Ressourcer: Hos Lars er 85 procent af foderet genanvendelse

Når landmand Lars Jeppesen fodrer sine knap 600 malkekøer, er 85 procent af foderet spildprodukter fra lokale fødevarefabrikker og avlere

Lars Jeppesen driver sammen med sin far, Arne, 600 hektar jord på Lammefjorden på Sjælland. På den gode landbrugsjord dyrker de korn – og ikke foder til de knap 600 malkekøer, Jeppesen I/S har.

Det er nemlig ikke nødvendigt at dyrke foder på alle hektarene, for Lars og Arne bruger restprodukter og spildprodukter fra lokale avlere og fødevarevirksomheder til at fodre deres køer. Og de bruger så meget, at 85 procent af foderet er genanvendelse af restprodukter.

”Vi har rigtig god jord her, og nu kan vi bruge den til at dyrke korn i stedet for at lave græs og majs til køerne,” siger Lars Jeppesen til baeredygtigtlandbrug.dk.

Lokalt samarbejde
Lars og hans far modtager spildprodukter og restprodukter fra en lang række fødevarevirksomheder og avlere i lokalområdet. Nogle steder modtager de uforarbejdede produkter, som for eksempel gulerødder og kartofler, fra, men andre leverer det, de ikke selv kan bruge videre til Lars og Arnes køer.

Det gælder for eksempel en lokal fabrik, der producerer rødkål og rødbeder. De kan ikke bruge kålens yderste blade og stokken, der skæres fra i produktionen og sendes til køerne hos Lars og Arne. Og to lokale bryggerier, der sender restproduktet mask. Lars og Arne modtager også Pektin, som er et restprodukt fra fx marmeladefremstilling, skræller og eventuelt frasorterede kartofler fra et kartoffelskrælleri og restproduktet fra sukkerproduktion.

”Vi bruger omkring 70 tons foder dagligt til vores malkekvæg, og 85 procent af foderet er genanvendelse. Jeg går ikke og tænker på ressourcestrategi eller den slags i det daglige, men det er da klart, at det er meget vigtigt, at vi genanvender noget, der ellers normalt ville blive smidt ud, forklarer Lars Jeppesen.

”Jeg ved, at der er mange af avlerne, der også tænker den tanke. Ellers kunne de jo bare smide det ud.”

Jeppesen-collage

Passer til miljøministerens ressourcestrategi
Mandag præsenterede miljøminister Ida Auken (SF) en ny ressourcestrategi, hvor ministeren lægger op til, at vi skal tænke affald som en ressource, der kan bruges igen. Og selvom ministerens strategi i udgangspunktet retter sig mod husholdningerne, er det også i landbruget en fin måde at se på affald på, mener Lars Jeppesen.

”Jeg bruger ikke rest- og spildprodukter for miljøministerens skyld, men det er en god idé at genanvende så meget som muligt. Det er klart, at der også er en økonomisk fordel for os i vores løsning, men det er ikke det væsentligste. Det er, at vi kan producere fødevarer til mennesker på vores gode jord, og vi får det mest optimale ud af spildprodukterne, der ellers ville være endt i forbrændingen.”

Hos Bæredygtigt Landbrug har direktør Vagn Lundsteen kun rosende ord tilovers for Lars og Arne Jeppesens ordning med de lokale avlere og fabriksejere, som direktøren selv har set i funktion.

”Det er ægte bæredygtighed, at man sørger for at udnytte det, vi producerer, fuldt ud. Det var inspirerende at besøge Lars og Arne og høre om de aftaler, der sikrer, at spildprodukter og rester ikke går til spilde, men derimod indgår i cyklussen til gavn for både miljøet, dyrene og Jeppesen-familiens landbrug. Genanvendelse er bestemt en vej frem, også for landbruget, og en genanvendelsesprocent på 85 er imponerende.”

Landbruget genbruger
Det er ikke kun Lars og Arne Jeppesen, der tænker i genanvendelse. Dansk landbrug genanvender i stor stil:

  • Døde dyr bliver hentet på gårdene, hvorefter de bliver forarbejdet og omdannet til biodiesel. Det samme gælder for slagteriaffald
  • Salatrester, kartofler, kål og rester fra ølproduktion og sukkerproduktion anvendes til foder i danske besætninger
  • Slam fra rensningsanlæg køres ud på markerne, så jorden kan genbruge de vigtige næringsstoffer fra husholdningerne
  • Pilerenseanlæg renser spildevand på landet for forurenende stoffer, og pilene bruges derefter som CO2-neutralt brændsel
  • Når halm brændes af på halmkraftværkerne er der tale om et restprodukt, som er kommet i forbindelse med dyrkningen af korn til brød, øl og foder. Når halmen er brændt, køres asken ud på marken igen
  • Afføring og strøelse fra dyrene afgasses og bruges til at opvarme de danske hjem som fjernvarme, og derudover er gylle og møg den bedste gødning, når jorden skal holdes frodig
  • Landbrugsjorden kan optage store mængder CO2 i sin humus. Ved at øge humusindholdet i jorden med én procent, kan landbrugsjorden i Danmark tilbageholde mere end fire millioner ekstra tons CO2

  • Når du afleverer blade, grene, kartoffelskræller og øvrige planterester fra din have eller husholdning på genbrugsstationen ender det meste som næringsrigt gødning hos danske landmænd
  • Restprodukter (slam) fra medicinalindustrien køres ud på markerne
  • Pektin, som er et restprodukt fra fx marmeladeproduktion, bruges i husdyrfoder

 

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen