Dansen om guldkalven

”Tilskudsministeren” tildeler 4.000 kroner i tilskud per høved for at beholde 45.000 tyrekalve i Danmark, men der er tale om symptombehandling, og igen overser regeringen det egentlige problem; de konkurrenceforvridende danske rammevilkår

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug

Fra at ville fjerne EU-tilskuddet til danske landmænd, mens han sad i EU-Parlamentet, er Dan Jørgensen (S) efter han blev udnævnt til fødevareminister ude med økonomiske håndsrækninger til snart det ene, snart det andet, og senest har han lovet 180 millioner kroner i støtte til 45.000 danske slagtekalve – om året.

Først var det økologerne, der skulle have støtte for at kunne konkurrere med de konventionelle landmænd – og det oven i den pengesæk på 2,4 milliarder kroner den tidligere regering fremsatte som gulerod for at opnå en fordobling af det økologiske areal fra 2009 til 2020. Det var dog ikke nok, så den 20. december 2013 besluttede Dan Jørgensen med opbakning fra regeringen (inklusive SF), Venstre og Konservative at yderligere 212,4 millioner fra landdistriktsprogrammet skulle omdirigeres til økologien i 2014, imens støtten i 2015, indtil videre, er sat til 270 millioner kroner plus det løse. 

Sidst i december fik svineproducenterne tilbudt 195 millioner i tilskud ved bygning af nye, ’miljørigtige’ stalde, og senest har Dan Jørgensen den 11. februar besluttet at give 180 millioner kroner i tilskud til produktionen af fedekalve, for derved at undgå at dyrene sendes til Holland til opfedning og slagtning. En gennemsnitlig slagtefærdig kalv afregnes i dagens priser til 4.500 til 5.000 kroner per høved, og med den lovede støtte betyder det, at ministeren afsætter i gennemsnit cirka 4.000 støttekroner til hver af de 45.000 slagtekalve, som L&F anslår årligt eksporteres fra Danmark. 

Dan Jørgensen close up

Ministeren ønsker altså at give et tilskud til hver kalv, der næsten svarer til afregningsprisen. Den massive statsstøtte er her og nu god for kalveproducenterne, men baggrunden er ikke i orden. De mange tilskud er og bliver ’dansen om den varme grød’, og vil regeringen gøre alvor af at skabe vækst og arbejdspladser i landbrugsklyngen, er det tvingende nødvendigt, at rammevilkårene for landbrugsproduktionen i Danmark forbedres væsentligt. 

Import af foder – eksport af arbejdspladser
Det er ikke finansieringen eller dyrevelfærden, der halter i Danmark. Det er de generelle rammevilkår, den er helt gal med. Det er de danske rammevilkår, der betyder, at 10 millioner slagtesvin køres over grænsen til opfedning og slagting. Det er rammevilkårene, der betyder, at bygmalt til øl, hvede til brød og foderkorn til høns, grise og køer er blevet af så ringe en kvalitet, at det i alarmerende mængder må importeres fra udlandet. Og det er rammevilkårene, der er skyld i, at 45.000 småkalve årligt køres til Holland til opfedning og slagting. 

Grise

Problemet for danske landmænd er, at vi i alt for mange tilfælde er nødt til at importere foder til produktionen og eksportere dyrene før slagting, hvis der skal tjenes penge til familierne på gårdene. Og dem, der rammes hårdest af den uheldige udvikling, er de slagteriarbejdere, landbrugsmedhjælpere og lokalsamfund, som måned for måned oplever, at arbejdspladserne forsvinder fra de danske landkommuner og i stedet oprettes i vore nabolande. 

Det er klart, at de meget restriktive danske regler på landbrugsområdet giver en kæmpe konkurrenceforvridning. Det skal regeringen have stoppet. Vi skal have implementeret en ny miljøregulering af vores landbrugsproduktion, der sikrer, at vi kan øge produktionen i alle led, uden at belaste vandmiljøet. Og det haster. 

Miljøregler, der ingen nytte er til, afgifter, skatter og stramme gødningsregler, der medfører at foderet er for dyrt og for dårligt gør det stadigt sværere for danske landmænd at konkurrere på verdensmarkedet, og det på trods af massiv støtte til udvalgte grene af erhvervet. Men det handler ikke kun om økonomi, for når planterne sulter, og dyrene ikke får det optimale foder, går det ud over kvaliteten af varerne, og det er kun et spørgsmål om tid, før den udvikling vil kunne aflæses på eksportstatistikkerne og i forhold til dyrevelfærden.

Vil regeringen virkelig gøre en indsats for at skabe vækst og arbejdspladser i dansk landbrug, så skal det være slut med at kaste gode penge efter dårlige, og miljøministeren, fødevareministeren og erhvervs- og vækstministeren skal gå i dialog med landbruget om, hvilke rammevilkår, der skal ændres for at danske landmænd igen kan konkurrere med kollegerne i nabolandene. 

I stedet for at uddele tilskud bør regeringen sætte alt ind på at skabe de politiske rammer, der gør produktionen af kalve, svin, kyllinger og korn økonomisk bæredygtig. For danske landmænd ønsker ikke mere i tilskud – vi vil langt hellere kunne klare os selv. 

Læs også: Nabotjek: Indtjeningen i landbruget stort set stagneret

Vagn sur i randzone top juli 2013

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen