Jan Hjeds om vandplanerne: Danmark følger stadig ikke vandrammedirektivet

Ifølge Jan Hjeds forbryder Danmark sig mod EU’s vandrammedirektiv og vejledninger på flere punkter. Væsentligst er det dog, at Danmark med miljøministeriet i spidsen allerede på en række helt fundamentale punkter har valgt at tilsidesætte EU’s dessiner

Alt tyder på bred politisk enighed omkring processen for kommende vandplaner forud for den endelige vedtagelse denne uge. Alligevel trækker vandløbsekspert i bremsen. ’Man kan ikke være enig i processen, så længe Danmark ikke overholder EU’s vejledninger omkring processen, ’ siger agronom Jan Hjeds.

Uge 50 var den helt store forhandlingsuge i forhold til vandplanerne. Og med flere indrømmelser fra miljøminister Ida Auken (SF), tyder meget nu på, at forslaget til lov om vandplanlægning er ’handlet af’, inden den i uge 51 endelig skal vedtages i Folketinget.

Men selvom den nye politiske enighed handler om processen og tilblivelsen, og altså ikke om selve målene, for de kommende vandplaner, så mener vandløbsekspert, Jan Hjeds, det er forfejlet, når politikerne nu indgår en handel med ministeren mod at levere enighed omkring vandplansprocessen.  

Følger ikke direktivet
Ifølge Jan Hjeds forbryder Danmark sig mod EU’s vandrammedirektiv og vejledninger på flere punkter. Væsentligst er det dog, at Danmark med miljøministeriet i spidsen allerede på en række helt fundamentale punkter har valgt at tilsidesætte EU’s dessiner.

Hjeds tysk vandløb (IKKE top)

Jan Hjeds indvender, at man i Danmark har valgt ikke at identificere vandområder efter de obligatoriske forskrifter i EU’s Vandrammedirektivet. Dermed har Danmark valgt ikke at forholde sig til klassifikationen af et givent vandområde, sådan som det foreskrives, men i stedet blot valgt at udpege de 22.000 km vandløb, som Naturstyrelsen ønsker omfattet af vandplanerne. Dog uden at de identificeres korrekte. Og det er ifølge Jan Hjeds den forkerte måde at håndtere udpegningen på.

”Naturstyrelsen har valgt at vende tingene helt på hovedet” forklarer Jan Hjeds

”Når man læser Vandrammedirektivet (ANNEX II, SURFACE WATERS, side 23), står der entydigt, at det første man skal gøre, er at identificere vandområderne. Ser man nogle betydelige overfladevandområder, så siger man; ’det ligner en flod’, og så identificerer man det vandområde som en flod. Ser man derefter et hav, identificerer man dette vandområde som et kystvandområde. Hvis man så møder et vandløb, hvor mennesker har gravet vandløbet dybere eller har udrettet det eller har vedligeholdt det for at få bedre afvanding – og sådan er det jo i stort set alle danske vandløb – så er man ifølge Annex II forpligtet til at sige; ’det der ligner godt nok et kunstigt eller modificeret vandområde’, og så er man forpligtet til – i det mindste foreløbigt – at klassificere det som kunstigt eller stærkt modificeret.” 

Proceduren er ifølge Vandrammedirektivet og Jan Hjeds det allerførste skridt i processen overhovedet. Ved denne indledende identifikation er kunstige og modificerede vandområder helt sidestillede med f.eks. floder og kystvande, og modificerede vandområder er dermed ikke en undergruppe af vandløb.

”Det vil sige, det med at man først kalder det hele for vandløb, og så senere siger ’nu vil vi måske strække os så langt som til at kalde det kunstigt’. Nej, det er ikke sådan, det foregår, ” lyder den simple forklaring på en kompleks sag fra Jan Hjeds. 

”Det foregår ved, at man går ud og kigger. Og lige så snart man snubler over noget, det kunne se blot en smule modificeret eller kunstigt ud, så siger man; ’ups, det her er vist modificeret eller kunstigt’. Helt grundlæggende og helt indledende, så starter man altså med at kalde kunstige vandområder for ’kunstige’. Og man starter med at kalde stærkt modificerede for ’stærkt modificerede’. Det er pligt, og Annex II er pligtlæsning for Naturstyrelsen.  Siden hen skal man så sige; ’det her kunstige vandområde, ligner nu godt nok mest et vandløb’. Så må det altså være et ’kunstigt vandløb’. Det fremgår tydeligt, når man læser Annex II, at det er den rækkefølge, det foregår i.” 

”Derfor er det ikke noget med at sige; ’alle de her vandløb, dem vil vi have med i vandplanerne, for her vil vi gerne have god miljøtilstand, og så, når vi har lavet vandplaner, kommunale handleplaner og vandråd, så kan vandrådene gå rundt og snakke om, hvad konsekvenserne eventuelt bliver og derefter se på, om nogle vandløb eventuelt kan klassificeres om til stærkt modificerede. Det vender slet ikke sådan. Det her er fremgangsmåden ifølge Vandrammedirektivet. Det kan ikke gradbøjes,” lyder kritikken fra Jan Hjeds, der undrer sig over, at man i Danmark har valgt at tilsidesætte de helt grundlæggende forskrifter fra EU.

”Man skulle jo næsten tro, at Ida Auken har glemt at læse Anneks II og bare er gået ud og har sagt; ’Hvor højt kan vi nå? Hvor fine vandløb kan vi lave ud af det her?’. Det er Idas og Naturstyrelsens tilgang. Og den tilgang er lodret forkert. Den rigtige tilgang er, at man går ud og siger, hvilke vandområder er stærkt modificerede? Og hvilke er kunstige? Og hvilke er vandløb?,” siger Jan Hjeds.

Et godt råd
Selvom toget måske allerede er kørt, mener Jan Hjeds, det er uhensigtsmæssigt, hvis de borgerlige partier nu tilkendegiver enighed omkring processen. Derfor har han dette råd til politikerne:

”Aftal nu med Ida Auken, at Danmark følger både Vandrammedirektivet og direktivets vejledninger stringent. Direktivet er pligt. Danmark er altså forpligtet til at følge direktivets Annex II, og dermed er det pligt, at vandløb, der fremstår modificerede – altså påvirkede af mennesker – klassificeres som stærkt modificerede, indtil en test viser noget andet.”

 ”Vejledningerne er skabt for at sikre en harmoniseret og loyal implementering i EU, samt at sikre ens konkurrencevilkår. Aftal derfor med miljøministeren, at Vandrammedirektivet ikke skal overimplementeres, og at direktivets vejledninger skal følges, både hvad angår omfanget af vandløb, der medtages i vandplanerne, og med hensyn til kunstige og stærkt modificerede vandløb, ” siger Jan Hjeds og fortsætter:

”Det fremgår direkte af vejledningen, at selve formålet med ordningen om stærkt modificerede vandløb netop er at tilgodese afvanding og dræning. Følg denne vejledning. Og det er altså ikke korrekt implementering, at Danmark som et af de mindste EU-lande medtager en vandløbsstrækning svarende til afstanden fra Nordpolen til Sydpolen i vandplanerne – som betydelige floder. Det er en implementering 250 procent over målet,” slutter Jan Hjeds.

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen