2013 – året, hvor fornuften så småt vendte tilbage

Læs Bæredygtigt Landbrugs nytårstale 2013-14 af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug. Talen kan også ses som video nederst i artiklen.

Viden er magt –  uvidenhed er afmagt
Politikere er mennesker, som du og jeg. Politikere tager beslutninger ud fra den viden, de er blevet udstyret med. Vi kan være uenige i beslutningerne. Men vi kan ikke tillade os at kritisere politikerne for at træffe forkerte beslutninger, på baggrund af forkert viden, hvis ikke vi har udstyret dem med den rigtige. Så når politikerne træffer de forkerte beslutninger, er det fordi, vi ikke har gjort vores arbejde ordentligt. Ja, det lyder måske meget forenklet at tro, at forkerte beslutninger kun træffes på baggrund af forkert viden. Ikke desto mindre er det sådan virkeligheden er i 2013.

Jeg erkender, at der er forskellige ideologier – og måske også personlige mål for livet. Men i dag er det overordnet sådan, hos den danske befolkning, at vi ønsker velstand, velfærd, arbejde, sundhed, sunde fødevarer, rent vand og høj livskvalitet. Det er kun vejen til at opfylde målene, der er uenighed om.

Politikere reagerer ud fra den viden de får
Som politiker, handler man ud fra viden. Hvis der er nogen, der fortæller, at der er pesticider i drikkevandet, er man som politiker forpligtet til at handle, hvis man konstaterer rigtigheden heri. Modsat har vi, som beskyttere af grundvandet, en opgave med at fortælle politikerne, at vi er de landmænd, på Jorden, der passer bedst på grundvandet. Det burde politikerne ikke straffe os for – det burde de rose os for.

Når politikerne får at vide, at kvælstof fra landbruget er skyld i iltsvind og fiskedød, er man som politiker forpligtet til at lave vandmiljøplaner og begrænsninger i kvælstofanvendelsen. Specielt når landbrugets folk svigter og ikke fortæller politikerne noget andet. Når landbruget ikke har mod til at sige eksperterne imod, fordi man ikke ved bedre, så bliver resultatet som forventet.  

Hvis kvælstof er et problem for vandmiljøet, vil det sidste gram også være det
I stedet for at stille krav om dokumentation og gå ind og dokumentere, at det ikke forholder sig sådan, valgte landbrugets folk at lave kompromisser og lave aftaler om at begrænse kvælstof. Når man erkender, uden at have undersøgt det, at landbrugets kvælstof er et problem for vandmiljøet, kan man sige sig selv, at problemet ikke fjernes ved at reducere det. I vore modstanderes øjne vil kvælstof stadig være et problem. Og det vil fortsætte med at være et problem, ind til det sidste gram kvælstof er fjernet.  Nitrat, som er den del af kvælstof, der kan udvaskes fra jorden, er et naturligt stof i vandmiljøet. Der har altid været nitrat i vandet, og der vil altid være det. Den del, der kommer fra landbrugsproduktionen er så forsvindende lille, i forhold til hvad der kommer udefra og fra luften. Det er at stikke blår i øjnene på politikerne at fortælle dem, at hvis landbrugets kvælstof fjernes, så bliver vandmiljøet bedre. Det er rådgivning uden ansvar. En dag vil forskerne komme til politikerne og sige: ’vi tog fejl’. Bare ærgerligt, at i mellemtiden er landbruget blevet en niche for ideologer.

Strategien med at begrænse anvendelsen af kvælstof har været ødelæggende for vores erhverv. Milliarder i manglende eksport og titusinder af mistede arbejdspladser. Tusinder af landbrugsfamilier, der måtte forlade deres hjem, arbejdspladser og for mange også slægtsgården, som er gået i arv – generation efter generation.

30 ørkesløse år 
I 30 år har vi i landbruget forsømt at fortælle politikere og den danske befolkning om verdens sande tilstand. Vi har haft nok i os selv. Bekræftet hinanden, men glemt at fortælle sandheden til omverdenen.  Da så kritikken kom, blev vi forurettede og gik i forsvarsposition. Vi følte, at kritikken var urimelig. Men i stedet for at øge informationen og intensivere dokumentationen, lavede dansk landbrug historiens største bommert; Man blev svag. Man bøjede af, gik i dialog og lavede kompromisser på et forkert grundlag. I stedet for at ansætte egne eksperter, der kunne dokumentere og tage kampen op med eksperterne fra universiteterne, valgte man at bøje nakken og samarbejde med disse. Man afstemte holdninger og viden. Snart var det svært at kende forskel på vore egne og vore modparters eksperter.

Gemælke-syndromet
Formålet med denne taktik, lad os kalde den ”Gemælke-syndromet”, opkaldt efter den svageste landbrugsleder vi har haft, var at købe sig venner. En kurs, der blev fulgt op med donationer af store landbrugsmidler til universiteterne i stedet at anvende midlerne i egne rækker til opbygning af viden, som dokumentation. Venner man har købt sig til, er ikke rigtige venner. Venner får man kun ved gensidig respekt. Og der var ingen respekt for landbruget.  ”Gemælke-syndromet” blev opfattet som svaghed. At forhandle med landbruget var som at tage slik fra børn.  Landbruget vrælede lidt i starten, men så var det også glemt igen.

Sådan er det ikke længere. Efter etableringen af Bæredygtigt Landbrug har vi frembragt en viden, der blandt meget andet dokumenterer, at:

  1. Nitrat fra landbruget er ikke et problem for vandmiljøet eller drikkevandet
  2. Godkendte pesticider anvendt korrekt er ikke et problem for drikkevandet

(se Peter Gemælkes CV ved at klikke her:http://bestyrelse.ku.dk/medlemmer/peter/ )

Forvirrende signaler fra forskere og landbrug
Politikerne og den danske befolkning bliver i stigende grad udsat for signalforvirring. Det vil sige, at man i medierne hører et den ene dag og det præcis modsatte den næste. Hvad skal politikerne tro?

  1. 1.     Vandmiljø:
    1. Vi hører den ene dag, at iltsvind er værre end de sidste tre år (Iltsvindsrapport fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) september 2013. 
      Læs Iltsvindsrapport august, september 2013 ved at klikke her 

    2. I november har selvsamme DCE følgende rapport om Vandmiljø og Natur 2012 klar. Den siger præcist det modsatte; Det gennemsnitlige indhold af kvælstof i det vand, der løber til havet, har i de seneste tre år været det laveste siden 1990.

Læs NOVANA-rapporten ved at klikke her. 

  1. Ammoniak-deposition

    2.     Kvælstof fra luften (kvælstofdeposition)

    1. Den danske regering har lovet at reducere ammoniakudledningen fra landbruget med 24 procent inden 2020.
      Læs: Danmark bad selv EU om enorm ammoniakreduktion (Landbrugsavisen)

    2. På dette kort fra NOVANA-rapporten for 2011 kan man se, hvor udledningen af ammoniak er størst.

Hvor Danmark skal reducere sin udledning med 24 procent, skal Tyskland til sammenligning reducere udledningen med fem procent. Det giver god mening – eller hvad?

Se hele NOVANA-rapporten ved at klikke her. Illustrationen finder du på side 18: 

  1. Men vi er ikke selv meget bedre i landbruget:
    1. Her er landbrugets udmelding i Landbrugsavisen om rekordindtjening i 2013 og 2014: 
      Historisk overskud i dansk landbrug

    2. Og her er en artikel fra Landbrugsavisen to uger senere: 
      3.200 landmænd klemt ud af krisen

Det er ikke så mærkeligt, at politikerne bliver forvirrede. Hvad skal de tro? Hvad er sandheden?

Der findes kun en sandhed. Resten er manipulation og meningsforstyrrende informationer. Vi må stille krav om, at de informationer eksperter og vore egne folk udsender kan holde vand, og ikke virker mod hensigten.

Kunsten er at få viden mangfoldiggjort 
Vi ryster ikke på hånden længere. Vi retter ryggen. Vi ved, at vi ikke belaster miljøet mere end naturligt. Vi har god samvittighed. Opgaven er at få fortalt resten af samfundet det. Vi skal råbe til alle verdenshjørner, at danske landbrugsfamilier er de mest miljøbevidste af alle. At vi bruger så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. At dyrevelfærd, natur og miljø er noget, der ligger naturligt for os. At vi har en pagt med naturen. Det er en stor opgave, som kræver at alle deltager. Jeg håber, at endnu flere vil tage del i debatten i det kommende år. Der er brug for alle gode kræfter.

Humus
’Farvel du danske muld – vi vil savne dig.’ Sådan startede den første af en række helsidesannoncer, vi indrykkede i store danske dagblade i 2011. Overskriften var egentlig ment som en lille overdrivelse for at fremme budskaberne. Desværre blev denne overskrift, sammen med overskrifterne og budskaberne i de andre store annoncer, mere til virkelighed, end vi havde frygtet. 

Mikroorganismerne er jordens liv
De danske gødningssærregler er i færd med at fjerne den danske muld. År efter år udpiner vi jorden på grund af den konsekvente undergødskning. Vi fjerner mere fra jorden, end vi må tildele. Det er ikke bæredygtighed. Vi efterlader en jord ringere end den, vi overtog fra vore forfædre. Det er en udvikling, der ikke kan fortsætte. Mikroorganismerne skal bruge kvælstof og organisk materiale for at bevare vitaliteten. Mikroorganismerne er jordens liv og livets grundlag. Når mikroorganismerne er blevet udsultet, efterlades jorden gold og uden liv. En jord uden mikroorganismer og humus er mere udsat for tørke og store nedbørsmængder.

Vandplaner
Vandplanerne har igen fyldt meget i det forløbne år. Vi kan ikke forstå at noget så fjernt fra virkeligheden, og med så store konsekvenser for vores erhverv, ikke kan stoppes. Uanset hvor urimelige og forkerte planerne er.

Men danske landbrugsfamilier finder sig ikke længere i urimeligheder; Vi siger fra. Efter sigende er der blevet afleveret flere end 5.000 høringssvar. Uanset åbenlyse fejlfortolkninger af Vandrammedirektivet og en forkert klassificering af vandløbene langt fra virkeligheden, blev de samme vandplaner sendt i høring en gang til.

Jeg har stor respekt for vores miljøminister, som på mange områder gør et rigtigt godt stykke arbejde. Men det er mig komplet uforståeligt, at ministeren har lavet denne bommert. Vandplanerne burde have været udsat til 2015 og lavet ordentligt på et korrekt grundlag i stedet for dette makværk, der belaster så mange mennesker, til trods for at de kommer til at virke kortvarigt.

Kontrol og bureaukrati
Danmark er et af de lande, hvor færrest har lyst til at være selvstændige. Årsagen er åbenlys; Bureaukrati og kontrol er en byrde, der nedsætter lysten til at være selvstændig. Når så bureaukrati og kontrol ofte har konsekvenser i hundrede-tusinder-kroners-klassen, fjernes yderligere incitamentet til at blive selvstændig.

Ofte er det ikke kun en kontrol fødevareproducenterne udsættes for. Razziaer, uden mistanke om ulovligheder, anvendes i stigende grad. For de ulykkelige, der udsættes for det, er det en oplevelse, der kan sætte sig spor for livet. Skal det virkelig være nødvendigt at udsætte almindelige, ikke kriminelle mennesker for sådan en behandling blot fordi de er fødevareproducenter?  Sådanne hændelser er yderligere med til at tage modet fra initiativtagere.

Skulle vi ikke prøve at gøre det nemmere at være dansker? Fremme det private initiativ og virkelysten, som er så vigtig for, at vi kan komme ud af krisen? Vi kan ikke leve af at kontrollere hinanden og give bøder for misforståelser. I dag bliver bureaukrater og kontrollanter belønnet for at finde fejl hos fødevareproducenterne. Skulle de samme personer ikke i stedet belønnes for at hjælpe vores vigtigste erhverv til bedre arbejdsforhold?

Embedsmandsvælde 
Vi oplever i stigende grad at embedsfolkene tiltager sig en magt, som politikerne burde have. Er det ikke tiden at give magten tilbage til politikerne? Vores samfund er blevet så kompliceret, at det er de færreste personer, der kan sætte sig ind i alle forhold. Ministre har ofte ikke nogen uddannelse inden for deres ressortområde. Embedsfolkene er ofte specialister på hvert deres område. Viden er magt. De med den største viden får derfor naturligt den største magt. Lad os få gjort tingene noget enklere så magten kan komme tilbage til politikerne.

Et bedre klima
Klimaændringer er det store emne for tiden. Uden at gøre os kloge på årsager og konsekvenser vil vi som fødevareproducenter tilbyde resten af samfundet at løse denne store opgave. Hvis vi fik lov til at producere mere og bruge mere gødning, kunne vi øge kulstofoptagelsen i jorden med én procent hvert år. Tilsvarende den mængde, som Danmark skal reducere klimagasserne med. 

  1. Vi kan lagre kulstof i jorden.
  2. Kulstof og kvælstof hænger sammen. For at lagre kulstof i jorden skal vi have lov til at bruge mere kvælstof. Uden kvælstof kan vi ikke gøre det. Vi kan løse klimaproblemerne – hvis bare vi får lov. Politikerne skal gøre op med sig selv, om de vil løse klimaproblemerne, eller om de vil bruge pengene på tvivlsomme effekter på vores vandmiljø.
  • Samtidig med at jorden lagrer kulstof, kan vi skabe den grønne energi til afløsning for de fossile brændstoffer.
  • Vi kan lave dyrkningsstrategier, der både sikrer fødevareproduktion, biomasse til energi og CO2 lagring i jord.
  1. Jordens frugtbarhed er et vigtigt emne for os. Siden indførslen af vandmiljøplanerne er jordens frugtbarhed blevet reduceret. Humusindholdet falder og dyrkningssikkerheden forringes. Det er ikke bæredygtighed. At tage jorden ud til natur hjælper ikke. Jorden bliver bedre af at blive dyrket, det viser forsøg fra Danmark og udlandet.

Ikke løn som fortjent
Danmark er et landbrugsland. De har vi været de sidste 1.000 år. Det skal vi fortsætte med at være. Eksporten slår nye rekorder. Vi leverer kvalitets landbrugsprodukter til hele verden. Med høj fødevaresikkerhed og minimal miljøbelastning. Men landbrugsfamilierne tjener stadig ikke penge nok til at sikre overlevelsen.

2013 ser ud til at blive et bedre år for mange landbrugsfamilier. Men bestemt ikke for alle. De sidste fire år er flere end 3.000 landbrugsfamilier blevet tvunget ud af erhvervet af økonomiske årsager. Det er en udvikling, der vil fortsætte de næste år. En kortvarig indkomststigning hjælper ikke disse familier. At vi ikke ser en tsunami af konkurser, skyldes kun pengeinstitutternes strategi om ikke at sende flere gårde i handlen end markedet kan bære.

En verden til forskel
Apropos hvad markedet kan bære, er det interessant at konstatere, at man i New Zealand betaler 250 -300.000 kroner for god landbrugsjord og 150.000 for ekstensive græsarealer. Vel at mærke uden nogen form for landbrugsstøtte, men til gengæld uden de mange afgifter og begrænsninger, som vi har i Danmark.

Danske landbrugsfamilier modtager i år ca. 6,2 milliarder kroner i EU-tilskud. Det er mange penge. Men vi betaler næsten syv milliarder i skatter og afgifter. Den New Zealandske indkomstskat er på 20-25 procent og de har ingen begrænsninger i dyrkningsfladen. Det er langt bedre at være landmand i New Zealand. Det siger de selv.

Krone for krone
Regeringen har forhandlet en nedsættelse af EU-støtten på 1,4 milliarder samt mulighed for yderligere at fjerne en milliard kroner fra det konventionelle landbrug over til grønne tiltag. Fra 2015 skal vi vænne os til at leve uden 2,4 milliarder kroner i EU-tilskud, svarende til en reduktion på mere end en tredjedel.

Min melding til politikerne er overraskende; At det kan vi godt. Men det kræver følgende:

  1. En reduktion af skatter og afgifter på mindst det tilsvarende
  2. En afvikling af bureaukrati og særregler
  3. Et kontrolsystem tilsvarende vore nabolande
  4. Gødnings- og harmoniregler som hos vore naboer

Vi rækker en hånd frem mod den mest erhvervsvenlige regering i årtier. Vi kan løse opgaven.

Vi kan få landet på fode igen. Hvis bare vi får lov.

Vi ønsker vore mange medlemmer, venner og samarbejdspartnere:

Tak for 2013 og velkommen til et nyt og bedre 2014

Godt Nytår

De der har ret, – får ret! 

Venlig hilsen Vagn Lundsteen 

Klik på billedet for at se nytårstalen som video 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen