Økologisk planteavler om randzoner: Hvis de vil have jorden, må de ekspropriere

Økologisk planteavler Klaus Aage Bengtson skal på papiret anlægge 28,8 hektar randzoner. I marken har han ingen. Det er der heller ingen grund til, siger landmanden, der kan bryste sig af Danmarks laveste udledning af kvælstof

Sammenkører han tallene for sin hektaransøgning i computerprogrammet fra Videncentret for Landbrug står han til at skulle udlægge 28,8 hektar med randzone. Men der er ingen randzoner på økologisk landmand Klaus Aage Bengtsons bedrift.

”Nej da, jeg har ikke lavet randzoner, ” siger Klaus Aage Bengtson den 6. januar til baeredygtigtlandbrug.dk.

”Ja altså, jeg har lige overtaget en forpagtning, hvor der allerede er anlagt randzoner. Men de bliver fjernet med det samme, og så snart jeg kan komme afsted med det. Det er helt sikkert, ” lyder det med fasthed fra landmanden, der de seneste fire sæsoner år har praktiseret økologisk jordbrug på 605 hektar jord ved Gandrup i Nordjylland. 

Danmarks mindste udledning
SelvomKlaus Aage Bengtson som økolog gerne vil passe på både natur og vandmiljø, så mener han ikke, der for hans vedkommende er nogen god grund til at anlægge randzoner.

Klaus Aage Bengtson

Klaus Aage Bengtson har nemlig de seneste fire år deltaget i en regional overvågning af drænvandet fra sine marker i samarbejde med Aarhus Universitet. Og selvom hans bedrift ligger i det, der i teorien, er betegnet som et sårbart område med stor risiko for udledning af kvælstof, så viser overvågningen, at udledningen fra Bengtsons dræn er noget nær nul. 

”Jamen, min udledning ligger jo helt nede på 0,76 mg N/liter. Og der har vi lagt i fire år nu. Vi har aldrig været over et milligram kvælstof per liter,” lyder forklaringen fra Klaus Aage Bengtson, der derfor ikke kan se behovet for randzoner.

”Og når vi ligger så langt nede i koncentration i vores drænmålinger, så kan der ikke være udledning til vandløbet fra min jord. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Og det er grunden til, at jeg ikke har anlagt randzoner, ” siger Klaus Aage Bengtson, der efterlyser faglighed i den gældende randzonelov.

”Alt det, der er fagligt korrekt, det kan jeg leve med, og det vil jeg selvfølgelig gerne efterkomme. Men ikke noget, der ikke er fagligt korrekt. Og når eksperter fra Landbohøjskolen fortæller mig, at jeg højst sandsynlig har Danmarks laveste udledning, der i princippet er næsten lig nul, så kan jeg ikke se, hvorfor jeg skal tvinges til at anlægge randzoner.”

Drænvandsundersøgelser med uventet resultat
Drænvandsundersøgelserne i samarbejde med Aarhus Universitet begyndte for Klaus Aage Bengtsons vedkommende, da har for fire år siden frivillig ønskede at etablere et minivådområde på en af sine marker. Men allerede med den første måling stod det klart, at kvælstofkoncentrationen var overraskende lav.     

Flowmåler hos Klaus Aage Bengtson

”Den lå jo helt nede på de her 0,76 mg/Liter, ” fortæller Klaus Aage Bengtson, der i kølvandet på de lave målinger måtte vinke farvel til en ellers tildelt bevilling til etablering af minivådområde.

”Det var jo fordi, de skønnede, at der ikke var mere at komme efter. Og så ville det jo være tåbeligt at etablere et minivådområde til ingen verdens nytte” siger Klaus Aage Bengtson.

Og med de fortsatte lave udledninger mener Klaus Aage Bengtson heller ikke, der er fagligt belæg for at anlægge randzoner.  

 ”Der er jo ikke noget, der har ændret sig. Min udledning er stadig lige lav. Så at etablere randzoner er jo bare en dyr dobbeltsikring, der svarer til at gå med både livrem og seler på en gang, selv når bukserne sidder perfekt. Der er bare ikke noget at komme efter, ” siger Bengtson, der netop er indgået i en ny flowovervågning af afstrømningen fra jorden med Aarhus Universitet.  

Randzoner til en lille halv million
I forbindelse med sit høringssvar til vandplanerne, der netop har været i offentlig hørring, har Klaus Aage Bengtson opgjort de årlige økonomiske konsekvenser i forbindelse med vandplanerne samt prisen for de initiativer, der bl.a. skal tilbageholde kvælstof. De udgør i alt 933.000 kroner, hvor etablering af randzoner alene beløber sig til 478.000 kr.

Og det er en regning, Klaus Aage Bengtson ikke mener skal tilskrives hverken ham eller andre landmænd, der er ramt med krav om randzoner.

”Det er jo helt til grin. Man kan jo ikke bede landmændene miljøregulere, hvis der ikke er noget at regulere for.”

”Vi kan selvfølgelig godt følge restriktionerne. Men hvis der ikke er nogen ’forurening’ (kvælstofudledning, red.) at komme efter, jamen så skal det jo ikke følges. Så må der jo være tale om ekspropriation. Og der skal den altså ligge. Andet kan simpelthen ikke passe,” lyder det fra Bengtson, der mener den nuværende randzonelov med dens ringe – og i flere tilfælde manglende – kompensation er en alvorlig tilsidesættelse af grundlovens sikring af den private ejendomsret.

”Det kan jo ikke passe, man som borger i demokratisk land bliver frataget sin jord, som man selv retmæssigt har købt og betalt og svaret skat af. Og så oven i købet uden en ordentlig erstatning. Hvis de vil have den, så må det ske ved ekspropriation. Det kan simpelthen ikke være anderledes. Ellers går verden da af lave,” slutter Klaus Aage Bengtson. 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen