Første samråd om klimaplanen

For tre måneder siden præsenterede regeringen med klima- og energiminister Martin Lidegaard i spidsen sit udspil til en kommende klimaplan, som skal sikre nye ambitiøse CO2-reduktionsmål på 40 procent inden 2020. Kritikere har kaldt planen både tåget og ukonkret, hvorfor Venstres klima- og miljøordfører onsdag kaldte til samråd om planen

Det var en spørgelysten række af Venstre-politikere, ført an af klima- og miljøordfører, Lars Christian Lilleholt, der på samrådet ville vide, hvilke af virkemidlerne fra klimaplanens virkemiddelkatalog, regeringen overvejer at gennemføre – og ikke mindst; hvad planen koster.

Og det virkede som om Martin Lidegaard havde glædet sig til at give svar på spørgsmålene, for han åbnede samrådet med at takke Venstre for initiativet til denne første politiske drøftelse af regeringens udspil til en klimaplan. Ministeren sagde derefter, at det er videnskaben, der dikterer de ambitiøse mål, og at klimaplanens mål om en 40 procents reduktion inden 2020 er helt på linje med de klimamål, der er sat i EU og med videnskabens anbefalinger. 

”Spørgsmålet er derfor ikke, om vi skal handle, men hvornår og hvordan vi skal gøre det,” slog Lidegaard fast og fortsatte;

”Klimaplanen skal ses i sammenhæng med regeringens ønske om at forbedre vilkårene for vækst, konkurrenceevne og sikre sunde offentlige finanser. Og derfor er det helt afgørende – og det vil jeg gerne sige lige ud fra starten – at vi tilrettelægger indsatsen omkostningseffektivt, så klimasatsningen ikke bliver unødig dyr… Det betyder også, vi ikke vil pålægge erhvervslivet nye generelle forhøjelser og skatter og afgifter,” lød det fra Lidegaard, der samtidig fastslog, at det dog koster investeringer, at nå målet om en 40 procents reduktion. Et mål han i øvrigt betegnede som ambitiøst, men også realistisk.

Ålegræs på gearstangen
Efter den indledende runde fra Lidegaard, var det den nye fødevareminister Karen Hækkerups (S) tur.

”Dette er min debut som minister i det her udvalg, og der vil jeg da gerne starte med at sige, at selvom den dagsorden, jeg er optaget af handler om vækst og beskæftigelse for landbrug, fiskeri og fødevarer, så er det ikke sådan, at det grønne ikke også ligger mig på sinde. Forleden dag drømte jeg faktisk, at hvis vi bare alle sammen satte lidt ålegræs på gearstangen på vores bil, så kunne vi få lov til at køre endnu mere. Så jeg vil sige, at både når regeringen er vågen, og når den sover, så arbejder vi på højtryk på den her aftale,” lød meldingen fra Hækkerup, der prompte høstede grin fra alle i lokalet.

Da grinene havde lagt sig foregreb ministeren en forestående kritik af omkostningerne ved nogle af de foreslåede tiltag og kunne oplyse, at Institut for Fødevarer og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet havde meddelt, at der for nogle af virkemidlerne, er behov for genberegning af omkostningerne; nemlig for reduktionen af kvælstofnormen og for omkostningerne i forbindelse med at lægge låg på gylletankene.

Hækkerup understregede også, at hun gerne ville anderkende at landbruget allerede havde gjort meget for at reducere klimaaftrykket, at produktionen af danske fødevarer allerede er relativt klimavenligt, og at det derfor ikke er en løsning at flytte produktionen ud af landet.

”Tværtimod”, sagde ministeren.  

Danmark går forrest
Herefter fulgte en kritisk runde, hvor Lars Christian Lilleholt ville vide, hvorfor det er nødvendigt at Danmark går endnu længere, når vi i forvejen anses som et af de lande i verden med de strengeste reduktionskrav?

Martin Lidegaard bekræftede, at Danmark ligger i front – ikke bare i Europa – men i front i verden, når det handler om grøn omstilling. Men det er et plus, fordi den danske omstilling, netop er gjort på en omkostningseffektiv måde;

”… og heldigvis for det, for det hjælper jo ikke noget at være et godt eksempel, hvis det er noget, der har skåret ned på vores velfærd eller vores økonomi…”, sagde Lidegaard, hvorefter Karen Hækkerup igen fik stafetten og kunne fortælle, at hun agtede at vende årtiers ’lidt ærgerlige miljølovgivning’ og skabe et nyt og moderne system, hvor der bl.a. ikke skal kigges så meget på, hvor mange dyr, der går på marken, men i stedet på, hvor meget der forurenes.

Hækkerup annoncerede i den forbindelse, at man i fødevareministeriet arbejder med at lave både nabo- og væksttjek, så man kan indkredse det, som hun betegnede som eventuelle ’uheldige regler’.

Samråd, okt. '13 om klimaplan (Erling Bonnesen)

Ikke flere skatter eller afgifter
Et af de spørgsmål, der gik igen fra samtlige spørgere, var spørgsmålet om pris og om, hvad planen vil koste samfundet – ikke mindst landbrugs- og fødevareerhvervet.

”Vil fødevareministeren sikre, at der ikke bliver tale om nye belastninger på fødevareerhvervets konkurrenceevne og rammevilkår?, ”lød det direkte spørgsmål fra Erling Bonnesen, der i forskellige versioner blev gentaget af både Lars Christian Lilleholdt og Hans Christian Schmidt.

”Hør her; vi er jo enige om, at der ikke skal pålægges generelle skatter og afgifter på erhvervslivet. Det var vi jo enige om her i foråret, da vi lavede Vækstplan DK. Det med at denne regering bare lægger afgifter på, det holder jo ingen steder… Lad os nu få en ordentlig diskussion af det her, i stedet for at ’køre det op’, som vi ser fra Venstres side, ” lød opfordringen fra skatteminister Holger K. Nielsen (SF), der også var indkaldt til samrådet.

”Jeg kan garantere skatteministeren for, at det her er en sag, der optager Venstre… Og det er jo fordi, vi er bekymrede. Vi er bekymrede for, hvad det her kommer til at koste af danske arbejdspladser og yderligere forringelse af dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Den bekymring har vi i Venstre, den bekymring deler vi ikke helt med regeringen; vi har jo oplevet, hvordan den nuværende regering indtil flere gange har hævet skatter og afgifter for erhvervslivet. Der var en NOx-afgift i første finanslov, som regeringen gennemførte sammen med Enhedslisten, som i den grad belaster de konkurrenceudsatte erhverv. Vi oplever også en regering, som er ubekymret over, at der er en stigning i PSO-afgiften på 1,4 mia. kroner det seneste år. Der oplever vi en regering, som fuldstændig passiv ser til. Og så er vi jo bekymrede over en regering, som kommer med et forslag til en klimaplan, hvor der ligger en ekstra stor regning til de konkurrenceudsatte erhverv. Det at øge forpligtigelsen med hensyn til CO2-reduktion fra 34 til 40 procent, det kan ikke gennemføres uden, at det kommer til at koste. Uden at det kommer til at koste danske erhvervsliv konkurrenceevne, uden at det kommer til at koste danske jobs. Og vi savner i den grad i det her samråd svar på; hvordan skal det her finansieres? Så mit spørgsmål, det er; hvor skal pengene komme fra?,” lød spørgsmålet i en skærpet udgave fra Lars Christian Lilleholt, der øjensynligt ikke havde fået svar på spørgsmålet om økonomien som følge af planen i første omgang.

”Hvis der er nogen, der har travlt med at piske en stemning op, så tror jeg det er Venstres ordfører, der har travlt med at skyde regeringen noget i skoene, som vi sådan set meget klart har sagt; at vi ikke er indstillet på at gennemføre noget, der kan koste danske arbejdspladser eller forringe vores konkurrenceevne… Og grunden til, at vi tager denne dialog, det er jo netop fordi, vi gerne vil skabe arbejdspladser i stedet for det modsatte. Det er sådan set kun det, det handler om. Og det kan vi jo godt få til at lyde som om, regeringen vil en hel masse forfærdelige ting… Man kan jo spørge omvendt; forestiller man sig at alting skal stå stille de næste seks år, at vi ingenting gør, at vi ikke skal høste de nye frugter, de nye teknologier giver os? Jeg synes godt, man kan tillade sig at være en lille smule mere optimistisk; vi har et fantastisk brand i udlandet, vi har en stor grøn eksport, og jeg kan ikke se, hvorfor vi skulle gemme os og ikke tage den fulde fordel af t vi står så stærkt, som vi gør,” sagde Martin Lidegaard, hvorefter emnet om skatter og afgifter ad flere gange kørte i ring blandt de spørgeivrige deltagere, uden at der af den grund blev svaret på, hvad planen samlet forventes at koste.

Arbejdspladser i landbruget
En anden bekymring, der lå spørgerne på sinde, var spørgsmålet omkring, hvorvidt den ambitiøse omstilling koster danske arbejdspladser. Et spørgsmål, som Hans Christian Schmidt (V) lagde ud med.

”Kan klimaministeren garantere, at det ikke kommer til at koste arbejdspladser? Og her tænker jeg hverken i landbruget, fødevareerhvervet og transportsektoren. Og, når I nu ved, at det her skaber så mange arbejdspladser i Danmark… hvor ved ministeren så det fra? Kan klimaministeren komme ind på, hvad der ligger af beregninger på, hvad det her vil skabe af arbejdspladser?, ” lød det nærgående til klima- og energiministeren, hvorefter Lidegaard svarede:

”Vi forholder os til, at vi ikke rammer de mest udsatte konkurrenceerhverv. Det har vi alle sammen en interesse i, for ellers flytter de bare arbejdspladserne ud af EU, og så er der ikke nogle klimagevinster forbundet med det. Så kommer de udledninger jo bare et andet sted på kloden.”

”Hvis man laver en grøn omstilling uintelligent, så er der da ingen tvivl om, at det vil koste arbejdspladser, mange arbejdspladser. Men der er heller ikke tvivl om i min optik, at hvis man gør det intelligent, så kan der skabes arbejdspladser. Men jeg er ikke i stand til i dag og sidde og give eksakte tal på det, for vi har jo ikke lagt os fast, ” svarede Lidegaard, der blev bakket op af Hækkerup;

”Landbruget er ansvarlig for 25 procent af Danmarks eksport, der er masser af arbejdspladser i landbruget og via den råvareproduktion, der bliver skabt i landbruget. Så for regeringen er det altafgørende at sørge for, at landbruget har gode betingelser,” forsikrede Hækkerup, der i samme ombæring fremhævede sit fortsatte fokus på at nedbringe byrderne for erhvervet, og at hun som fødevareminister, har bundlinjen hos de danske landmænd som højeste prioritet.

Samrådet varede i to timer, hvor spørgsmål og svar cirklede omkring de samme to emner; arbejdspladser og finansiering. Efter samrådet sagde Erling Bonnesen (V), at han agtede at stille flere spørgsmål til planen, og at han havde indkaldt fødevareministeren til samråd om de dele af planen, der især berører landbruget.

Se videooptagelserne fra samrådet

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlndbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen