Vandlaugsformand: Med DCE’s kvælstofestimater kan vi lige så godt pakke sammen

Omkring 5.000 tons. Det er i omegnen af den mængde kvælstof landmændene i Limfjordsoplandet i fremtiden kan forvente at måtte udlede til Limfjorden, når man skeler til DCE’s seneste udmeldinger. Men målet er urealistisk og vil tage livet af langt de fleste landmænd ved Limfjorden, siger formanden for Jammerbugt Vandløbslaug

Det har de seneste år været uklart, hvor meget danske landmænd skal reducere i kvælstofmængden for at leve op til ønsket om ’god økologisk tilstand’ i vandløb og havmiljø.

 

* Udledning på 70.000 tons?  
Selvom DCE i 2006 ikke direkte har sagt, at vandmiljøet kunne tåle en udledning på 70.000 tons, så må det være konklusionen, når man tager udgangspunkt i udledningen år 1900, der ifølge DCE i 2006 var på 7.000 tons.

Ganger man de 7.000 tons med fem, har man nogenlunde udledningen for hele landet. Svarende til 35.000 tons. Ifølge DCE selv, er der et sammenfald mellem udledningen anno 1900 x 2 og niveauet for ’god økologisk tilstand’. Ganger man de 35.000 tons med to, svarer det til en udledning på 70.000 tons.

For blot få år siden kunne man på baggrund af tal fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, udlede, at tilførslen måtte være omkring 70.000 tons* udledt kvælstof på landsplan. Og med en årlig udledning anno 2013 på mellem 55-60.000 tons (udledning ifølge DCE) kunne man tro, at målet var nået. 

Siden har estimatet for, hvor stor en belasting havmiljøet kan tåle, ændret sig. Og sidste år var meldingen fra DCE med professor Stiig Markager i spidsen, at recipienten nu kun kan tolerere noget nær det halve.  Altså, at havmiljøet kan tåle et kvælstoftryk på mellem 30.000 til 60.000 tons – og med overvejende sandsynlighed kun mellem 30-40.000 tons.

Urealistisk reduktion
Da Limfjordsområdet svarer til godt tyve procent af det samlede danske landbrugsareal, skal landmænd ved Limfjorden dermed forvente at reducere kvælstofudledningen til et niveau på mellem 6.000 til 12.000 tons kvælstof årligt. Og viser det sig, at den samlede udledning for hele landet ender på 30-40.000 tons årligt, bliver kvoten for Limfjordsområdet med stor sandsynlighed endnu lavere – helt ned til 5.000 tons eller lavere – afhængig af, hvor sårbart området skønnes at være.  

I Jammerbugt Vandløbslaug, mener formand, Carsten Søborg, at det er noget nær en umulig opgave at komme ned på det niveau for udledning. Og han frygter for konsekvenserne, hvis de seneste estimater fra DCE kommer til at danne baggrund for den fremtidige miljøregulering.

”Det ender jo med at afvikle landbruget her omkring Limfjorden,” siger Carsten Søborg, der selv er landmand, og som sammen med sine landmandskollegaer i Limfjordsoplandet står for en samlet årlig udledning på 10-11.000 tons (inklusiv bidrag fra vedvarende naturarealer, punktkilder m.m.).

”Med Grøn Vækst skal vi samlet for Danmark reducere med 19.000 tons. Og for os her i Limfjordsområdet, betyder det, at vi skal ned på 6.978 tons. Og hvis vi dertil skal følge Stiig Markagers tanker og de nye meldinger fra Natur- og Landbrugskommissionen, hvor Limfjordsområdet alene skal stå for en reduktion på mellem 35-40 procent, så skal vi jo helt ned på et sted omkring de 5.000 tons. Det er ikke realistisk, ” siger Carsten Søborg.

”Hvis det bliver en realitet med 5.000 tons til Limfjorden, så kan 80 procent af landmændene i oplandet til Limfjorden godt pakke sammen og finde andet arbejde. Og det vil betyde store nedskæringer på de sociale budgetter, fordi det bliver de svageste borgere i samfundet, der kommer til at bære byrden,” lyder bekymringen fra vandlaugets formand.

Ålegræsværktøjet – et dårligt værktøj
For at estimere, hvor stor en kvælstofbelastning havmiljøet kan tolerere, benytter DCE ålegræsset, som en indikator. Men ålegræsværktøjet er ifølge Carsten Søborg ikke et pålideligt værktøj med sikker indikation af, hvorvidt landbruget skal reducere sin udledning eller ej.

”DCE og Markager bliver ved med at udtale sig som om, at ålegræsværktøjet stadig er intakt. Men ålegræsværktøjsgruppen, der løb parallelt med Natur- og Landbrugskommissionen, har jo fastslået, at ålegræsværktøjet ikke egner sig til at vurdere, hvor meget kvælstof, der må komme ud i vandmiljøet, ” lyder en af ankerne fra Carsten Søborg.

Med ålegræsværktøjets krav om udbredelse af ålegræs til 4,1 meters dybde, er der ifølge Carsten Søborg yderligere knyttet det krav, at der kun må være 0,49 mg total N/L ude i fjordvandet.

”Det er jo næsten lige så lavt, som det er i Nordsøen. Og selv den mængde, der kommer fra naturarealer – altså den ’naturlige baggrundsstøj’ – er langt højere. Så det er jo helt urealistisk, at komme så langt ned i udledning, hvis man fortsat vil have landbrug i oplandet til Limfjorden. Ja, selv endda hvis man ikke drev landbrug i området overhovedet, ” siger Carsten Søborg.

Carsten Søborg mener desuden, det er bekymrende, at man fra forskerside nu estimerer et behov for endnu en stor reduktion i kvælstofudledningen svarende til endnu en halvering, fordi ålegræsset ikke er blevet mere udbredt de seneste 25 år – en periode hvor landmændene allerede har næsten halveret kvælstofudledningen.

 ”At DCE pludselig finder på, at udledningen nu kun må være det halve af, hvad den var i 2006, er ikke holdbart. Sådan kan man jo ikke gøre bare fordi, det ikke lige er gået, som man har estimeret. Sådan en forskning kan man jo ikke have tillid til, ” siger Carsten Søborg.

Målstregen flyttes
DCE’s seneste kvælstofestimater er, ifølge Jammerbugt Vandlaugs formand, uforenelige med et nordjysk landbrug, som det ser ud i dag. Og Carsten Søborg mener, at ideen med at fastslå kvælstofniveauet i år 1900 som udgangspunkt for en reduktion i dag, er faglig tvivlsom.  

”Man siger som tommelfingerregel, at vandmiljøet kan tåle en belastning anno 1900 gange to. Det er jo også bare en påstand, som ikke kan dokumentres. Det kan enhver jo komme og sige. Man kan jo ikke dokumentere og beregne sig frem til udledningen anno 1900, når man først har målinger fra 1970’erne. Og så kan man i øvrigt heller ikke bare ændre niveauet for udledningen anno 1900 efter forgodtbefindende, blot fordi det ikke er gået som det skulle, og så efterfølgende komme og kræve en større reduktion, fordi man nu hævder, at kvælstofniveauet var lavere i år 1900. Det svarer jo til at flytte målstregen, når løberen er kommet i mål, ” lyder kritikken fra Carsten Søborg.

Så kan vi jo blive ved
Carsten Søborg mener ikke, at DCE’s store fokus på udledningen år 1900 giver et sandt billede af, hvad havmiljøet kan tåle.

”Det er jo over hundrede år siden. Jeg kan ikke se, det skulle være muligt at stille de her krav til os på baggrund af formodninger om, hvad der kom ud i år 1900. Vi har ikke brug for at finde ud af, hvad der kom ud i år 1900. Vi har brug for, at finde en løsning på, hvordan vi får det mikrobiologiske liv og den økologiske balance i orden igen, så miljøet kan hvile i sig selv og klare de ting, der kommer fra land. Det betyder jo ikke ret meget, det der kommer fra land, ” lyder det fra Carsten Søborg, der mener, at havmiljøet i højere grad er påvirket udefra.

”Hvis vi, som Markager siger, er nødt til at skal langt ned i en periode for måske, måske ikke siden at kunne hæve udledningen igen. Jamen, så vil jorden være så udpint, at det vil tage, om ikke flere generationer så i hvert tilfælde en hel generation, før det er rettet op, og jorden bliver frugtbar igen.”

Ifølge formanden er Limfjorden påvirket af 27,5 km3 vand, som kommer udefra de omkringliggende farvande, mens der til sammenligning kun kommer 2,5 km3 vand fra oplandet omkring fjorden. Derfor mener han ikke, at endnu en stor reduktion fra oplandet omkring Limfjorden gør den store forskel.

”Når DCE siger, at 96 procent af det kvælstof, der ligger i Kattegat og Bælthavet, kommer fra sedimentet – lad os så bare sige, det er mindre i Limfjorden, måske et sted mellem 60-70 procent – og der kommer den der store påvirkning fra de omkringliggende farvande, så kan det vi udleder ikke ændre ret meget på tingene. Så kan vi jo blive ved med at reducere, indtil vi er alle er væk, uden det får nogen effekt i havmiljøet. Landbrugets bidrag er som en dråbe i havet. Og det er en håbløs opgave, der er pålagt os, at vi skal rette op på det, ” lyder det fra Carsten Søborg, der ikke gør meget for at skjule sin mistillid.  

”Jeg synes, det er utroligt, at DCE har kunnet trække politikerne rundt i manegen i sit forsøg på at finde nye begrundelser for, hvorfor landmændene skal reducere og nu igen halvere kvælstofudledningen.  Og så er det da utroligt, at politikere ikke har interesseret sig for at få nogle klare retningslinjer angående kvælstofgrænser, så de har kunnet sige fra overfor DCE noget før.”

I marts 2012 rettede også daværende direktør for Videncentret for Landbrug, Carl Åge Pedersen, kritik af DCE’s anbefalinger om yderligere kvælstofreduktion. Læs kritikken her

Læs også artiklen Stiig Markager: ’Kvælstofestimat var sat for højt

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen