Danmark tilsidesætter vandrammedirektivet og vejledningerne

Danmark har valgt at tilsidesætte dele af EU’s vandrammedirektiv i udkastet til de kommende vandplaner, men også når det gælder de tilhørende vejledninger, går Danmark i flere tilfælde egne veje. ”Det er et problem og betyder i flere tilfælde en voldsom overimplementering,” mener vandløbseksperten Jan Hjeds

Naturstyrelsen i Danmark følger i flere tilfælde ikke de mest fundamentale forskrifter i EU’s Vandrammedirektiv. Det drejer sig bl.a. om den måde, Danmark har valgt at udpege vandområder på. EU forskriver, at medlemsstaterne indledningsvist skal foretage en klassifikation af vandområder og først i anden omgang udpege de vandløb, der skal være omfattet af de kommende vandplaner. 

Ved den indledende identifikation skal man som det allerførste inddele vandområderne i floder, søer, tidevandsområder, kystvande, stærkt modificerede vandområder og kunstige vandområder. Det vil sige klassifikationen foregår som første led i identifikationen. Nu har man bestemt, hvilke vandområder, der skal være med i vandplanerne. Derefter ser man på, om de kunstige vandområder mest ligner en flod, en sø eller et hav, og ligesådan for de stærkt modificerede vandområder. I Danmark har man tilrettelagt processen lige stik modsat.

”Det er den helt forkerte måde at gøre det på,” siger agronom og vandløbsekspert Jan Hjeds til baeredygtigtlandbrug.dk.

Naturstyrelsen har vendt tingene på hovedet
Men en ting er direktivet, som kan tilsidesættes. Noget andet er EU-direktivets vejledninger – de såkaldte guidance documents – der er vejledninger i at skabe ensartede og harmoniserede vandplaner efter fælles spilleregler, og som forklarer, hvad det er, der er tænkt med vandrammedirektivet. Disse vejledninger er vejledninger, og altså ikke tvungne påbud. Og medlemslandene kan vælge ikke at følge dem.

”Men de er selvfølgelig vejledninger af den grund, at flere er givtige at følge,” mener Jan Hjeds.

Alligevel har man i Danmark valgt ikke at følge flere centrale anvisninger fra EU, som eksempelvis vejledningerne om klassifikationen af vandløb.**

”Tag nu det med afvandingen. Det med de stærkt modificerede vandløb er netop den måde hvormed EU tager hensyn til afvandingen. Det er selve formålet med ordningen, at man skal bruge den til at tage hensyn til afvandingen,” lyder kritikken fra Jan Hjeds.

Jan Hjeds Mariendalsafløbet

“Med formuleringen ‘The concept of HMWB was created to allow for the continuation of these specified uses which provide valuable social and economic benefits…’ har vi altså fat i noget ret centralt. Det er selve formålsparagraffen for ordningen med stærkt modificerede vandløb. Og det havde da været værd at følge, også i Danmark.  Men desværre fornægter både Ida Auken og Naturstyrelsen, at vandplanernes indsatskrav medfører ødelæggelse af afvandingen. De fornægter virkeligheden ude på landmandens marker. Og hvad værre er; de vil ikke sætte sig ind i virkeligheden. Så vidt jeg kan se, ønsker man ikke et reelt, oplyst grundlag i den her proces.”

Stærkt modificeret
På samrådet omkring vandplaner i uge 50 sagde miljøminister Ida Auken, at et vandløb ikke per automatik skal kaldes stærkt modificeret, blot fordi der er drænet til det. Men det ændrer ifølge Jan Hjeds ikke ved, at Danmark allerede på et tidligt tidspunkt skulle have foretaget en udpegning og identificering af vandområderne, herunder de stærkt modificerede vandløb.

”Ida har delvis ret, når hun siger ’at et vandløb ikke per automatik skal kaldes stærkt modificeret, blot fordi der er drænet til det’. Men det skal jo udpeges som stærkt modificeret ved den indledende identifikation. Det fremgår entydigt af Annex II. Men ved den efterfølgende test kan hun muligvis få ret; Hvis vandløbet allerede opfylder alle miljømålene, så skal det ikke kaldes stærkt modificeret. Hvis afvandingen ikke benyttes mere skal vandløbet heller ikke fortsætte som stærkt modificeret. Og hvis indsatsen for at opnå alle miljømålene fuldt ud kan gennemføres uden at afvandingen påvirkes, det vil sige uden at vandstanden stiger i vandløbene, så har hun også ret, ” siger Jan Hjeds og fortsætter:

”Men hun glemmer bare, at hvis vandløbet ikke kan opfylde miljømålene, eller hvis indsatsen medfører højere vandspejl i vandløbet, som jo skader afvandingen, så skal det kaldes stærkt modificeret. Helt grundlæggende forbliver vandløbene stærkt modificerede eller kunstige, hvis ikke testen betinger, at de skal omklassificeres. Sådan virker direktivet og direktivets vejledninger. Og det er her, Ida og Naturstyrelsen har vendt tingene helt på hovedet. Det vidner om, de ikke vil følge Annex II, som man ifølge EU ikke kan fravige. Dertil vil de heller ikke følge anbefalingerne i guide 4. De er godt nok frivillige, men de er dog EU´s anbefaling og vejledning i at lave en ensartet og harmoniseret implementering, der sikrer ens konkurrencevilkår for alle landmænd i EU.”

Manglende konsekvensberegninger
Jan Hjeds mener også, at man fra dansk side i spørgsmålet om konsekvensberegninger har overset en række grundlæggende vejledninger. I en af vejledningerne til Vandrammedirektivet* skriver EU, at man allerede tidligt i processen omkring 2006 (og senest omkring 2008) skulle have regnet på konsekvenserne af indgrebene.

Umiddelbart efter den indledende identifikation skal man ifølge EU teste om den indledende klassifikation er korrekt. Her skal konsekvenserne af udpegningen, herunder analyser af uforholdsmæssigt store omkostninger, lægges til grund for valget af endelig klassificering. Det fremgår, ifølge Jan Hjeds, entydigt af direktivets vejledning, at disse konsekvensanalyser er et nøgleelement, der skal ligge tidligt i processen, og som skal foretages under borgerinddragelse. Altså inden der sendes endelige vandplaner til EU.

”Der står jo direkte, at man skal vurdere om der er ’uforholdsmæssige høje omkostninger’ forbundet med indsatsen, hvis man ikke lader vandløbene være stærkt modificerede. Det har man fra dansk side også valgt at lukke øjnene for og springe over,” lyder den fortsatte kritik fra eksperten, der generelt savner en omsætning af direktivet tættere på forskrifterne fra EU. Både hvad angår direktivet og de medfølgende vejledninger.

Som oplægget til de kommende vandplaner er nu, er der ifølge Jan Hjeds stadig graverende tilsidesættelser af EU’s dessiner i Danmark.

”Det er som om, Ida Auken og Naturstyrelsen holder hænderne op foran øjnene, fordi de ikke kan lide det, der står i Vandrammedirektivet (Annex II). Fordi det er nemlig ikke sådan, man har oversat processen omkring vandplanerne i Danmark,” siger Jan Hjeds og fortsætter:

”Ida har givet nogle indrømmelser den forgangne uge, men det hun mangler at give, er, at man følger Annex II. Og at man skal følge formålsparagraffen.” (side 12, guide 4)

Send høringssvar inden den 23. december
Selvom meget tyder på, at der er bred politisk enighed omkring processen for de fremtidige vandplaner, så mener Jan Hjeds stadig, at alle lodsejere med afvandet jord bør bidrage med høringssvar inden klokken 12.00 mandag den 23. december.  

”Vandplanerne omfatter 22.000 km vandløb, og det er kun 9.000 km af disse vandløb, der skulle være med i vandplanerene, hvis man følger EU’s vejledninger. Vandrammedirektivet handler om floder, ikke om små afvandingsgrøfter. Afvander din jord til et mindre vandløb, der er med i vandplanerne, eller fortsætter dit afvandingsvandløb til et vandplan-vandløb, og som kan give opstuvninger, der påvirker din ejendom, skal du protestere nu,” opfordrer Jan Hjeds, der ligeledes opfordrer politikerne ved forhandlingsbordet til at holde miljøministeren op de centrale punkter i både direktiv og vejledninger.

Klik her for at hente vejledning til at skrive dit eget høringssvar

** Guidance document 4 (Identification and Designation of Heavily Modified and Artificial Water Bodies, side 11+12).

What is a Heavily Modified Water?
The concept of HMWB was introduced into the WFD in recognition that many water
bodies in Europe have been subject to major physical alterations so as to allow for a
range of water uses. Article 4(3)(a) lists the following types of activities which were
considered likely to result in a water body being designated as a HMWB:

•                         navigation, including port facilities, or recreation;
•                         activities for the purposes of which water is stored, such as drinking-water supply,
•                         power generation or irrigation;
•                         water regulation, flood protection, land drainage;
•                         other equally important sustainable human development activities………..

………..The concept of HMWB was created to allow for the continuation of these specified uses which provide valuable social and economic benefits but at the same time allow mitigation measures to improve water quality.

 

*An assessment of costs and benefits.

  1. When is it Necessary to Assess Disproportionate Costs?
    This information sheet presents an approach for determining whether the total costs of the
    programme of measures are disproportionately costly or expensive and is relevant for
    justifying derogation. In particular, this approach is relevant for:
  • Designating heavily modified water bodies (HMWB) when the beneficial objectives
    served by the artificial or modified characteristics of the water body cannot, for reasons
    including disproportionate costs, reasonably be achieved by other means, which are a
    significantly better environmental option (Article 4.3, see Illustration 1 of this information
    sheet for further explanation);

The analysis of whether costs are disproportionate or not will need to be initiated relatively
early in the process, around 2006, in order to ensure that the public can be consulted on
such a key element of the economic assessment (by 2008)
Kilde: Guidance document 1 (Economics and the environment, The implementation challenge of the Water Framework Directive), side 189

 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen