Luften er tæt og varm, selvom vinduerne står åbne. Det er formiddag og lokalet dufter af kaffe og de franskbrødsmadder, som kursusdeltagerne har kunnet forsyne sig med inden underviserne åbner dagen.
| Sprøjtebevis og -certifikat
Som landmand med egen gård og jord kan man ’nøjes’ med et sprøjtebevis, mens man skal have et certifikat, hvis man vil kunne sprøjte andres marker. En landmand, der for eksempel har en pasningsaftale med naboen, skal altså have et sprøjtecertifikat, ligesom ansatte, der sprøjter markerne på den gård, hvor de er ansat. Det er ejerens ansvar, at han selv og alle ansatte har orden i papirerne. Et bevis/certifikat kan blive inddraget og der er heller ikke tilknyttet en klippekortsordning, som man for eksempel kender fra kørekortet. |
Og der er brug for både kaffe i koppen og noget at stå imod med, for det er et stramt program, der er lagt for dagen.
De flere end 30 kursusdeltager er på det obligatoriske opfølgningskursus til sprøjtebevis og –certifikat. Dagens program skal sikre, at de deltagende er opdateret på lovgivning, teknikker og udstyr, og kurset er lovpligtigt. Hver fjerde år skal et sprøjtebevis eller certifikat opdateres for at være gældende.
Alle deltagere har allerede enten et certifikat eller et bevis, som nu skal opdateres. Det er lovpligtigt at have enten det ene eller det andet, hvis man skal håndtere pesticider og sprøjte marker i landbruget.
| Pesticider brugt i dansk landbrug er godkendt af Miljøministeriet og har prædikatet ’ikke-grundvandstruende’. Det er inklusive Roundup.
For at et pesticid kan godkendes i Danmark, kræver det, at midlet ikke gør skade på grundvandet, hvis det bruges efter de anviste foreskrifter. |
Repetition kan ikke skade
Agronom Søren Overgaard Schnipper, der er medejer af AgroPro, der blandt andet står for opdateringskurser, forklarer, at både bevis og certifikat indgår som en del af undervisningen på landmandsuddannelserne.
”Det er en form for kørekort, kan du sige. Man skal have lov til at kunne håndtere midlerne,” siger han og uddyber:
”Det er en god idé, både for ens egen skyld, for det er jo os, der har direkte kontakt med midlerne, men også for omgivelserne. Der er jo ikke nogen, der ønsker at skade naturen eller miljøet.”
Den betragtning gælder også for opdateringen. Opdateringskurserne varer en hel dag og dækker alt fra lovgivning til behandlingsstrategier og sprøjteteknik. Noget er kendt stof og andet er det nye, der er sket i løbet af de fire år, der er gået siden erhvervelsen eller sidste kursus. Netop det store faglige indhold tiltaler Søren Schnipper.
Læs også: Et faktuelt indsprøjt
Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk
