’, hvor NaturErhvervstyrelsen ligestiller ligevægtsprincippet med økonomisk optimum minus 15 procent, er den væsentligste årsag til at Bæredygtigt Landbrug mener, de danske kvælstofkvoter vil blive erklæret ulovlige. Ligevægtsprincippet er benævnelsen for tildeling af præcis den mængde kvælstof, der fuldt ud kan optages af planten uden at der udledes kvælstof til vandmiljøet.

Vagn nytårstale 2013-14

”De landmænd, der har gødet over økonomisk optimum, minus 15 procent, men under det reelle ligevægtsniveau, har derfor ikke gjort noget ulovligt, og bør derfor hverken idømmes en bøde eller trækkes i EU-støtten som følge af den påståede overgødskning,” siger Vagn Lundsteen og fortsætter:

“Jeg er nødt til at fremhæve, at de, som på den ene eller anden måde har “overgødsket”, ikke har gjort noget ulovligt, så længe de har gødet under ligevægtsniveauet. Derfor skal man stoppe med at dømme og fordømme de formastelige. Når vi har vundet gødningssagen, vil det være bevist, at den gruppe landmænd blot har gjort det, som alle burde gøre: Nemlig at gøde afgrøderne efter afgrødernes behov.”

Bæredygtigt Landbrug bad den 21. februar 2013 retten vurdere, om reglerne skal suspenderes, mens gødnings-retssagen verserer. Det er det, der hedder opsættende virkning. Hvis retten går med til det, vil det betyde, at landmanden i stedet skal efterfølge det overordnede princip om godt landmandskab. Nu håber foreningen, at den opsættende virkning bliver en realitet inden landmændene skal i marken til foråret, så planterne for første gang i mere end 25 år kan få den gødning, de har behov for.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Nedenfor kan man i skitseform se, hvad Bæredygtigt Landbrug og NaturErhvervstyrelsen har opstillet af argumenter overfor hinanden, i den principielle retssag, der behandles af Vestre Landsret.

SKEMA: Kilde Bjarne Nigaard, Chefjurist Bæredygtigt Landbrug

Staten

Bæredygtigt Landbrug

Der må maksimalt gødes efter det princip der hedder Økonomisk Optimum, fratrukket 15 procent.

Økonomisk Optimum er det punkt, hvor udgifterne til mere gødning vil overstige indtjeningen fra det ekstra udbytte. Altså en økonomisk beregning. Ligevægten udregnes efter hvilket udbytte staten ønsker landmanden skal høste, og ikke ud fra hvad planterne kan optage. Lidt som at definere, at man er mæt, når der er spist en af staten bestemt mængde mad.

Der må maksimalt gødes efter ligevægtsprincippet.

Ligevægtsprincippet betyder, at der skal kunne tilføres den mængde gødning til en plante, som den har behov for og kan optage, med forbehold for kvalitet og vedligeholdelse af jordens frugtbarhed, hverken mere eller mindre. Altså en biologisk beregning. Bæredygtigt Landbrug går ind for godt landmandskab, akkurat som EU-direktivet foreskriver. Overgødskning forurener, undergødskning udpiner jorden. Begge dele strider mod godt landmandskab.

Der kan ske træk i hektarstøtte (krydsoverensstemmelse) hvis man gøder mere end staten fastsætter. Danmark tolker EU-direktivet sådan, at brud på den nationale regel skal give reduktion i EU-støtte.

Der kan først ske træk i hektarstøtten, hvis man gøder forkert i forhold til det af EU fastsatte ligevægtsprincip. Bæredygtigt Landbrug mener, at EU-støtte afhænger af overholdelse af EU-regler, ikke af danske regler.

I øvrigt trækker man i Tyskland i hektarstøtten, hvis landmanden gøder for lidt, for det udpiner jorden.

 Det er i orden at indføre skrappere krav løbende, bl.a. af hensyn til miljøet. På baggrund af diverse modelberegninger mener staten at kunne påvise, at det har været nødvendigt med stadigt skrappere krav til landbruget om brug af kvælstof.

 Det er kun i orden at indføre skrappere krav, når det er dokumenteret, at de skrappere krav er nødvendige for at miljøet får det bedre af de skrappere krav. Dette princip kaldes proportionalitetsprincippet.

Bæredygtigt Landbrug mener, at der er god dokumentation for, at de danske tiltag ikke har en reel positiv effekt på miljøet, men i stedet ’udsulter’ planter biologisk og planteavlen økonomisk. 

I 1984 opstillede staten en såkaldt kvælstofbalance i den rapport, der er kendt som NPO-redegørelsen. På baggrund af modelberegninger blev fra Miljøministeriets side opstillet et regnestykke for hvor meget kvælstof landbruget antoges at udlede til miljøet. Det samlede tal blev udregnet til 260.000 tons pr. år, heraf 100.000 tons i en ikke nærmere specificeret ’rest’.

Landbrugsministeriet tog forbehold for kvælstofbalancen i NPO-redegørelsen. Bæredygtigt Landbrug er enig i Landbrugsministeriets daværende vurdering af, at balancen ikke er retvisende, men i stedet ’overdriver’ den reelle kvælstofbelastning fra landbruget.

Vandmiljøplan 1 fra 1987 opstiller en målsætning om at reducere landbrugets udledning af kvælstof med 49 %, svarende til 127.000 tons i henhold til NPO-redegørelsen balance. Der blev bl.a. opstillet krav om at reducere de såkaldte gårdbidrag af kvælstof, ved bl.a. at lave indesluttede møddinger og gyllebeholdere.

Selvfølgelig skulle gårdbidragene reduceres/fjernes, ligesom mere hensigtsmæssig brug af kvælstof på markerne er en god idé, så man fx sørger for at fordele husdyrgødning på alle marker, og ikke kun dem nærmest møddingen. Bæredygtigt Landbrug anerkender disse tiltag. De havde også rigtig god effekt, og yderligere tiltag burde have afventet.

I årene efter vandmiljøplan 1 indførtes trinvist skærpede krav til landbrugets brug af kvælstof/gødning. Begrundelsen herfor var de opfølgende modelberegninger, som staten foretog. Fra 1989 begyndte staten også systematisk at overvåge grundvand (et program der hedder GRUMO) og rodzone (kaldet LOOP) via konkrete målinger. Ifølge staten viser målingerne problemer med nitratindhold i drikkevand og grundvand.

Hvis man havde brugt de konkrete målinger fra rodzonen (LOOP), ville det kunne ses, at de første tiltag omkring kvælstof allerede havde god effekt. Men staten fokuserede i stedet på modelberegningerne.

Samtidig havde systemet til overvågning af grundvand (GRUMO) en række usikkerheder, fx at op mod 15 % af boringerne muligvis var fejlbehæftede, ligesom man har lukket gamle og åbnet nye prøvesteder, så sammenlignings-muligheden forsvinder. Bæredygtigt Landbrug har via egne undersøgelser af tilgængelige måle-resultater fundet, at det reelle antal af nitrat-belastede drikkevands- og grundvands-boringer er væsentligt lavere, end staten har beregnet.

Staten erkender, at der er usikkerhed om modelberegningerne, men bruger dette som argument for, at man for en sikkerheds skyld skal indføre strengere regler for brug af kvælstof.

 

Bæredygtigt Landbrug mener man skal se på de tilgængelige konkrete målinger, og ud fra dette lave konkrete indsatser, fx i de særlige nitratfølsomme områder. Til trods for flere tusinder analyser af vandløb, søer og fjorde, samt målinger fra rodzonen, har staten valgt ikke at anvende disse.

Usikkerhed ved modelberegnede tal er ikke en begrundelse for at indføre skærpede generelle landsdækkende krav, men tværtimod et argument for at skaffe et bedre beslutningsgrundlag, inden man gør noget forhastet.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen