Ny hvervekampagne fra DN bygger på fordomme om landbrugets brug af pesticider

Danmarks Naturfredningsforenings aktuelle kampagne for rent drikkevand suppleres nu af en aggressiv hvervekampagne, hvor phonere kaprer nye medlemmer med et argument om farlige sprøjtegifte i drikkevandet. Ole Christiansen har haft en af callerne i røret

Det er nu en måned siden, at landmand, agrarøkonom og underviser i brug af planteværn, Ole Christiansen, modtog et opkald med Danmarks Naturfredningsforening som afsender. I den anden ende af røret sad en caller, der indledte samtalen med et skræmmende scenarie.

”Han går lige på og hårdt og spørger, om jeg vil støtte deres forening på baggrund af, at landbruget forurener grundvandet med sprøjtegifte i grundvandet? ,” fortæller Ole Christensen om det opkald, han modtog midt i oktober.

Ole Christiansen er uddannet agrarøkonom fra Næsgård Landbrugsskole. Han har i en årrække undervist folkeskoleelever i landbrug og underviser nu landmænd og gartnere i sprøjtecertificering på AMU-center i Slagelse. Ole har undervist siden 2010.

Ole Christiansen

”Så siger jeg som det næste, at vi lige skal starte med at ændre ordet sprøjtegifte til et mere neutralt ord, som plantebeskyttelse eller pesticider. Hvorefter calleren ændrede noget karakter og i nærmest skinger tone sagde; ’jamen, det er jo sprøjtegifte. Der er jo Round Up og en lang række andre sprøjtegifte i drikkevandet’,” lyder genfortællingen fra Ole, der de seneste år selv har undervist i korrekt brug af pesticider og planteværn.

En kampagne baseret på fordomme
Efter denne intro indleder de to en snak om de nye afgifter på området, og om regeringens ønske om et fald i brugen af pesticider på 40 procent. Herefter går snakken på grænseværdier, og Ole forklarer, at de midler, der er fundet, oftest er fundet i nærheden af byerne. Og at det er midler, som er taget af positivlisten.

”Så siger han; ’Siger du så, man kan drikke jeres sprøjtegifte?’ – Nej, det siger jeg ikke, men jeg siger, man skal forholde sig til, hvor giftigt det er, og om hvorvidt de af myndighederne fastsatte grænseværdier er overskredet. Der er jo en grund til, at vi opererer med LD50-værdier (Letal Dosis) og ADI-værdier (Acceptable Daglige Indtag), ” lyder forklaringen fra Ole, der efter samtalen var rystet over, hvor let fagligt den pågældende phoner var klædt på.

”Det var jo helt hen i vejret. Kampagnen bygger helt og holdent på fordomme. Og det var rystende så lidt, der blev bygget på fakta, ” lyder det i dag fra Ole Christiansen.

”Det kan jo ikke nytte noget, du ringer rundt til folk uden at have fakta på plads. Men jeg vil da sige, at med de argumenter, han fremsatte, og hvis han ringede ud til en almindelig borger i Danmark, der ikke havde noget landbrugskendskab, så kunne han jo sikkert have solgt budskabet. Jeg er sikker på, han kunne sælge sand i Sahara.”

Pesticider marksprøjte maj 2013

Fakta ADI (Acceptable Daglige Indtag):

Acceptable Daglige Indtag er den mængde pesticid, som et menneske dagligt kan indtage livet igennem uden nogen sundhedsrisiko.

Kilde: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Sproejtemidler

Fakta LD-50:

LD-50 værdien angiver et stofs akutte giftighed. (LD = Letal Dosis). Se liste herunder

Værdien måles ved dyreforsøg på dyr, og angiver den mængde, der er dødelig i løbet af 14 dage. (50 % af forsøgsdyrene er døde). Resultaterne omregnes til kg legemsvægt.
Der anvendes flere metoder. Der anvendes sædvanligvis laboratorierotter i forsøgene, men der skal også anvendes ikke-gnavere.

 

Eksempler på LD-50 værdier- mg/kg oral indtagelse.

 

Middel

LD-50 værdi

 

Parathion (Bladan)

ca. 10

 

Malathion . . . . .

ca. 500-1000

 

Reglone (diquat), et nedvisningsmiddel

ca. 350

 

DDT (ikke anvendt siden ca. 1970)

200 – 3000

 

Nikotin . . . .

ca. 30

 

Pyrethrum, naturligt..

ca. 800

 

Dimethoat (insekter, mider)

ca. 400

 

Koffein – i kaffe, te, Cola m.m.

ca. 190

 

Køkkensalt, NaCl . . . . .

500 – 3000 (tør/ i opløsning)

 

Acetylsalicylsyre (Aspirin)

ca. 100

 

Glyphosat (Roundup)

ca. 5600

 

Giftighed og LD-50 værdien

 

LD-50 værdi

Giftighed

 

   1 – 25

meget giftigt.

 

 25 – 200

giftigt.

 

200 – 2000

sundhedsfarligt.

 

2000 – 2800

lokalirriterende

 

over 2800

ugiftigt.

 

         

Se link til liste over giftighed for produkter ved at følge linket: http://www.landbrug-ph.dk/

Gå til punktet ’Facts om pesticider’

 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top