BL talte foran 150 landmænd i Maribo

Vagn Lundsteen og Flemming Fuglede Jørgensen fortalte den 2. januar 150 roeavlere fra Lolland-Falster om de udfordringer, Bæredygtigt Landbrug skal arbejde med i 2014

“Det var en fantastisk oplevelse med stor opbakning. For mange ikke BL-medlemmer var mødet et wakeup call,” siger direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen efter han og formanden for foreningen den 2. januar startede året med at anspore landmænd fra Lolland-Falster til at fortsætte kampen for at skabe bedre vilkår for landbruget i Danmark.

Turen til Maribo var Bæredygtigt Landbrugs første af en række lokale besøg, der vil finde sted rundt i hele landet i 2014, og der var stor opbakning fra de 150 landmænd, der på mødet fik en grundig opdatering på foreningens arbejde.

“Der blev stillet mange opklarende spørgsmål og uddelt ros flere gange,” siger Vagn Lundsteen efter mødet.

Kvælstofsagen, randzoneloven og den ny regulering i fokus
Ved Sesvanderhave Internationals nytårsarrangement i Maribo fortalte Bæredygtigt Landbrugs direktør, Vagn Lundsteen, at han føler sig sikker på, at staten taber sagen mod den landmand, som har nægtet at anlægge ti meter sprøjtefri randzone langs vandløb og grøfter på sin jord. Landmanden og Bæredygtigt Landbrug mener, at randzonerne er strid med Grundlovens paragraf 73 om den ukrænkelige private ejendomsret. Sagen skulle have været for retten den 7. januar, men dommeren valgt at udsatte sagen mod landmand Povl og Christian Blak Bojer, da sagen er af så principiel karakter, at landmanden skal have hjælp af en advokat i sagen. 

“Vi har en stærk sag. Hvordan kan det accepteres, at staten med ét inddrager en stor del af landbrugets produktionsareal? Hvordan ville offentligheden reagere, hvis staten pludselig inddrog 10 procent af LEGO’s eller A.P. Møllers produktionsanlæg? Når vi har vundet sagen i Thisted, kan Folketinget ikke holde til at bevare randzonerne,” sagde Vagn Lundsteen. 

I Vestre Landsret ligger to andre sager, som Bæredygtigt Landbrug har anlagt mod staten. Det ene gælder vandplanerne og afventer lige nu, at Folketinget vedtager de nye planer. Når det er sket, forventer Vagn Lundsteen, at de vil føre til en ny stævning mod staten. Den anden sag handler om gødningsnormer, hvor Bæredygtigt Landbrug nu beder om opsættende virkning, så de danske kvælstofnormer sættes ud af kraft, mens sagen kører. Og den kan vare flere år. 

Tydelig opbakning til BL i Maribo
Bæredygtigt Landbrug reaktion over for randzoner, vandplaner og gødningsnormer har fået mere end 4.000 landmænd, der står for over halvdelen af dansk landbrugsproduktion, til at melde sig ind. Også i Maribo var opbakningen tydelig. 

Flemming Fuglede Jørgensen Maribo 2. jan 2014

Flemming Fuglede Jørgensen slog fast, at landbruget allerede overholder EU’s direktiver, og at de danske restriktioner bygger på en forkert tolkning af direktiverne og en misforstået opfattelse af nitrat. 

“Kvælstofgødskning efter ligevægtsprincippet er vigtigt for os. Det vil sige, at vi tildeler planterne den mængde kvælstof, som de forbruger. Hverken mere eller mindre. Men de danske restriktioner betyder, at vi må tilføre mindre kvælstof end vores kolleger syd for grænsen. For en ejendom som min betyder det et udbyttetab på 880.000 kr.,” sagde formand Flemming Fuglede. 

Målinger frem for modeller
Vagn Lundsteen så ingen sammenhæng er mellem landbrugets brug af kvælstof og iltsvind i fjordene: 

“Det, der kommer ud af Lolland-Falsters vandløb betyder intet for miljøet i Østersøen. Over 27 år har dansk landbruget halveret udledningen af kvælstof. Men Miljøstyrelsens embedsfolk kan ikke vise mig en eneste fjord, der har fået det bedre. Iltsvind skyldes spildevand fra byerne og ikke kvælstof fra landbruget. De største iltsvind er forekommet i de år, hvor udvaskningen af kvælstof fra landbruget har været mindst. Det kan vi se af tallene fra Nationalt Center for Miljø og Energi.”

Vagn Lundsteen bad om, at reguleringer og fordeling af kvælstofkvote baseres på målinger i vandløb frem for modelberegninger. Med en ny regulering af kvælstoftildelingen ud fra ligevægtsprincippet kan dansk landbrug øge produktionen 30 procent og skabe 30.000 jobs, uden at det påvirker vandmiljøet, erklærede han.

Af Ulrik Larsen, PR-Kompagniet-Holbæk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen