Til gengæld står der i rapportens anbefaling 11 om en ny regulering af landbrugets kvælstof, at den nuværende kvælstofregulering ikke tager højde for forskellige vandområders sårbarhed. Og, at man i fremtiden anbefaler en ny kvælstofregulering baseret på ’forskellige arealers evne til at tilbageholde kvælstof (retention), afgrødens betydning for kvælstofudvaskningen og sårbarheden for det enkelte vandområde’.
Og brugen af ordet retention – uden sondring mellem robuste eller sårbare jorde – fortsætter; ’En ny differentieret og målrettet kvælstofregulering vil betyde, at reguleringen kan variere væsentligt mellem forskellige typer arealer og bedrifter. For arealer med høj retention kan der blive mulighed for en øget kvælstoftilførsel, mens andre arealer med en lavere retention vil kunne tilføres en mindre kvælstofmængde end i dag’.
Kilde: ’Natur og Landbrug – En ny start’, s. 40 og 41
Heller ikke i afsnittet om modelberegninger (der med Limfjordslandet som eksempel, viser at 70 procent af landbrugsbedrifterne kan forvente gevinst mens 30 procent kan forvente tab, som følge af den nye regulering) begrundes omfordelingen med en sondring mellem robuste eller sårbare jorde. Derimod er fokus alene på arealernes evne til at tilbageholde kvælstof. Altså, arealernes retention.
Det er først i anbefaling 11’s afsnit om tilskud, at der nævnes noget om sårbare arealer. Her står der, at ’den nye regulering skal kobles med anden lovgivning og tilskudsordninger rettet mod de mest sårbare arealer… ‘.
De rigtige ord
Der er altså ikke i Natur- og Landbrugskommissionens rapport indbygget eller formuleret en sondring mellem robuste og sårbare jorde. Og spørger man kommissionens formand, Jørn Jespersen, har det heller ikke som sådan været tanken. Selv siger han om sondringen, der har fundet vej som en fast vending blandt landbrugsorganisationer, politikere og andet godtfolk:
”Det vil jeg ikke blande mig i. Jeg vil kun sige, at det er en lidt kompleks sammenhæng, og det er selvfølgelig vigtigt, at man finder de rigtige ord. Og det kan godt være, der er nogle bedre ord til at udtrykke det, der er essensen i det; at man skal kunne gøde mere målrettet både af hensyn til miljøet og af hensyn til muligheden for at kunne udnytte gødningen optimalt. Og hvordan man så italesætter det, det synes jeg, man må arbejde videre med. Vi har skrevet det, vi har skrevet og yderligere kommentarer til det, har jeg ikke.”
Men i rapporten skriver I konsekvent ’arealer med høj eller lav retention’ fremfor robuste eller sårbare arealer?
”Ja, men jeg vil ikke ind og være dommer i den sammenhæng. Jeg vil bare sige, at det er en kompleks sammenhæng, og det er vigtigt, at man bruger nogle ord, der gør, at man taler sammen på en fornuftig måde og finder ud af, hvad man skal stille op med det. Og det, der er hensigten, er at komme til at gøde på en måde, der dels forhindrer problemer i vandmiljøet, og at man samtidig bruger gødningen optimalt dyrkningsmæssigt – og dermed erhvervsøkonomisk,” slutter Jørn Jespersen.
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
