Når bonden har det godt, har samfundet det godt

Den 19. november er der valg i Danmarks 98 kommuner, og Bæredygtigt Landbrug har i den anledning læserbreve i landets lokalaviser, og mere end hundrede af foreningens engagerede medlemmer har opstillet bannere i alle landkommuner. Landbruget kan skabe vækst og arbejdspladser, så husk at gøre dine lokalpolitikere opmærksom på landbrugets betydning i kommunerne.

Af Vagn Lundsteen, direktør

Et gammelt ordsprog lyder ’Når bonden har det godt, har samfundet det godt’, og selvom det kan lyde lidt højstemt, vil jeg sige, at der er noget om snakken.

Et sundt landbrug med god økonomi ’smitter’. Når bonden har det godt, har det en gavnlig effekt på det omkringliggende samfund. Landbruget producerer ikke blot de fødevarer, som danskerne kan blive mætte af. De danske landmænd er en del af en fødekæde, der sørger for beskæftigelse i mange led, hvilket skaber afledte effekter i hele samfundet, ikke mindst i de små lokalsamfund.

Landbruget står for store dele af den danske eksport og tjener penge hjem til statskassen. I rapporten ’Fakta om erhvervet’ fra Landbrug & Fødevarer fremgår det, at knap 80 procent af overskuddet på handelsbalancen kommer fra fødevareerhvervet.

I samme rapport kan man læse, at landbrugs- og fødevareerhvervene står for 13 procent af beskæftigelsen i yderkommunerne. Samlet set er der i fødevareerhvervet 183.000 arbejdspladser, hvoraf knap 100.000 personer er beskæftiget i landbrug og fødevareindustri og resten i følgeerhvervene. Erhvervet udgør ca. 10 procent af beskæftigelsen i 23 af landets 98 kommuner, og i 45 kommuner omkring ni procent.

Det er også værd at nævne, at én fuldtidslandmand i gennemsnit holder 15 mennesker i arbejde.

Når bonden har det godt, giver det afledte effekter, der breder sig som ringe i vandet. Et landbrug med en gennemsnitlig landbofamilie, har en lang række afledte effekter. Et landbrug leverer indkomst til landmanden og eventuelle ansatte på gården. Et landbrug betyder, at der er brug for smeden, vognmanden, dyrlægen og mange andre erhvervsdrivende – som dermed får penge i kassen og mulighed for vækst, der igen kan sprede sig videre.

En landbofamilie har brug for det lokale supermarked, skolen, idrætsforeningen. De lokale erhvervsdrivende har brug for kunder, der kan lægge penge i butikken, og det kan landmanden og hans ansatte, når bedriften genererer overskud. Et sundt landbrug kan føre til et sundere lokalsamfund – det økonomiske overskud breder sig som ringe i vandet.

Når bonden har det godt BYEN

Rammevilkår skal i spil
Når bonden har det godt, er der mulighed for vækst på landet. Økonomisk vækst med alt, hvad der følger, men også for menneskelig vækst. En undersøgelse viser, at 14 procent af den danske befolkning længes efter et liv på landet, men for at den drøm kan gå i opfyldelse, kræver det blandt andet stabile arbejdspladser på landet. Et sundt og levedygtigt landbrug kan tænkes at skabe grundlag for at flere af de små og mellemstore gårde, der har måttet opgive og lade sig opkøbe, igen kan være levebrød og base for landbofamilier i det ganske land.

Lige nu har bonden det ikke nødvendigvis godt. De danske landmænd er dygtige, driftige og arbejdsomme. De sætter en ære i at pleje jorden, så den giver så højt et udbytte som muligt. At passe dyrene, så de kan blive til produkter, der smager. At sikre, at kommende generationer har rent drikkevand. Fortsætte med at levere fødevarer af højeste kvalitet, der samtidig lever op til de strenge krav, der må og skal stilles til mad, vi skal leve af. Danske bønder leverer de sikreste fødevarer med færrest pesticider og mindst antibiotika, mens de samtidig leverer den højeste standard af dyrevelfærd. Og det skal de blive ved med. Men de danske bønder er pressede. Rammevilkår, der sætter begrænsninger og påvirker mulighederne for at skabe udbytte, der kan matche de konkurrerende bønder i vores nabolande og de øvrige EU-lande, pålægges bonden og hans bedrift i stor stil. De rammevilkår vil Bæredygtigt Landbrug gerne bringe i spil, ændre og tilpasse, så de ligner vores konkurrenters og så de har den bedst mulige dokumenterede effekt på miljøet.

Klik her for at hente rapporten: Fødevareklyngen og udkantsdanmark

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen