Bæredygtigt Landbrug har indgivet høringssvar – læs det her

Om blot et par dage udløber fristen for at indsende høringssvar til vandplanerne. Hos Bæredygtigt Landbrug satte chefjurist Bjarne Nigaard torsdag sidste punktum i et svar, der anfægter planerne på en række punkter. Læs her, hvilke kritisable punkter Bæredygtigt Landbrug især har fokus på

Spørger man chefjurist hos Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard, er der i udkastet til førstegenerations vandplaner, der er i høring til mandag d. 23. december 2013, en række punkter, hvor Danmark tilsidesætter EU’s retningslinjer for, hvordan planerne bør implementeres. Derfor har han på vegne af organisationen skrevet et 21-siders langt høringssvar, der indeholder en række centrale ankepunkter. 

”Først og fremmest er der tale om en væsentlig overimplementering. Altså en måde, hvor man tager Vandrammedirektivet og fortolker det strengest muligt under implementeringen.” 

Høringssvar billede vandplaner 19. dec

Klik her for at finde en skabelon til dit høringssvar

”Det betyder efter vores opfattelse, at man tager alt for store områder med, altså alt for mange vandløb. Og det er en overimplementering, der gør, at man iværksætter nogle indsatser, der simpelthen er for voldsomme. Og i og med, man overimplementerer, så bryder man med ’proportionalitetsprincippet’, der foreskriver, at man skal bruge det mindst indgribende effektive middel,” lyder anken fra Bjarne Nigaard.

Ifølge Bjarne Nigaard handler implementeringen om at tage det virkemiddel, der giver mest virkning for pengene. Og det betyder, der skal være ligevægt mellem indsatskravene og miljøreguleringerne.

”Og det er vores opfattelse, at proportionaliteten er skæv. Og det er et brud på det EU-retlige princip om proportionalitetsprincippet,” siger chefjuristen.

Manglende konsekvensanalyse
Hos Bæredygtigt Landbrug har man ikke tillid til, at der med udkastet til vandplanerne er gjort fuld regning for de konsekvenser, der ufravigelig kommer i vandplanernes kølvand.

”Vi synes heller ikke, man har tænkt sig godt nok om i sit forarbejde,” lyder endnu en anke fra Bjarne Nigaard.

”Vandrammedirektivet tilsiger, at man for det første skal have tidlig borgerinddragelse. Men man skal altså også sætte sig ned og lave nogle konsekvensberegninger og nogle basisanalyser, inden man ruller hele det her store projekt ud. Og der synes vi ikke, den måde Danmark har valgt at løse det her på, er helt i overensstemmelse med den måde, Vandrammedirektivet tilskriver det på,” siger Bjarne Nigaard og fortsætter:

”Myndighederne siger godt nok, de har lavet beregningerne i et eller andet omfang. Jeg har dog ikke set nogen, der opfylder de mål og de krav, som jeg mener, Vandrammedirektivet stiller. Det er simpelthen ikke fyldestgørende i forhold til, hvad der skal til. Man siger dog, at konsekvensberegningerne kommer til at foregå i kommunerne, men det er bare ikke Vandrammedirektivets forudsætning, for forudsætningen er selvfølgelig at sige; ’jamen hov, inden I bestemmer jer for en række tiltag, så skal I da lige finde ud af, hvorvidt det har for store konsekvenser’. Det kunne fx være i forhold til landbrug i form af, at når man hæver vandspejlet, så forsumper store områder. Og hvor meget vil det så egentlig koste i kroner-øre, i tabte arbejdspladser og i forhold til vækst kontra den natur, man får for pengene?”

Ifølge Bjarne Nigaard skal konsekvensanalysen fortages på et meget tidligt tidspunkt. Dertil skal man iværksætte en borgerinddragelse, hvor borgerne kan give deres besyv med. Også i forhold til disse punkter, har Danmark, ifølge Bjarne Nigaard, præsteret en række fejl under tilblivelsen af vandplanerne.

”Også her har vi en række holdepunkter, at sætte kritikken op på,” siger Bjarne Nigaard og henviser til en kommissionsskrivelse fra 2007.

”Tilbage i 2007 sendte kommissionen en skrivelse, hvor de siger; ’der er noget galt med jeres definitioner, der er noget galt med jeres analysedel’. Dertil har EU-kommissionen lavet en sammenligningsrapport, som siger, at der er noget galt med Danmarks implementering i forhold til, hvordan man gør andre steder,” påpeger juristen, der generelt indvender, at fundamentet ikke er tilstrækkeligt undersøgt.

Anden generation skal bygge på første generation

Oversvømmelse 23 maj 1

Ud over overimplementeringen og de manglende konsekvensberegninger, så mener Bjarne Nigaard og Bæredygtigt Landbrug heller ikke, det giver den store mening at indføre et sæt vandplaner i 2014, når man allerede skal starte implementeringen af anden generation i 2015.

”Enhver kan regne på fingrene, at da de ikke er sat i værk endnu – vi er jo først ved en høringsproces og derefter skal de først vedtages – bliver det jo ikke ret mange måneder, de kommer til at virke. Og den næste generations vandplaner skal bygge på erfaringerne, som det hedder, af første generations vandplaner. Dem er man allerede begyndt at tænke i. Og der bygger man så igen på noget, som man ikke rigtig ved, hvad er og som DCE også har sagt, at man ikke til kender konsekvenserne af til fulde. Nogle af de virkemidler, som man vil sætte i værk, får nogle konsekvenser, som man ikke rigtig kan overskue. Og det er jo sådan lidt underligt, at sætte noget i gang uden at vide, hvad konsekvenserne bliver fuldt og helt.”

Selv tror Bjarne Nigaard at en væsentlig konsekvens bliver, at meget landbrugsjord vil forsumpe:

”Fordi et af de virkemidler, man for alvor sigter på at rulle ud med anden generations vandplaner, er at hæve vandspejlet. Simpelthen fordi man har den filosofi, at des tættere vandet kommer på jordoverfladen og fugter jorden, des bedre vilkår giver det for flora og fauna,” siger Bjarne Nigaard, der er af en anden overbevisning.

”Det er vi ikke enige i, at man bare skal gøre fuldstændig uhæmmet, fordi det netop vil skabe forsumpning og oversvømmelse af store arealer. Vi foreslår i stedet, at man arbejder med nogle virkemidler, der tager hensyn til både flora og fauna – og til at der stadig skal dyrkes landbrugsjord. Det kunne fx være det, der hedder en dobbeltprofil i vandløbet.”

Håber Naturstyrelsen lytter
Selvom Bjarne Nigaard på vegne af Bæredygtigt Landbrugs godt 4.000 medlemmer den 19. december har indsendt høringssvar, så frygter han alligevel for omsætningen af indholdet.

”Det der ærgrer mig mest, er, at vi har prøvet det her før. Der var jo en høringsproces, der løb tilbage i 2011, og det fremgår også fra høringsbrevet fra styrelsernes side, at de vandplaner, som vi skrev høringssvar til i 2011, i væsentlighed er det de samme, vi ser nu. Styrelsen skriver så nu, at ’af alle de høringssvar, vi fik i 2011, er alle de nødvendige indsigelser indarbejdet i vandplanerne.”  

”Det synes vi bare ikke rigtig, vi kan se. Det virker som om, at det er de kommet lidt nemt hen over. Det håber jeg selvfølgelig ikke sker denne gang. Jeg håber selvfølgelig, at de høringssvar, der er indgivet, at de i højere grad vil kunne findes i det endelig resultat. At man tager højde for alle høringssvar, og at der, efter vores opfattelse, kommer en mere rimelig balance mellem natur og landbrug.” 

Klik her for at finde en skabelon til dit høringssvar

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen