Derfor kæmper landbruget mod randzonerne

Ingen lov kan stå over Grundloven, men randzoneloven sætter efter mange landmænds mening elementer i grundloven ud af spil, og derfor kæmper Bæredygtigt Landbrug imod den. Læs chefjurist Bjarne Nigaards debatindlæg om randzoneloven. Bragt første gang i JP 28. november.

Grundloven fastslår, at ejendomsretten er ukrænkelig, og ingen kan normalt tvinges til at afstå sin jord. Randzoneloven tvinger landmændene til at afstå 10 meter af jorden ned mod alle vandløb og søer. Det kan samlet være store arealer, som skal laves til såkaldte randzoner.

Landmanden ikke må dyrke arealerne, og offentligheden får fri adgang til områderne, har myndighederne besluttet. Når det offentlige overtager et bestemt areal, selv om en anden ejer arealet, er det ekspropriation. For at en ekspropriation kan være lovlig, skal det være i samfundets interesse at inddrage arealet, OG der skal betales fuldstændig erstatning til ejeren.

Bjarne Nigaard januar 2013

Det er blevet stillet lodsejerne i udsigt, at de kan få udbetalt en kompensation, men det er en dårlig og dyr løsning for landmændene. Jamen, tænker du måske, er erstatning og kompensation ikke det samme? Nej. Kompensationen for randzonerne skal i henhold til randzoneloven betales løbende år for år, og er fastsat til en alt for lille sum (1.200 el. 2.100 kr./HA) til at dække tabene for de fleste. En erstatning er et engangsbeløb der skal modsvare det konkrete tab ved at miste retten til arealet, lidt at sammenligne med hvis arealet blev solgt og man får en salgssum på bankbogen.

For alvor tragikomisk bliver det, at ikke alle randzoner kompenseres. Det skyldes at den danske stat ikke har fået en godkendelse hos EU. Tre naboer, lige ved siden af hinanden, med ens randzoner, kan opleve, at den første får den ringe kompensation, den anden får yderligere reduceret kompensation fordi han har fået støtte til noget helt andet, som skal modregnes, og den tredje får slet ingenting, fordi hans bedrift har økonomiske vanskeligheder, og derfor ikke må modtage støtte jf. andre regler. Man siger at en skovl er en skovl. Men en randzone er altså ikke altid en randzone. Sådan en forskelsbehandling er vi ikke vant til i Danmark.

Bæredygtigt Landbrug anser alt i alt randzonerne for at være ulovlige, og endvidere er de uden virkning. Rapporter fra statens egen miljøundersøgelsesenhed DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) fastslår, at effekten i forhold til fosfor er ca. 90 procent ringere end forudsat, og rapporter fra bl.a. rådgivningsfirmaet NIRAS viser, at udledning af kvælstof bedst kan reduceres andre steder end i ’tilfældige’ randzoner.

Det er ikke kun tabet af udbytte af afgrøder på selve arealet, der koster landmanden penge. Fx mister landmanden med randzonerne dele af den jord, der berettiger ham til at have et bestemt antal dyr. For hver dyreenhed skal man have et bestemt areal jord (harmoniareal), og ved at fjerne nogle af disse, tvinger man landmanden til enten at reducere sit dyrehold (og dermed miste indtægter), eller skulle købe andet jord (og få ekstra udgifter).

I alt koster randzonerne danske landmænd ca. 7,7 milliarder kroner i tabt fortjeneste, afledte omkostninger mv. Derfor har Bæredygtigt Landbrug stævnet staten, og kræver ved domstolene at randzoneloven fjernes.

Af Bjarne Nigaard, chefjurist Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen