Derfor giver det ikke mening at tale om sårbar jord

Bæredygtigt Landbrugs direktør Vagn Lundsteen har flere gange udtalt, at det ikke giver mening at tale om sårbare og robuste jorde. Men hvorfor gør det egentlig ikke det?

Natur- og Landbrugskommissionen fremlagde i april 2013 sin rapport ’Natur og Landbrug – en ny start’. I rapporten præsenterer kommissionen 44 anbefalinger som sammen med 144 forslag til konkrete handlinger skal ’skabe ny udvikling og vækst i landbrugserhvervet, og som samtidig skal give et markant løft til naturen, miljøet og klimaindsatsen’, som kommissionen skriver i sin rapport.

I kølvandet på ’anbefaling 11: En ny regulering af landbrugets kvælstof’ har debatten drejet sig om sårbare kontra robuste jorde. Miljøminister Ida Auken (SF) vil have kortlagt Danmark således, at sårbare og robuste jorde kan udpeges og gødningsnormer fastsættes derefter.

Men snakken om sårbare eller robuste jorde giver ikke mening, mener direktør i Bæredygtigt Landbrug Vagn Lundsteen:

”Næ, hvad skulle den være sårbar overfor? Hvis man gøder efter ligevægtsprincippet, er der ikke noget, der hedder sårbar jord. Hvis afgrøden fjerner tilsvarende det, man tildeler, så er jorden ikke mere sårbar end et andet sted, hvor en afgrøde fjerner det, som man tildeler,” påpeger han.

I stedet for at bruge masser af tid og penge på at udvikle et kort over jorden i det ganske land, mener direktøren, at det haster med at få opsat flere målestationer ved vandløbenes udløb og de såkaldte loggere i dræn.

”Det, der er interessant, er, hvad der kommer ud af drænrørene. Det er fuldstændig uinteressant, hvad man fylder ud på marken, hvad man tildeler afgrøderne. Det, det drejer sig som, er at få afgrøderne til at samle det hele op. Det kræver godt landmandsskab, det kræver dygtighed, det kræver faglighed, og det er den, vi skal have tilbage i vores erhverv og ikke regelrette styringssystemer fra staten,” forklarer han og fortsætter:

”Det er i landmandens interesse, for han ønsker heller ikke at have et tab. Hver gang han taber et kilo kvælstof, mister han otte kroner, og derfor er det i hans interesse at holde næringsstofferne hjemme på bedriften. Landmanden er ikke interesseret i at tilføre et eneste kilo næringsstof mere end afgrøden optager.”

Ligevægtsprincippet
Ligevægtsprincippet, der i flere omgange er fortolket af EU‑domstolen, betyder, at der ikke må tilføres mere gødning end afgrøderne bruger. Hensigten hermed er, at hindre udvaskning af mere gødning end nødvendigt. Den gødningsmængde som den enkelte landmand lovligt kan anvende efter nitratdirektivet, svarer således til den mængde, som den pågældende afgrøde opsuger under de givne geologiske, nedbørsmæssige og andre forhold (fx skråninger mv.).                                                                                                                                                                                      Kilde: Europa-parlamentet

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen