Nye toner efter konferencen

TEMA: TRE ÅR SENERE I dag er det alment accepteret, at geofysiske forhold som vind og vejr en spiller en afgørende rolle i forhold til iltsvind, men det er nye toner, siger lektor Niels Kristian Højerslev, der for tre år siden holdt indlæg på Bæredygtigt Landbrugs konference – på et tidspunkt, hvor det endnu var

Tidligere var den herskende opfattelse blandt mange forskere, at dansk landbrug stod for en overvejende del af kvælstoftilførslen til de indre danske farvande, Kattegat, Bælthavet og det vestlige Østersø.

Derfor var det kontroversielt, da oceanograf og tidligere lektor ved Niels Bohr Instituttet, Niels Kristian Højerslev m.fl., tilbage i ’96 kunne påvise, at en stor del af kvælstoftilførslen i virkeligheden blev udledt fra nabolande eller ført med strømmen til Danmark fra andre lande i Europa og Nordsøen.

”Det var jo nærmest som om al udledning kom fra Jylland. Men meget af tilførslen kom jo som kvælstof med kystvandet, som blev afvandet fra Rhinen, Elben osv. Så mange af bidragene kom i virkeligheden med Jyllandsstrømmen fra meget af Midteuropa og Nordøstengland, og altså ikke alene fra Danmark.”

Vind og vejr
I dag er diskussionen skrinlagt. Og der er større enighed om, at væsentlige dele af kvælstoftransporten til de indre danske farvande (som under de rette betingelser er forudsætningen for iltsvind) kommer fra naboudledning, atmosfærisk nedfald og via havstrømmene.    

Men enigheden stopper ikke her. For mens man i forskerkredse tidligere anså problemer med iltsvind, som noget, der udelukkende var biologisk betinget (herunder landbrugets udvaskning af næringsstoffer), så er der i dag udpræget enighed om, at det i højere grad er fysiske, kemiske og dynamiske mekanismer, der er afgørende for om, der opstår iltsvind eller ej.

”Vi har jo alle fulgt den halvering i kvælstoftilførslen, som der er sket de seneste år. Men halveringen har ikke skabt en væsentlig bedring i vandmiljøet eller givet mindre iltsvind. Og grunden til, at vi ikke rigtig ser nogle effekter i ændringen af iltsvind, er fordi de stigende temperaturer modvirker effekten fra den reducerede udledning af kvælstof,” siger Niels Kristian Højerslev med henvisning til de ændrede klimatiske forhold.

Sådan var det ikke for blot et par år siden, husker Niels Kristian Højerslev, om den tid, hvor det stadig var kontroversielt at foreslå, at der var andet end biologi, der havde indflydelse på mængden af ilt i vandmiljøet.

”Læser du eksempelvis DCE’s kronik ’Vandmiljøplanerne var rettidig omhu’ fra i sommers, så skriver forskerne, at der kan være meget store svingninger i vejr- og vindforhold, og at vejrforholdene – ved siden af næringstofbelastningen – er en nøglefaktor i forståelsen af de biologiske effekter i vandmiljøet.”

”Det at man skriver en ’nøglefaktor’, det er faktisk en ny tone. Jeg synes, der er kommet en ny åbenhed omkring, at det ikke bare er biologien, der spiller en rolle. Det er også de geofysiske og meteorologiske størrelser som vind, vejr, strøm, bundtemperatur osv., der spiller ind,” lyder det fra Niels Kristian Højerslev.

Så frikender det delvist landbruget?
”Ja, det vil jeg da mene. Landbruget kan ikke skydes alt i skoene. De ydre forhold spiller også en rolle. Det betyder også, at hele den tidligere diskussion har været kørt på et meget primitivt grundlag, fordi man tidligere kun har haft øje for biologidelen; altså kvælstof, chlorofyl, sigtdybde, faunaindeks, ålegræs osv. Derfor har det tidligere været meget unuanceret. Nu har man fået et blik for, at der er flere elementer, der har indflydelse. Og det er jo rart at se, at der er flere bolde i spil.”

Nye toner
Selvom der ikke nødvendigvis er et sammenfald mellem konferencen omkring vandmiljø tilbage i 2010, så er fokus på de nye forhold ifølge Niels Kristian Højerslev et paradigmeskift og et væsentlig skridt i en ny retning.

”Der er sket den vigtige erkendelse; at nu er det andre forhold end bare biologi. For tre år siden var det kontroversielt at sige, at hovedårsagen til fortsat iltsvind skal søges i vind og vejr, altså i geofysikken. Men det er tilsyneladende blevet gængs og accepteret viden i dag – også hos DCE. Og det er jo et ordentligt spring, de har taget. For bare for bare et par år siden, der var de geofysiske forhold ikke så væsentlige. Men nu mener man, at de betyder rigtig meget, og at vi må se i øjnene, at klimatiske forhold spiller ind. Så det er meget, der er sket på de tre år.”

Og så er vi jo ude i noget, vi har ringe indflydelse på, hvis det i virkeligheden handler om klima og klimaforandringer?

”Lige præcis. Nogen vil altså sige, det er lige meget, hvad vi gør. Det ændrer ikke på vandkvaliteten, fordi det her handler om større kræfter som vind og vejr. Og vi kan nu en gang kun skrue på de haner, vi har på land – og vi kan kun gøre det i Danmark. Derfor ville det da være legitimt at spørge sig selv, om det er pengene værd? Det er jo her, det bliver tungt. For hvorfor bruge kræfterne på at kæmpe mod de sidste udledninger? Det er jo de sidste udledninger, vi reducerer, som koster rigtig, rigtig mange penge. Og er det så pengene værd?,” spørger Niels Kristian Højerslev, der oplever de nye toner pege i flere retninger.

”Jeg synes også, jeg kan se et skift fra, at man tidligere talte om de indre danske farvand til at man i dag taler om de inderste danske farvande som eksempelvis Limfjorden eller Mariager Fjord”.

”Det er igen, det jeg kalder for nye toner. Og dem er der en del af, for nu har vi alle lært noget mere.”

Den nye generation
Selvom Niels Kristian Højerslev de seneste årtier har taget mange slagsmål i kølvandet på sine budskaber om kvælstof og iltsvind, så er han fortrøstningsfuld på de kommende generationers vegne.

”Jeg fornemmer, at næste generation af forskere taler bedre og mere fagligt til hinanden. Det var bestemt ikke tilfældet tidligere, hvor tonen var meget hård og personlig,” siger Niels Kristian Højerslev, der mener at det nye tøbrud skyldes et bedre samarbejde på universiteterne.  

”Der er en fællesnævner på alle fag i dag, der hedder modellering og computerteknik. Og det samler folk på tværs af fag. Fagopdelingen på universiteterne er derfor mere opblødt nu. Og det er jo godt. Det varsler godt for fremtiden,” slutter Niels Kristian Højerslev.

Se eller gense Niels Kristian Højerslev fortælle om kvælstof og iltsvind på Bæredygtigt Landbrugs konference om vandmiljø i oktober 2010.

Læs også DCE-kronikken ’Vandmiljøplanerne var rettidig omhu

 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen