De fire vigtigste dokumenter i vandplanlægningsarbejdet

Danmark har forpligtet sig til at leve op til EU’s direktiver, men det gør vi ikke, når det handler om vandrammedirektivet, gør vandløbsekspert opmærksom på op til åbent samråd om vandplanlægning

Når tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V) og resten af medlemmerne af Folketingets miljøudvalg onsdag har mulighed for at stille spørgsmål til miljøminister Ida Auken (SF), vil det ifølge cand.agro. og seniorrådgiver i vandløbsforvaltning Jan Hjeds være en god idé at fokusere på de forpligtelser, der ligger i EU’s vandrammedirektiv.

Dem lever Danmark, ifølge vandløbseksperten, nemlig stadig ikke op til.

På onsdagens åbne samråd om vandplanlægning, hvor udvalget har indkaldt miljøministeren, har Henrik Høegh bedt ministeren redegøre for, hvilken ’model for beregning af økonomiske konsekvenser i oplandet ministeren vil anbefale, når en ændret grødeskæring medfører højere vandstand i vandløbene’.

Men det er alt for sent i processen at tænke på konsekvensberegninger, forklarer Jan Hjeds.

”På side 189 i ’Guidance document no. 1’, skriver EU meget tydeligt, at det er vigtigt, at man tidligt i processen laver konsekvensvurderinger. Der står simpelthen, at man skal lave konsekvensberegninger og at man skal gøre det tidligt i processen,” siger Jan Hjeds.

Fire dokumenter
Hvis man vil være klogere på de udfordringer, politikerne står overfor i forbindelse med de nye vandplaner – og hvordan EU mener, at de skulle være løst – er der fire dokumenter, man skal have fat i, ifølge Jan Hjeds.

Det drejer sig om Annex II under Vandrammedirektivet, side 189 i ’guidance document no. 1’, side 8 i ’guidance document no. 2’ og side 11-12 i ’guidance document no. 4’.

Se de omtalte sider i en samlet PDF

De fire dokumenter fortæller, omsat til letforståeligt dansk, at

  • selve formålet med ordningen om stærkt modificerede vandløb er at tilgodese dræning, afvanding og andre tilsvarende menneskelige udviklingsformål
  • medlemslandende allerede ved den allerførste vandløbsidentifikation skal identificere vandløb, der fremstår påvirket af mennesker, som stærkt modificerede eller kunstige, og at de skal forblive sådan, indtil en test evt. afgør, at de skal omklassificeres til naturlige
  • vandplanerne ikke skal omfatte 22.000 km vandløb, men udelukkende skal omfatte de 9.000 km vandløb med oplandsareal over 10 km2
  • det er et nøgleelement at lave konsekvensberegninger tidligt i forløbet

Bekymret for nyt lovforslag
Miljøministeren skal på samrådet desuden tale om det lovforslag, hun har fremsat om fremtidens vandplanlægning.

Indledningsvist har Henrik Høegh bedt ministeren redegøre for ’de forskelle, der vil være ved at man fremover skal implementere via bekendtgørelser i forhold til det nuværende regelsæt’.

Læs også artiklen: ’Ida Auken vil indskrænke klageadgangen’ 

Vandløbsekspert Jan Hjeds er også bekymret for lovforslagets virkning.

”Hvordan forestiller politikerne sig, at de kan have tillid til, at ministeren og embedsværket kan klare det hele selv? Indtil nu har Naturstyrelsen jo ikke vist velvilje i forhold til at få ordnet disse forhold, men derimod blot gjort som det passede dem. Hvordan skal man have tillid til, at det bliver anderledes, når Folketinget ikke længere kan blande sig?”

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen