V og LA efter vækstsamråd: For lidt fokus på råvaregrundlaget

Det hænger ikke sammen, når fødevareministeren taler om vækst, og regeringen samtidig påfører landbruget nye overimplementerende tiltag, der beløber sig til over 340 millioner kroner. Det mente Erling Bonnesen (V) efter samrådet omkring skabelse af vækst i primærlandbruget den 22. januar

Regeringens vækstplan på fødevareområdet, der af regeringen blev præsenteret i huj og hast kort før jul, var den 22. januar igen på dagsordenen under fødevareminister Dan Jørgensens (S) andet åbne samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

I oplægget var der lagt op til, at ministeren skulle svare på, hvordan regeringen med sin vækstplan ville skabe grundlaget for 25.000 nye job i fødevaresektoren, og mere konkret ville Venstre og Liberal Alliance i oplægget til samrådet gerne vide, hvordan primærlandbruget var tænkt ind i planen.

Svarene kom aldrig under det to timer lange samråd, og ministeren bad spørgerne selv medbringe et oplæg til forårets forhandlinger, hvis de ønskede at bringe primærlandbrugets konkurrencevilkår i spil.

Erling Bonnesen (V): For lidt fokus på råvaregrundlaget
Venstres Erling Bonnesen var en af initiativtagerne til onsdagens samråd, og fødevareordføreren var ikke tilfreds med ministerens svar på en række konkrete spørgsmål fra fødevareudvalgets medlemmer.

Erling Bonnesen 11. december

”Nej, det er jeg ikke, fordi nu har ministeren jo haft lidt tid til at komme ind i tingene, og nu skal vi have det gjort helt konkret. Jeg synes, der er for lidt fokus på råvaregrundlaget, og det er fint, at ministeren siger ’vækst’, men det hænger simpelthen ikke sammen med regeringens praktiske handlinger,” fortalte Erling Bonnesen efter samrådet til baeredygtigtlandbrug.dk.

Venstres fødevareordfører bad under samrådet fødevareministeren svare på, hvor lempelserne for erhvervet ville ske, for det skorter ikke på stramninger fra regeringen, og det mener Erling Bonnesen ikke passer sammen med ministerens udmeldinger om at ville bedre konkurrencevilkårene for dansk landbrug.

”Nu har vi det lovforslag fremme i salen (Folketingssalen. red) nu, omkring L.88, det er jo omkring løsgående grise i kontrol og løbeafdeling, og der står direkte i det forslag – hvilket ministeren har forsvaret i Folketingssalen i går (tirdag. red) – at loven pålægger erhvervet 341 millioner kroner ekstra. Ministeren har selv sagt flere steder i pressen, efter han er tiltrådt, at det er vigtigt for ham, at der er balance i tingene. Forstået på den måde, at hvis man kommer med et nyt forslag, der belaster erhvervet, så skal man finde nogle andre steder at lempe.”

”Når vi så spørger ind til ’hvor er lempelsen så henne’ – den er der ikke. Det flyver ud i den blå luft, så jeg må bare sige, at de fine ord, de hænger ikke sammen med de praktiske handlinger. Derfor er det, jeg kan konstatere nu, at ministeren er i gang med sit første store løftebrud. Det er jo fakta, og det kan ministeren ikke løbe fra. Og det gjorde han jo så heller ikke i dag (onsdag. red).

På samrådet svarede fødevareministeren at lovforslaget L.88 om svinehold ganske rigtigt vil belaste landbruget med 341 millioner kroner årligt, og Erling Bonnesen mener, det er et stort problem, at regeringen ikke vil pege på, hvordan råvaregrundlaget skal forøges.  

”Når jeg tager fat i det, så er det fordi, at når vi skal have forøget råvaregrundlaget, så skal det jo kunne betale sig at investere i nogle slagtesvinestalde, fordi, vi mangler jo slagtesvin – vi kan jo se at slagterierne lukker. Han (fødevareministeren. red) er enig i, at vi skal have flere slagtesvin, men han vil ikke trække den der belastning væk, og så er vi inde ved sagens kerne: vi skal have gjort det mere rentabelt at kunne investere i for eksempel slagtesvinestalde i Danmark, og så kommer ministeren og ligger flere belastninger ovenpå. Så det hænger simpelthen ikke sammen.”

Leif Mikkelsen (LA): Vi har brug for en produktionsudvidelse
Et opgør med randzoneloven, gødningskvoterne og en harmonisering af reglerne for hvor mange dyreenheder, der må være per hektar, var tre af de helt konkrete punkter Leif Mikkelsen bad fødevareministeren forholde sig til, da fødevareordføreren fremførte, at ændringer på disse områder ville kunne skabe et større råvaregrundlag her og nu. Svaret kom dog aldrig, og det skuffer Leif Mikkelsen.

Leif Mikkelsen (foto: Liberal Alliance)

”Jeg fik desværre det svar, at vi har en minister, der overhovedet ikke har tænkt sig at handle, på det, der er fakta, og det er det, der er rablende galt,” lyder kritikken fra Leif Mikkelsen, som frygter at fødevareministerens forgænger, Karen Hækkerups (S), erhvervsvenlige tiltag er lagt tilbage i skuffen.

Ifølge Liberal Alliance kan landbruget her og nu udvide produktionen på en række områder, uden at det belaster miljøet, så Leif Mikkelsen ser en gylden mulighed for at sætte gang i væksten, hvis regeringen tør.

”Tallene er der, dokumentationen er der, og så vil man alligevel sidde og snakke om det nu, jeg ved ikke hvor længe, så det er ærgerligt, og det er synd for erhvervet, at man ikke kan få klare svar. Hvis regeringen kom med et udspil nu, og vi har en opposition, hvor vi er klar til at stemme for, ja, så kunne man allerede tage hensyn til det nu.”

Leif Mikkelsen bad ministeren redegøre for, om regeringen var klar til at sætte antallet af dyreenheder op fra 1,4 til 1,7 dyreenheder per hektar for at ligge på et niveau, vi ser i flere af vore nabolande, for på den måde at øge råvaregrundlaget. Ministeren blev også bedt om at redegøre for, om et dyretryk på 1,7 dyreenheder per hektar noget sted havde ført til en større forurening, end man har ved et dyretryk på 1,4 dyreenheder per hektar.

”Jeg synes faktisk, vi gav ham alle chancer for at blive lidt mere konkret, og når vi beder ham om at forholde sig til spørgsmål om de omregningsfaktorer, der er i andre lande; ja, han har siddet nede i det parlament og været med til at påvirke det længe, og kender hele området, så derfor, hvis der var nogen, der kunne have en holdning til det, så var det den fødevareminister vi har nu.”

Kan ministeren forvente flere konkrete spørgsmål, når der ikke kom svar?

”Ja, og flere samråd tror jeg bestemt også, ministeren skal forvente. Så vi håber da, vi kan drive ham frem til at give klare svar efterhånden. Samrådsspørgsmål gives jo for at få svar – og ikke kun for at få lidt snak.

Læs også: Svarene kom aldrig på Dan Jørgensens andet samråd

Dan Jørgensen i samråd 22. januar 2014

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen