Vagn Lundsteen: Hækkerup; fjern randzonerne – landbruget har opfyldt kravene

Mens randzonestormen endnu en gang raser og nye tal viser, at der kun er søgt randzonestøtte til godt halvdelen af randzonearealet, tager direktøren i Bæredygtigt Landbrug stormen med ro. ’Vi har opfyldt kravene og mere til. Derfor er randzonerne unødvendige og skal fjernes, ‘ skriver Vagn Lundsteen i en kommentar til randzoneloven

Randzoneloven blev til med det argument, at randzonerne skulle fjerne 2.550 tons kvælstof fra vandmiljøet. Der hersker dog så megen tvivl om effekten, at grundlaget reelt ikke er eksisterende.


Effekten stemmer ikke

For det første stemmer den påståede effekt ikke med den reelle. Ifølge opgørelser fra DCE, under Aarhus Universitet, er det samlede kvælstoftab til vandmiljøet ca. 50.000 tons[1]. Det danske landbrugsareal er på ca. 2,5 mio. hektar. Det giver et tab pr. hektar på ca. 20 kilo N pr. hektar mod den i randzoneloven påståede effekt på 51 kilo N. Det vil sige, at allerede her er effekten af randzonerne overvurderet med en faktor 2,55. Og man kan nu en gang ikke samle mere op, end man taber. Randzonerne vil derfor aldrig kunne fjerne 51 kilo N per hektar, når marken taber under den halve mængde kvælstof.

Hvad med retentionen?
Men en ting er tilbageholdelsen, en anden ting er beregningen. Og som Bæredygtigt Landbrug tidligere har skrevet, så tager effektberegningen for randzonerne på ingen måde højde for retentionen, altså den mængde kvælstof, der naturligt forsvinder fra kvælstoffet løber ud i et vandløb, og til det når kysten.

Ifølge Videncentret for Landbrug er det kun 32 procent – altså godt en tredjedel – af det kvælstof, der tabes fra rodzonen til vandløbet, der når frem til recipienten. Det er dermed kun en tredjedel, eller 670,5 tons ud af de i alt 2.550 tons kvælstof, der i det hele taget når frem til recipienten (mens de resterende to tredjedele svarer nogenlunde til den omtalte overvurderede faktor 2,55). Det vil med andre ord sige, at væsentlige faktorer er udeladt af regnestykket, og at hele forudsætningen for randzonegrundlaget dermed er forkert.

Ud med drænvandet
Dernæst kunne man få tanken, at de skrivebordsarkitekter, der har designet randzoneplanen, har set de ti meter bræmmer som en bufferzone, der skulle modstå den syndflod af nærringsstoffer, der skyller over de danske marker. Nu er det bare sådan, at langt det meste danske landbrugsareal er fladt. Dermed bliver det kun på skråninger, at vi har en tilbageholdelseseffekt. En effekt vi i øvrigt også ville have, hvis vi havde afgrøder på arealerne. Dernæst er omkring 60 procent af de dyrkede arealer drænede. Det vil sige, at drænrørene løber under randzonerne med udløb direkte i afvandingskanaler og vandløb, hvorfor randzoner yderligere mister effekt og er uvirksomme.

Vi er i mål
Alt i alt hersker der stor usikkerhed omkring, hvad det reelle tab til vandmiljøet er. Ifølge Grøn Vækst, der blev fremsat som lovforslag af den forrige regering, skal kvælstof til vandmiljøet reduceres med 9.000 tons inden 2015. Men spørgsmålet er fra hvad? Fra hvilket udgangspunkt skal vi reducere? Hvad var det reelle tab til vandmiljøet i 2010? 60.000 tons? Det er det tal, der fremkommer i DCE’s egen årlige opgørelse ’Vandmiljø og Natur’[2].

Hvis vi forudsætter, at det er de 60.000 tons, der er udgangspunktet, skal kvælstoftabet nedbringes til 51.000 tons i 2015. Men ifølge samme opgørelse fra DCE fremgår det, at tabet allerede er reduceret til ca. 50.000 tons1 kvælstof. Det vil sige, der hermed er reduceret mere, end landbruget er forpligtet til iflg. Grøn Vækst. Faktisk er landbruget allerede på vej til at opfylde målet for 2027 på 19.000 tons reduktion i af kvælstofmængden.

Fjern nu de zoner!
Og når målet er nået, kan man ikke bare flytte målstregen. Vi har opfyldt reduktionskravet, og derfor skal miljøministeren og fødevareministeren stoppe alle krav over for landbruget om reduktion af kvælstof. Herunder etablering af randzoner. Randzoner holder ikke. Randzoner virker ikke.

Teorien krakelerer, og i praksis er loven umulig at gennemføre. Se nu at få fejet den randzonelov af bordet, kære ministre.

Læs mere: Retention ikke medregnet i randzonerne 

Noter:

 

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen