Det skal være muligt at klage over afgørelser truffet af ministeren

Den 11. oktober udløber fristen for at indgive høringssvar til nyt lovforslag omkring vandplanlægning fremsat af miljøminister Ida Auken (SF). Et lovforslag, der i fremtiden skal sikre ministeriet ’ro på bagsmækken’, og som afskærer bl.a. interesse- og erhvervsorganisationer for væsentlig indflydelse på de overordnede mål og indsatser i forhold til de vandplaner, der skal træde i kraft i 2015.

Klik på link: Kilde: Uddrag fra notat til den fremsatte lovforslag på Naturstyrelsens hjemmeside

Mere magt, mindre bøvl
Overordnet set betyder det nye lovforslag, der ifølge ministeriet skal fostre mere nær-demokrati og mindre ’administrativt bøvl’, at det i langt højere grad bliver ministeren selv, der autonomt kan træffe beslutning vedrørende ’de overordnede miljømål, det faglige grundlag og indsatsområder’.

Dertil forudser chefjurist hos Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard, at det, der hidtil har været helt normal klagegang for bl.a. interesseorganisationer, nu bliver væsentlig besværliggjort med udsigten til den nye lov.

”Det er da klart langt enklere at administrere og regere, når der ikke er nogen, der kan være uenige og klage. Så helt objektivt set, så er det jo rigtigt, at der bliver sparret en masse ’administrativt bøvl’, som det har været udtrykt. Spørgsmålet er så bare, om retsgarantien bliver trykket under fode? Det er jo også demokrati, at man må være uenig. Og når ministeren nu siger; ’vi skærer det væk, hvor der er plads til uenighed’ – er det så i orden? Det mener jeg faktisk ikke, det er. Det må være en retsgaranti, at man kan være uenig og få testet tingene af. Og det besværliggøres jo ganske betragteligt ved, at man afskaffer klageadgangen, ” lyder det fra Bjarne Nigaard, der mener at klageadgang er alfa omega i et retssamfund.

”Man kan jo spørge sig selv, hvad er meningen med at have et klagesystem? Og skal det være muligt, at klage over afgørelser, som er truffet af det offentlige? Det betyder jo ikke kun, at det skal være trælst og langhåret. På den ene side er det, at man har let adgang til en uafhængig prøvelse, rent faktisk en retsgaranti, som er god at have, og som vi bryster os af her i Danmark. Men derudover, er klagenævn jo også med til at skabe praksis. Det er jo med til at sige; ’det er rigtigt, det er forkert’ og dermed spare os for årelange og dyre retssager, når vi skal afklare uenigheder.  Så jeg kan ikke rigtig se, at det kun er skidt for den ene part. ”

Større ubalance
Selv om lovforslaget fra ministeriets side bliver solgt som et gode for alle parter, mener Bjarne Nigaard dog ikke, at den mulige lov er nogen fordel for interessenterne. I stedet forudser juristen, at det med loven bliver sværere for den enkelte at løfte opgaven med at klage, mens det for interesseorganisationerne bliver sværere at få både indflydelse og efterfølgende klageadgang.

”Der bliver skabt en vis ubalance, hvis loven kommer til at stå til troende, fordi de, der ikke længere kan klage, det er interesseorganisationerne. Det er os som en erhvervsorganisation for landbruget, der helt klart har interesser i vandplanlægningen, der bliver ramt. Det er åbenlyst for enhver. Vi får reduceret voldsomt i vores klageadgang, mens de grønne organisationer, altså naturorganisationerne, faktisk opretholder deres klageadgang, fordi de har en sikret klageadgang via Århus-konventionen. Til sammenligning, der har vi som interesseorganisation ikke sådan en klageadgang, men det har måske den enkelte landmand. Til gengæld har han jo ofte ikke samme muligheder for at agere, som når han er repræsenteret ved en interesseorganisation,” siger Bjarne Nigaard og supplerer scenariet med et tænkt eksempel.

”Tænk sig et tilfælde, hvor man som enkeltperson skal udtage en stævning – i dette tilfælde mod den danske stat, Naturstyrelsen og Miljøministeriet – fordi man mener, der er en to kilometers strækning på ens vandløb, der ikke bliver vedligeholdt eller der skal ændres uhensigtsmæssigt. En stævning er jo ikke noget, man bare lige gør. Men ikke desto mindre kunne det være et tænkt eksempel á la dette, som der ligges op til, og hvor man bare trøster folk med, at der fortsat vil være mulighed for indsigelse for den enkelte borger. Det mener jeg er en ringe trøst.”

Øget dialog – eller mindre snak?
Ifølge ministeren og Miljøministeriet hedder det, at man med lovforslaget ønsker at gøre interessentinddragelsen mere dialogbaseret og planlægningen mere enkel.

”Det man skal lægge mærke til med denne her såkaldte ’øgede dialog’, det er, at den i hvert tilfælde ikke kommer til at foregå ved ministerens bord, da det er ministeren selv, der tiltager sig kompetence til at træffe afgørelse om, hvordan vandplanerne skal se ud. Den snak hun taler om, kommer til at foregå ude i den enkelte kommune.”

– Og kommunen kan jo altid overrules?

”Det vil hun jo nærmest altid på forhånd have gjort, for det er jo hende, der udstikker rammerne, som kommunerne skal holde sig indenfor. Og kommunerne vil jo så sige; ’jamen, vi kan jo ikke gøre andet end at følge de rammer, som er udstukket fra ministeren. Hvis det var hver gang, der skulle laves en bekendtgørelse, at man så lavede en de facto høring og tog sig en snak, så var det måske en ting; en nuanceret dialog. Men det der lægges op til er, at der er nogle kommunale vandråd, der skal tage del i dialogen, men det er altså på bagkant af processerne og beslutningerne. I den bedste af alle verdener er det da rart at kunne ’snakke’ om tingene. Men hvis vi nu bare ikke er enige, så er det nu meget godt at have den retssikkerhed, der hedder; ’jeg kan som minimum klage, jeg har ret til at blive hørt’”.

Råb op!
Alt i alt betragter Bjarne Nigaard miljøminister Ida Aukens lovforslag, som en hidtil uset centralisering af magtbeføjelser på vandplansområdet til det administrative system, herunder ministeren og hendes styrelse.

”Det er en væsentlig devaluering af klageadgangen og dermed de retsgarantier, som vi vanligt har. Dertil går de også ind og forhåndsdiskonterer, at de agter at bruge nogle fortolkninger, som der på nuværende tidspunkt ikke er enighed om, fx i forhold til klassifikation af vandløb. Det synes jeg er dybt problematisk,” lyder det fra Bjarne Nigaard.

”Hvis man er glad for det system i Danmark, hvor man har afbalanceret adgang til at få prøvet sin klage, hvilket er ret og rimeligt at forvente, så er det nu, at alle, der er uenige, skal råbe op og sige; ’det og det risikerer vi’. Og jeg håber også, at selvom man ikke når at afgive et høringssvar, så er der en proces endnu, inden det her bliver endelig vedtaget. Og i den proces, der handler det om at få prikket til alle sine politikere i netværket og få fortalt dem; ’er i godt klar over, hvad de er ved at få vedtaget. Der er ved at blive skabt et enevælde på vandplansområdet. Er det nu hensigtsmæssigt?”

Læs også artiklen: Ikke første gang Auken forsøger at indskrænke klageadgang

Klik her for at læse det nye plankoncept for vandplanerne der er i høring fra 13. september – 11. oktober

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk