Højere dyrkningssikkerhed og bedre jord med pløjefri dyrkning

For tretten år siden døjede landmand Niels Martin Aggesen med svingende udbytter på de enkelte marker. Så sadlede han om til pløjefri, og det gavnede dyrkningssikkerheden – og klimaet.

Det hele begyndte egentlig med et ønske om at spare på udgifterne – herunder brændstof, fortæller landmand Niels Martin Aggesen til planteavlsrådgiver Bente Andersen, der har lagt vejen forbi til en snak om hans og faderens erfaringer med pløjefri dyrkning af landbrugsjorden.

”Til at starte med var det mere med fokus på, hvad vi kunne spare i maskinomkostninger. Det skulle være mere rationelt. Og når man med pløjefri kan køre med mindre brændstof, så var det jo en fordel,” lyder det fra Niels Martin, der i dag har skruet brændstofforbruget helt ned til 5,5 liter brændstof per hektar ved såning.

Ifølge planteavlskonsulent Bente Andersen vil landmanden typisk opleve en brændstofbesparelse på cirka 40 procent med den skånsomme jordbehandling. Og et fald i brændstofforbruget fra cirka 9,1 liter til 5,5 liter diesel per hektar, er noget, der kan fange naboernes interesse.

”Når jeg snakker med mine kollegaer, der pløjer, og jeg fortæller, at jeg bruger 5,5 liter brændstof til at så en hektar, så siger de: ’det var ikk møj da!’ Så der sparer vi da en hel del.”

Jævne marker og udbytter
Men selvom det oprindeligt var et ønske om en mere effektiv og rationel drift, der lå bag Niels Martin Aggesen og faren, Jens Peter Aggesens, beslutning om at konvertere planteavlen i Maugstrup ved Haderslev til et pløjefrit dyrkningssystem, så har beslutningen siden vist sig at have flere fordele foruden et mindre dieselforbrug.

”Jeg synes, vi får mere jævne marker, vi kan køre før på marken i foråret, og vores udbytter holder i forhold til det pløjede system. Selvom marken har forskellig jordtype hen over det samme stykke, så har vi ikke de svingende udbytter fra den stive plet, som kan drille, til den lette jord, som måske endda lige pludselig kan tørre ud. Så udbytterne er mere jævne,” fortæller Niels Martin.

Den betragtning deles af planteavlsrådgiver Bente Andersen, der gennem mange år har været fortaler for mindre jordbearbejdning.  

Regnorm og raps Aggesen

”Jamen, der er jo mange fordele ved pløjefri dyrkning og mere ensartede marker er blot en af dem. En af de mest markante for landmanden er at der bliver flere regnorme, der med deres omsætning af organisk materiale giver en mere frugtbar jord. Dertil får jorden en bedre evne til at holde på vand, vi får mindre risiko for jorderosion, mindre udvaskning af kvælstof, større biodiversitet, større dyrkningssikkerhed osv.”

Positiv tilvænning
Selvom det har været en positiv proces for far og søn at omlægge planteproduktionen på samlet 500 hektar til pløjefri dyrkning, så stiller produktionsformen en række nye krav.

”Undervejs og jo flere år man kører, så lærer man noget nyt. Og man ændrer sin strategi for, hvordan man gør nogle ting. Så set ud fra et management-synspunkt, så skal man gribe tingene lidt anderledes an i det pløjefri. Ellers kan man godt blive overrasket med negative resultater.”

Og netop resultaterne af den pløjefri dyrkning kræver tålmod.

”Det handler blandt andet om halmnedmuldning gennem en årrække. At få ændret det øverste jordlag, som vi arbejder i. Så får vi jo et andet humusindhold i den øvre jordflade med tiden. Men det kommer ikke med det samme. Det halm jeg putter i jorden i år i høst, det har måske først sin rette virkning om 8-10 år, hvor jeg så vil kunne se på jorden, at den har ændret sig. Og derfor er det jo en lang proces,” lyder det fra Niels Martin, der efterhånden har vænnet sig til den anderledes dyrkning.

”Og vi kan se de pletter vi havde før, hvor jeg vidste at der skulle jeg lige dosere 10-20-30 procent op med såmaskinen, og det gør jeg altså ikke længere. Det kører jeg nu mere eller mindre ens. Så kan der selvfølgelig være et år, hvor det er vådt, og hvor jeg lige giver den lidt mere,” fortæller Niels Martin, der suppleres af bekræftende nik fra planteavlsrådgiver Bente Andersen.

”Det det drejer sig om – om du pløjer eller ikke pløjer – det er, at man skal vide, hvornår man skal være der. Og det, der kan være ulempen i vores system, det er, hvis det bliver vådt – nu kan du se, jeg kører først og sår det sidste vinterbyg nu. Det ville jeg jo hellere have gjort for ti dage siden i forhold til min sådato. Men hvis jeg kører ud og smadrer det hele ned i vores system her, så ved vi, at så bliver det i hvert tilfælde et dårligt resultat.”

”Det kræver at landmanden i videre grad aflæser sine marker og er mere i pagt med sine marker. Du er simpelthen nødt til at være mere obs. på, hvad sker der, hvad kan vi osv. Man bliver nogle gange nødt til at have is i maven og sige; ’det kan godt være de andre pløjer og sår, men vi må altså vente.’”.

Pløjefri klimafordele
Ifølge Bente Andersen har pløjefri dyrkning også den altovervejende fordel, at CO2 bindes og forbliver i jorden i langt større grad en ved dyrkning med brug af plov.

”Ved Aarhus Universitet har Bent Tolstrup Christensen jo vist, at hvis vi kan øge indholdet af organisk materiale i jorden med bare en procent, altså en hundrededel, så kan vi klare Danmarks forpligtelse med hensyn til CO2-udledning hvert år. Og vi vil jo rigtig gerne fjerne CO2, men vi vil også rigtig gerne opbygge kulstof i jorden, fordi det øger jordens dyrkningsværdi.”

Også for Niels Martin Aggesen er det af stor betydning, at jorden med den pløjefri dyrkning tjener til at binde mere CO2 i jorden.

”Hvis vi kan binde kulstof og CO2 i jorden, så har jeg det rigtig fint. Vi må jo alle bidrage til, at vi har et godt miljø. Jeg er jo bare en lille brik, men hvis man kunne indføre den pløjefri dyrkning i hele landet, i hele Europa, så ville det være stort. Og når det så er sagt, så kan jeg ikke forstå, at jeg ikke bliver belønnet for det. I det hele taget synes jeg, der mangler stor anerkendelse af det pløjefri system.” 

Se video med Niels Martin Aggesen og Bente Andersen herunder:

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen