25.000 om dagen. Eller 9 millioner om året. Så mange pattegrise dør i den danske svineproduktion. Det skrev fødevareminister, Dan Jørgensen (S), for nylig i et interview med Politiken, hvor ministeren samtidig krævede både etisk og moralsk handling samt en plan, der skal mindske antallet af døde smågrise.
Men spørger man lektor ved Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, Karsten Klint Jensen, er det svært at gøre dødeligheden meget lavere.
”Den kedelige historie er jo, at det er op mod 25 procent af et kuld, der dør. Men selv om de danske tal er meget høje, er der høj dødelighed i hele Europa, ” siger Karsten Klint Jensen til baeredygtigtlandbrug.dk.
”Det handler jo om, at det er svært at lave grise, uden der er nogen, der dør. Så spørgsmålet er, hvor langt man kan få den (dødeligheden, red.) ned, hvis man vil have kommerciel svineproduktion? Det er også et spørgsmål om arbejdskraft, hvis du har nogen til at tage imod grisene og holde øje med dem hele tiden, ja, så kan man sikkert få det langt ned. Men så er det ikke kommercielt. Det er jo ikke muligt, ” siger Karsten Klint Jensen
Svær at få dødeligheden under 18 procent
Selv mener Karsten Klint Jensen, det vil være noget nær umuligt at få dødeligheden meget længere ned end de cirka 18 procent, som var gennemsnittet for en dansk svineproduktion før man begyndte at avle for større kuld.
”Men at få dødeligheden meget ned under 20, vil jeg tro være svært i kommerciel skala, ” siger lektoren og gør samtidig opmærksom på udfordringen i at sammenligne dødeligheden med forholdene for grise i det fri.
”Det er meget svært, fordi, så kan man sammenligne med vildsvin, og her kan tallene godt være betydeligt højere end 20 procent. Og det er også lidt det, der er økologernes problem, for der kan du godt se en pattegrisdødelighed på over 20 procent.”
Naturlig dødelighed
For Karsten Klint Jensen handler spørgsmålet om dødelighed ikke kun om intensiv produktion, men også om, at der er nogle naturlige udfordringer, der for den vilde gris betyder en høj dødelighed blandt pattegrise. Derfor er grise fra naturens hånd gearede til at producere store kuld. Af den simple grund, at at store kuld skal sikre artens overlevelse.
”I naturen er det ikke sikkert, de overlever. Så der er også i naturen en vis dødelighed,” siger Karsten Klint Jensen og pointer:
”DK ligger højt, hvis man ser på dødeligheden, men der er jo også nogle af de her grise, der er dødfødte. Og så kan man så spørge; er det så et problem eller ej? Nogen vil sige, det er ikke et problem. Og nogen vil sige; det er et problem. Det kommer meget an på, hvordan man sætter grænserne op. Hvad er naturligt, og hvad kan man forvente, hvis man vil producere grise?,” lyder der retorisk fra lektoren.
Med det lyder jo af voldsomt mange døde grise?
”Ja, men man kan jo også sige, de dør jo alligevel. De bliver jo født for at blive slået ihjel. Og hvis du så ser på, hvor mange, der bliver slået ihjel, så er det jo helt enorme tal. Så det hele handler om at slå ihjel. Det hører også med til billedet. Hvis man siger, det er ok at slå dem ihjel senere, men ikke at nogen dør undervejs. Hvordan hænger det sammen? Det er klart, man kan sige, der kan være en overvejelse omkring, hvis en pattegris dør, så er der noget spild, og grisen kan være født forgæves. Men hvis overvejelsen går på, at det er et problem, at man slår dyr ihjel, så har det langt videre konsekvenser. Så på den måde er det en kompleks diskussion, for det handler også om, hvordan vi skal forholde os til døden. Der er nogle ting, som alle er enige om, som fx at det er et problem, hvis dyrene lider eller føler smerte, men i hvilket omfang døden og de dødfødte grise er et problem, det er langt mere komplekst”, slutter Karsten Klint Jensen.
Læs også: Minister kræver færre døde svin (link til Politiken.dk)
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk og Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk
