Kvælstofrapport fra DCA ude af trit med virkeligheden

Modelberegninger for kvælstoftilførslen til vandmiljøet i en DCA-rapport fra december ligger milevidt fra måleresultater DCE og landbruget er fremkommet med for den samme periode

To kvælstofrapporter er udkommet i december 2013 med Aarhus Universitet som afsender, men hvor DCA’s (Nationalt Center for Fødevarer og Landbrug) modelberegninger fortæller historien om en uændret udledning af kvælstof, så viser målinger fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) et markant fald i udledningen af kvælstof fra landbruget til vandmiljøet. 

Landmand og formand for Jammerbugt Vandløbslaug, Carsten Søborg, har set begge rapporter, og har selv udtaget målinger fra drænvandet fra sin jord, og han giver DCA’s konklusioner hårde ord med på vejen. 

”De modeller, de bruger, er de samme, som de har brugt altid, og de er intet værd. Og det er forfærdeligt, at kommunerne er tvunget til at bruge så urealistiske skrivebordsberegnede  tal, når de miljøgodkender husdyrbrugene,” siger Carsten Søborg til baeredygtigtlandbrug.dk.

Model tilbageholder mere kvælstof end der findes i drænvandet
Carsten Søborg er selv én af en gruppe på 70 nordjyske landmænd, der har foretaget en række drænvandsanalyser, der fastslår, at koncentrationen af kvælstof ved drænudløbene er 60 til 70 procent lavere end forudsat med DCA’s modelberegninger.

Ved at tage tre målinger om året i to år ved 70 forskellige drænudløb målte landmændene i gennemsnit en kvælstofkoncentration på 5,9 mg per liter, hvilket er milevidt fra de 15,2 mg per liter, som beregningsmodellen FARM-N beskriver, at der eksisterer i vandmiljøet i området. Og milevidt fra det skøn DCA fremkommer med i sin rapport, hvor forskerne ikke mener, der er sket en nævneværdig reduktion i kvælstofudledningen i Danmark.

Læs hele rapporten:

”Udviklingen i kvælstofudvaskning og næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden 2007-2011. Evaluering af implementerede virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning samt en fremskrivning af planlagte virkemidlers effekt frem til 2015”, DCA rapport nr. 31, december 2013.

Hent rapporten ved at klikke her.

Uddrag fra rapporten ’Udviklingen i kvælstofudvaskning og næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden 2007-2011. Evaluering af implementerede virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskning samt en fremskrivning af planlagte virkemidlers effekt frem til 2015’, DCA rapport nr. 31, december 2013.  (side 97):

’Baseret på ovenstående forsøg og vurderinger anbefales, at den hidtidige vurdering af efterafgrøders udvask-ningsreducerende effekt på i gennemsnit 25 kg N/ha fastholdes på arealer med tilførsel af mindre end 0,8 DE/ha også efter, at reglerne om Ingen Jordbearbejdning om Efteråret er blevet indført. Det anses således stadig for gældende, at der på lerjord kan forventes en udvaskningsreduktion på 16 kg N/ha og på sandjord en udvaskningsreduktion på 34 kg N/ha. Det vurderes ligeledes, at efterafgrøderes udvaskningsreduktion på arealer tilført mere end 0,8 DE/ha kan fastholdes på 28 kg N/ha på lerjord og 46 kg N/ha på sandjord, dvs. i gennemsnit 37 kg N/ha.’

At konklusionerne i rapporten fra DCA ligger så langt fra den virkelighed, de nordjyske landmænd har målt sig frem til i de mange drænvandsundersøgelser, får formanden for vandløbslauget til at rette en hård kritik mod forskernes modelberegninger.

”Vi har store landbrugsarealer her i Nordjylland på lavbundsjorde, hvor der kun kommer 10-13 kg N ud fra en hektar, og så kan der jo aldrig blive en reduktion ved etablering af efterafgrøder på hverken 25 kilo per hektar i gennemsnit, eller nogen af de andre høje tal, de kommer med, for så meget udvaskes der jo slet ikke fra markerne.”

”Efterafgrøder kan jo ikke holde 25 kilo tilbage, når der kun kommer 12 kilo ud fra en mark. Det kan jo ikke lade sig gøre,” lyder kritikken fra Carsten Søborg.

Rapporten fra DCA beskriver også, at der ikke er sket en nedgang i udvaskningen af kvælstof fra 2007 til 2011. Uddrag fra rapportens konklusion:

’På baggrund af gennemsnit af tre forskellige beregninger af kvælstofudvaskningen kan der ikke påvises nogen entydig ændring i den klimanormaliserede kvælstofudvaskning fra landbrugsarealet set over perioden 2007 til 2011.’

Men kigger man på målingerne fra DCE for danske farvande samlet, så har der været en væsentlig nedgang i udvaskningen i samme periode.   

”Ifølge de officielle tal fra danske farvande samlet, så er mængden af udledt kvælstof faldet med 7.614 tons fra 2007 til 2011. Og det er regnet ud, ud fra en gennemsnitsafstrømning på 13.845 millioner kubikmeter vand i perioden 1990 til 2011 ganget med koncentrationen af kvælstof i det vand, der udvaskes, og det tal er altså, ifølge DCE, faldet fra 4,42 mg/N liter i 2007 til 3,87 mg/N liter i 2011, og det giver altså et fald på 7.614 tons,” konkluderer den nordjyske landmand.

DCA tal danner baggrund for Farm N-modellen
Ifølge Carsten Søborg er DCA’s modelberegninger næsten udelukkende blevet brugt til udformningen af den udskældte Farm N-model, der i Carsten Søborgs egen hjemstavn, lige nord for Limfjorden, har ført til indsatskrav i landbruget, der er helt ude af trit med virkeligheden. Det er nemlig Farm N-modellen Miljøstyrelsen benytter i forbindelse med sin Husdyrsbekendtgørelse, og dermed den model, der bruges, når en landmand søger om miljøgodkendelse til at udvide sin husdyrsproduktion.

”Man anerkender Naturstyrelsens målinger med en kvælstofkoncentration på 3,9 mg i snit i hele Danmark, mens det i vores område ligger omkring 3,7 mg. Det er bare mærkeligt, at den ene officielle instans kører med de tal, hvor det er det, der kommer ud i vandløbet og recipienten, der er det interessante, hvorimod man i kommunerne bruger tallet på 15,2 mg baseret på DCA’s modelberegninger, når de skal godkende miljøgodkendelser. Det er meget mærkeligt. Det giver ikke et ens billede, men derimod et billede af, at instanserne ikke arbejder sammen,” lyder det fra Carsten Søborg.

Carsten Søborg 2

I reduktionsmålet fra ’Grøn Vækst’ benyttes måletal fra vandløbene, så ifølge Carsten Søborg er det fuldstændig spild af ressourcer, at NaturErhverstyrelsen har brugt penge på DCA’s modelberegninger.

”DCA måler jo ikke. Det er bare lavet på en computermodel. Ud fra det mener de, at de kan vurdere, hvad udvaskningen fra rodzonen, den er. Desværre ligger beregningerne langt fra virkeligheden. Vi skal have lavet sådan en tegning, hvor en mand står og putter rapporten i skraldespanden, for den er intet værd,” slutter Carsten Søborg.

Fakta: 

DCA-rapportens konklusion:

‘På baggrund af gennemsnit af tre forskellige beregninger af kvælstofudvaskningen kan der ikke påvises nogen entydig ændring i den klimanormaliserede kvælstofudvaskning fra landbrugsarealet set over perioden 2007 til 2011.’ 

Modelberegningsgrundlag for DCA-rapporten

Modelberegningerne er baseret på data fra de landsdækkende landbrugsregistre: Det generelle Landbrugsre-gister (GLR), Landbrugsindberetning samt Leverandørregistret. 

– Fra GLR anvendes oplysninger om markareal og afgrøde angivet i forbindelse med ansøgning om enkelt-betaling (EB).

– Fra Landbrugsindberetning anvendes oplysninger om indberetning af gødningsregnskab (GR), husdyr- og gødningsindberetning (GHI)

– Fra NaturErhvervstyrelsens system for leverandører til indberetning af gødningsleverancer anvendes oplysninger om leverancer af handelsgødning, anden organisk gødning, forarbejdet husdyrgødning samt afgasset biomasse (GL)

Udpluk fra DCA-rapporten

Side 111:

Opgørelse af kvælstofudvaskning både regionalt og på landsplan er behæftet med stor usikkerhed. Usikkerheden i opgørelsen af kvælstofudvaskningen skyldes både usikkerheden ved de anvendte modeller, usikkerheder på indgangsdata samt metodeusikkerheder forbundet med at gengive variationen i jordbund, klima og driftsforhold tilstrækkelig præcist med modeller.

Side: 97

Baseret på ovenstående forsøg og vurderinger anbefales, at den hidtidige vurdering af efterafgrøders udvask-ningsreducerende effekt på i gennemsnit 25 kg N/ha fastholdes på arealer med tilførsel af mindre end 0,8 DE/ha også efter, at reglerne om Ingen Jordbearbejdning om Efteråret er blevet indført. Det anses således stadig for gældende, at der på lerjord kan forventes en udvaskningsreduktion på 16 kg N/ha og på sandjord en udvaskningsreduktion på 34 kg N/ha. Det vurderes ligeledes, at efterafgrøderes udvaskningsreduktion på arealer tilført mere end 0,8 DE/ha kan fastholdes på 28 kg N/ha på lerjord og 46 kg N/ha på sandjord, dvs. i gennemsnit 37 kg N/ha.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen