7.75 mia. koster randzonerne landbruget

Direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, regnede i december 2012 på konsekvenserne af udtagning af jord til randzoner på 50.000 hektar i Danmark. Regningen lyder på svimlende 7.75 milliarder kroner. Udregningen er lavet med tal, der var gældende i december 2012

De økonomiske konsekvenser af randzonelovgivningen er store og mærkbare for den enkelte landmand. De samlede direkte årlige tab for de danske lodsejere er på kr. 370 millioner kroner. Konsekvensen af manglende harmoniareal er op mod 500 millioner kroner årligt. Konsekvenser af manglende harmoniareal vil dog variere væsentligt fra bedrift til bedrift.

Værditab på landbrugsjorden på baggrund af manglende rådighed over arealerne er samlet set kr. 7.750.000.000,-. Det skyldes, at lodsejeren ikke længere har råderet over arealerne, og at de er til rådighed for offentlig adgang. Derved har arealerne ikke længere nogen værdi for ejeren, ligesom långivere heller ikke længere ønsker at belåne et areal uden indtægtsmulighed.

Affødte samfundseffekter af den manglende indtjening og værditab er ikke indregnet.

Randzonelovgivningen har voldsomme økonomiske konsekvenser for landbrugserhvervet og det danske samfund  

Årlige økonomiske konsekvenser

Udbyttetab direkte (50.000 hektar a kr. 7.400,-/ha)                     kr.    370.000.000,- årligt

Potentielt Økonomisk tab ved manglende kompensation           kr.    100.000.000,- årligt

Potentielt Økonomisk tab som følge af at arealerne ikke længere er til landbrugsformål

                                                                                                     kr.    112.000.000,- årligt

Tab som følge af manglende harmoniareal  (Se note)                            Ej værdisat

 

Årligt tab ved worst- case- scenarie                                           kr.   582.000.000,- årligt

 

Samlet værditab for lodsejere 

Areal uden rådighed (50.000 hektar a kr. 155.000,-/ha)             kr.   7.750.000.000,- 

Randzone juli 2013

Konsekvenser af udtagning af et areal frugtbar jord på minimum 50.000 hektar

Den mest frugtbare jord ligger langs floder og vandløb. Vi kender eksempler fra oldtiden, såsom Nilen, Tigris/Eufrat, som var baggrund for de store kulturers opståen og udbredelse. I Europa ligger den mest frodige jord ved Po i Italien, langs Donau i Ungarn, langs Rhinen i Tyskland og Holland og Loiredalen i Frankrig.

Ligeså er det i Danmark, hvor den mest næringsrige og frodigste jord findes langs vandløbene. Når regeringen ønsker at udtage minimum 50.000 hektar af landbrugsdriften, kan man regne med økonomiske konsekvenser i den dyreste ende. Derfor er det fuldt forsvarligt at anvende økonomiske kalkuler, svarende til de bedste udbytter. 

Vinterhvede er valgt som beregningsafgrøde
Vi har valgt at lave beregningerne på baggrund af vinterhvede. Der er afgrøder, som har lavere dækningsbidrag (ekstensivt græs, vårafgrøder). Der er tilsvarende afgrøder, der har et væsentligt højere dækningsbidrag (frøafgrøder, roer, kartofler, grøntsager og andre specielafgrøder, hvor dækningsbidrag er op til 10 gange højere). Derfor er vinterhvede et rimeligt grundlag for at lave en beregning over det økonomiske tab. 

Forudsætninger for dækningsbidragskalkule
Vi har forudsat et udbytte på 80 Hkg/hektar. Det er lidt over gennemsnittet af de sidste 5 år. Men som tidligere nævnt, er det den mest frugtbare jord, der udtages. Derfor kan et udbytte på 80 Hkg/hektar nemt forsvares.

Vi har sat salgsprisen til 180 kroner pr. Hkg, som var den aktuelle pr. 31.12.2012. Havde der været tale om tysk hvede, havde prisen været 12-14 kroner højere pr Hkg. Men på grund af de lave kvælstofnormer og den heraf affødte ringere kvalitet, kan der ikke opnås en højere pris aktuelt.

Omkostninger er sat til de normale ifølge dækningsbidragskalkuler på ca. 3.500 kroner pr. hektar. Maskinomkostninger på normalt 3.000 kroner pr. hektar er indregnet med 50 %. Maskinparken er indkøbt med henblik på at dyrke hele arealet. Maskinparken skal stadig vedligeholdes, afskrives og forrentes, selv om arealet er 5 % lavere. 

Årligt tab på kr. 370 millioner kroner i marken
På baggrund af ovenstående fremkommer en manglende nettoindtægt på kr. 7.400,- pr. hektar. svarende til samlet 370 millioner kroner (bilag 1.) 

Kalkulationer forudsætter kompensation og EU-præmie

En kompensation for randzonerne på samlet ca. 100 millioner kroner er modregnet i udbyttetabet.

EU-præmie er ikke medregnet i dækningsbidragskalkulen, da den i første omgang fastholdes på arealet og derfor ikke har nogen indvirkning på kalkulen. Imidlertid er randzonearealerne ikke længere til rådighed for bedriften og derfor er det tvivlsomt, om arealerne fremover vil være godkendt til at modtage Enkeltbetalingspræmie. Det er vi ved at undersøge aktuelt. I givet fald at randzonerne ikke længere er EU-præmieberettiget er tabet ca. kr. 2.240,- pr. hektar, svarende til ca. 112 millioner kroner årligt. 

Konsekvens af manglende rådighed over arealer
Da arealer ikke længere kan oppebære et økonomisk provenu, er arealerne ikke længere af værdi for lodsejeren. Det svarer til en samlet værdi af de mindst 50.000 hektar på (kr.155.000 x 50.000 hektar) på kr. 7.750.000.000. Arealværdi på kr. 155.000,-/ha er en gns. pris på baggrund af opgørelse fra finanstilsynet.

http://www.maskinbladet.dk/artikel/finanstilsynet-holder-fast-i-jordpriserne 

Til trods for manglende rådighed og dermed indtægt ved randzonerne skal lodsejerne stadig oppebære forrentning, skatter og vedligeholdelse af randzonerne.

Samlet set mister dansk landbrug værdier svarende til kr. 7.750.000.000 på baggrund af randzonelovgivningen. Tabet kan i virkeligheden blive større. Den potentielle køberskare vil blive reduceret som følge af randzonerne. Byfolk, forretningsfolk m.fl. vil hellere købe ejendomme i udlandet, end i Danmark, hvor enhver borger frit må færdes på ejendommenes arealer langs vandløbene.   

Note:

Konsekvenser af manglende harmoniareal.

Ifølge Danmarks statistik fra 2009 (bliver ikke længere opdateret) er husdyrtætheden i Danmark 0,82 DE/hektar. For de ejendomme som har husdyr er husdyrtætheden 1,21 DE/hektar. Husdyrtætheden ligger tæt på det maksimale harmonikrav på 1,4 DE/hektar. Undtaget dog malkekvægbesætninger, som i mange tilfælde må gå op til 2,3 DE/hektar.

Det betyder i praksis at samlet set er husdyrtætheden i store dele af landet ”mættet”, det vil sige tæt på det lovlige. En reduktion af det dyrkbare areal på minimum 50.000 hektar (randzonearealet), vil derfor få den konsekvens for mange husdyrbrug at harmoniarealet bliver reduceret med op til 5 %. Fordelt over hele landet vil konsekvensen være, at der forsvinder harmoniareal svarende til ca. 2,93 % af arealet (5%/1,4×0,82). Dette omregnet til antal husdyr vil det betyde en reduktion på 2,93 % af producerede smågrise, slagtesvin, kilo mælk, kilo kød, og antal producerede mink m.fl.

Ud af en samlet husdyrproduktion på kr. 41.741.000.000 i 2010, svarer en reduktion på 2,93 % til årligt indtægtstab på kr. 1.223.011.300.Værdien afHusdyrproduktionen er steget yderligere i 2011 og 2012. Derfor er tallet reelt dags dato større.

Dækningsbidraget på en DE er ca. kr. 10.000,-. Hvis vi indregner 50.000 hektar randzoner gange 1,7 DE gange kr. 10.000 divideret med  5 %, ganget med 2,93 %, vil nettotabet på baggrund af manglende harmoniareal være kr. 498.100.000,-  Nettotabet, er når foderudgifter m.m. trukket fra.

I nogle områder, er det stadig muligt at finde harmoniarealer, til erstatning for randzonearealer. I andre områder som f.x.på Mors, Salling eller Vestjylland, er det svært at finde ”frie” arealer i området. Her vil randzonerne medføre et fald i harmoniareal og dermed en faldende produktion for den enkelte. 

 

Vagn Lundsteen, direktør, Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen