Gælder Grundloven stadig?

Den private ejendomsret er ukrænkelig. Det står i Grundlovens §73, men om reglen også gælder for de randzoner, som danske landmænd tvinges til at udlægge uden erstatning? Det bliver vi klogere på den 7. januar, hvor den første randzonesag behandles under et retsmøde i Thisted

Af Vagn Lundsteen, direktør, Bæredygtigt Landbrug

Først to meter. Så ti meter. Hvad bliver det næste? Tyve? Halvtreds?

Den 7. januar finder den første af en række principielle sager mod danske landmænd sted ved retten i Thisted. En far og en søn er sigtet for at have overtrådt randzoneloven. Ifølge Randzoneloven er der udstedt forbud mod at landmænd, med rådighed over jord langs danske vandløb, søer, moser, kanaler og mergelgrave, kan dyrke jorden som de plejer.

Jorden er ikke eksproprieret. Det vil sige, at landmanden ikke har modtaget erstatning for jorden, men han skal stadig betale skatter og renter af jorden. Randzoneloven er derfor et historisk angreb på den private ejendomsret uden sammenligning med noget tidligere i Danmark.

Ifølge Grundlovens §73, er den private ejendomsret ukrænkelig:

§73. Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Folketinget har i dette tilfælde valgt at sætte sig over Grundloven. Det er en farlig tendens. Grundloven er netop den lille mands ret over for systemet. Hvis denne ret nedbrydes, er demokratiet på vej ud på et skråplan. Derfor er denne retssag så principiel; Det er den lille mand mod systemet.

Ville en haveejer finde sig i at få frataget råderetten over ti meter af haven? Ville en butiksejer finde sig i at ti meter hyldeplads i butikken ikke længere må anvendes. Og ville Legos ejere finde sig i, at de ikke længere kunne disponere over 10 meter fabriksareal langs ydermurene? Sådanne indgreb ville ikke gå stille af, og de ville formentlig øjeblikkeligt resultere i udflytning af produktionen til mere erhvervsvenlige lande.

Hvorfor skal danske lodsejere så finde sig i at få fjernet råderetten over den jord, som er grundlaget for deres bedrift og levebrød? De 50.000 hektar, som randzoneloven omfatter, svarer til arealet af ca. 100.000 fodboldbaner eller den samlede størrelse af Falster. I sig selv virker det selvmodsigende, at udtage et så stort areal i en tid hvor der er brug for hver eneste hektar, der kan producere fødevarer og danne grundlag for en eksport i milliard-klassen og i tusindvis af arbejdspladser.  

Randzoneloven indgår som en del af den forrige regerings tiltag ’Grøn Vækst’. Her skulle findes tiltag, der kunne bringe udledningen af kvælstof til vandmiljøet ned med i alt 9.000 tons kvælstof inden 2015. Men grundlaget er forkert. For det første er målsætningen allerede nået med andre virkemidler. Dernæst har randzoneloven ikke den beregnede effekt. Udledningen af kvælstof er ikke som beregnet 2.550 tons kvælstof, men nærmere mindre end 1.000 tons, da man har glemt at medregne den kvælstoffordampning, retentionen, der sker fra vandet løbet ud af drænene til vandet når fjordene. Effekten på fosfor har forskerne også erkendt var voldsomt overdrevet, lige som det tredje argument, effekten på sprøjtemidler i vandløbet, er stærkt overdrevet i debatten omkring randzonerne.

Randzoneloven har en meget lille effekt på vandmiljøet, om nogen over hovedet. Derfor er retssagen i Thisted principiel og afgørende for om Grundloven stadig er gældende, eller om den private ejendomsret er under angreb og for evigt vil være reduceret til et fortidsminde.

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen