Nyt patent og ’still going strong’

TEMA: TRE ÅR SENERE Han har kæmpet gennem en menneskealder for grøn rensning og nemme miljørigtige løsninger, der ikke koster samfundet alverden. Nu flytter John Schmidt kampen til den politiske arena og stiller op til kommunalvalget med et omfattende miljøprogram, der skal give Danmark bedre velfærd

For tre år siden talte John Schmidt på Bæredygtigt Landbrugs første konference om vandmiljø. Her fortalte han, hvordan han som civilingeniør gennem årtier havde forsøgt at sætte fokus på de overkommelige og umiddelbare nemt tilgængelige løsninger, når det drejer sig om rensning af spildevand.

Løsningen hed tagrør. Ved så at sige, at kopiere naturens og kystområdernes eget filter, som i stor grad består af siv og tagrør, kunne John Schmidt ved flere lejligheder bevise, at denne ’grønne rensning’ (der er både nem og økonomisk overkommelig) i løbet af kort tid kunne udrette underværker. Underværker, der i sidste ende sparede fjorde og kyster for forurening af næringsstoffer og efterfølgende algevækst.

”Tagrørene har nogle fingertykke rødder nede i rodnettet, der er fyldt med luft. Og når vinden blæser, så pumpes der ilt ned i rodzonen, hvor der sker en iltforbrugende omsætning i rodzonen, der kan omsætte organisk materiale 100 procent, ” forklarer John Schmidt.

For John Schmidt er det derfor vigtigt, at man i kommunernes tekniske afdelinger opprioriterer de decentrale spildevandsløsninger, som især er velegnede til fjernereliggende områder langs kysterne eller i det åbne land, hvor det typisk er for dyrt at anlægge offentlig kloakering.

Løsninger som desværre ikke altid har fået den modtagelse i de lokale kommuner, som John Schmidt havde håbet på.

Fx afslog hans egen kommune, Næstved Kommune, at lade ham bygge et anlæg til grøn rensning ud for den lille kystby Basnæs. I stedet løber kloakvandet direkte ud i fjorden uden form for rensning. Og det er ifølge den lokale kloakplan tanken, at spildevandet skal løbe urenset ud i fjorden indtil 2022.

”Jeg forstår ikke afslaget, men miljøstyrelsen forlanger en membran under alle rodzoneanlæg, og det kan også være rigtigt, hvis det er inde ved land, hvor de kan skabe noget forurening i boringer. Men en membran under et rodzoneanlæg, som i forvejen ligger ude i vandet? Det er jo fuldstændig gak, for man kan jo ikke indvende grundvand under saltvand. Så er det jo salt. Kaffe lavet på saltvand smager jo modbydeligt, har du smagt det? ,” spørger John Schmidt med sarkastisk henvisning til kommunens afslag.

Nyt patent
Selvom John Schmidt har mødt modstand mod sine ideer, og selvom han for længst har nået en alder, hvor hans jævnaldrende har trukket sig tilbage og ladet tidligere tiders kampe ligge, så kæmper John Schmidt videre med de spildevandsløsninger, som har optaget ham siden den tidlige ungdom.

Derfor var det også kærkommet, da John Schmidt i maj måned i kunne åbne et brev fra Patent – og Varemærkestyrelsen, der meddelte, at han var tildelt patent for sin opfindelse af endnu et spildevandsanlæg.

Det nye i dette anlæg er, at man ikke renser vandet for nitrat, sådan som det er tilfældet i de offentlige renseanlæg.

”Mit anlæg virker ved, at man fjerner hele det apparat, som fjerner nitrat fra renseanlæg. Det er jo vanvittigt at fjerne nitrat, som er gavnligt. I stedet tilfører jeg nitrat. For at få fuld iltning og fuld forrådnelse (al forrådnelse kræver ilt), så tilfører jeg nitrat i indløbet, så kommer det med i processen og det, der kommer ud, det har det rigtige forhold mellem nitrat og fosfor. Hvis forholdet er rigtigt, kan man sagtens lede det ud i recipienten. Det er forudsætningen for det patent, jeg har udtaget,” forklarer John Schmidt.

Nitrat er ifølge John Schmidt et vigtigt næringsstof, som vi  altså skal bevare. I renset spildevand skal det bare bevares i den rette mængde i forhold til fosfor, som svarer til et nitrat/fosfor-forhold på 7:1. I dette forhold er det nemlig muligt at skabe et rent vandmiljø med sunde grønne alger i balance med vandmiljøet.

Ifølge John Schmidt er alle renseanlæg i dag påtvunget helt at rense for nitrat, hvilket vidner om en forkert teori om nitratens rolle og, som ifølge John Schmidt, strider mod naturlovene.

Politisk påvirkning
For at kunne sætte det nye renseanlæg i produktion kræver det imidlertid, at man ændrer tankegangen om nitratens skadelige rolle. Det er ikke gjort over en dag, og derfor har John Schmidt planer om at flytte slaget om kvælstof til den politiske arena.      

”Denne nye type for rensning forudsætter, at man anerkender, at kvælstof ikke er et problem. Men det er politik at få det ændret. Derfor stiller jeg op til kommunevalget.”

John Schmidt stiller op som kandidat til kommunalvalget i Næstved Kommune med et program med stor fokus på, hvordan man får mest miljø for pengene. Og grøn rensning er et af punkterne.

”Vi skal skaffe penge hjem til landet, som bliver brugt unødvendigt fx på dårlige og dyre spildevandsløsninger. Detailkloakeringen af hele Danmark koster jo snildt en milliard kroner per kommune, og de centrale rensningsanlæg, betyder også at vandet skal transporteres over store afstande. De mange penge går vi jo bare og spilder væk. Med grøn rensning og decentrale spildevandsløsninger, sparer husejerne penge. Og det sparer landet penge, ” lyder det fra John Schmidt, der på ingen måde har sænket farten siden sit indlæg på Bæredygtigt Landbrugs konference for tre år siden.

”Jeg regner jo mindst med at blive hundrede år, så der er jo nok at arbejde med,” slutter John Schmidt.

Af Tina Krarup, lf@baeredygtigtlandbrug.dk

1 kommentar til “Nyt patent og ’still going strong’”

  1. Niels Kjøller

    Synd for samfundet, at John Schmidts forslag til grøn spildevandsrensning aldrig blev anerkendt som et alternativ til de traditionelle løsninger. Man kunne i det mindste have givet John Scmidt en mulighed for at bevise sin påstand ved at hjælpe ham i stedet for det modsatte. Mvh Niels Kjøller.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen