Unge landmænd til speeddating

Miljøministeren og Fødevareministeriet inviterede torsdag unge til at give deres besyv med i debatten om fremtidens natur og landbrug

Hotel- og Restaurantskolen genlød torsdag af ord, der ikke nødvendigvis klinger velkendt på skolen i Valby. Her var 170 unge mennesker samlet til debat om fremtidensnatur-, miljø-, landbrugs- og erhvervspolitik, og mens et hold af skolens elever serverede frokost af danske råvarer, blev så forskellige ord som truede dyr, produktionshensyn, natur, gødning, drikkevand og randzoner nævnt i flæng.

De deltagende unge, der blev placeret tilfældigt ved runde borde, skulle speed-debattere tre emner, nemlig natur, miljø & regulering og vækst & beskæftigelse. Hvert emne havde to spørgsmål og to dilemmaer, som skulle debatteres. 

Speeddebat 12. september 2013 - 3

Ordstyrer Niels Krause Kjær havde sit hyr med at holde styr på de tre oplægsholdere, formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild, præsident for Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen og formand for Økologisk Landsforening Per Kølster, der alle tre fik lov at åbne hvert emne med et kort indlæg.

Grupperne om bordene fik seks minutter til at diskutere hvert spørgsmål. En fra hvert bord skulle notere pointer ned, og efterfølgende var der afsat tid til at diskutere dilemmaet, der derefter var genstand for en afstemning, hvor hver enkelt deltager skulle vælge et af tre udsagn som svar på dilemmaet.

Livlig debat
De seks minutter, der var afsat til hver speeddebat, fløj af sted, men det holdt ikke debattørerne tilbage. Bevægede man sig mellem bordene, var det tydeligt, at det var mennesker med meninger, der var dukket op.

”Nej, nej, nej, nej, nej. Sådan kan du slet ikke stille det op,” lød det ét sted fra, mens en anden med formanende mine slog fast, at ”det vil da altid være bonden, der skal betale.” Der blev gestikuleret og selvom emnerne absolut blev taget alvorligt, var der også plads til smil og indimellem brød en latter igennem luften.

”Det har været en god debat. Ved det sidste bord havde vi en meget delt debat, fordi der var to, som gik ekstremt meget op i økologi, og det er jeg ikke enig i, men det jo godt at debattere det,” sagde Søren Vestergaard.

Speeddebat 12. september 2013

Dilemma 4
Hvis vandmiljøet skal forbedres, skal udledningen af næringsstoffer fra landbruget mindskes gennem øgede miljøkrav til landbruget. Det bliver dyrere at producere, og konkurrenceevnen bliver forringet. Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i?

  • Danmark skal være et foregangsland i EU med høje miljømål, selvom det koster på konkurrenceevnen.
  • Danmark skal i høj grad satse på stor eksport og øge konkurrenceevnen i forhold til andre lande, også selvom det er på bekostning af miljøet.
  • Miljøkrav presser erhvervet, det er godt på længere sigt, for det er den eneste varige konkurrencestrategi.

Materialet under kritik
Søren Vestergaard og Tina Rasmussen oplevede materialet som forudindtaget og problematisk. Særligt dilemma fire, som lå under emnet miljø & regulering, havde Søren det svært med.

”Oplæggene til debatten er meget, meget forudindtaget ud fra et miljømæssigt og økologisk synspunkt. ”Der bliver lagt op til, at det ikke kan lade sig gøre at øge en fødevareproduktion og forbedre en konkurrenceevne uden at det går ud over miljøet, og det mener jeg godt, at det kan,” sagde Søren Vestergaard til Bæredygtigt Landbrug.

Søren var så oprørt over formuleringerne, at han gik til mødeleder Niels Krause Kjær, der efterfølgende følte sig kaldet til at minde om, at man ikke behøvede at stemme, hvis man ikke ønskede dette.

Kommunikationsrådgiver i Fødevareministeriet Caspar Strand forklarede, at tanken bag spørgsmål og dilemmaer har været at skabe debat.

”Intentionen er at understrege, at der er nogle dilemmaer, man skal navigere i på det her område, og det har vi prøvet at highlighte, også for at få en debat bagefter. Vi har ønsket at give tre valgmuligheder, men det skulle ikke være sort eller hvidt,” sagde han til Bæredygtigt Landbrug.

Speeddebat 12. september 2013 - 4

Lyttende ministerium
Caspar Strand, som havde den koncentrerede mine på, nåede inden løjerne gik i gang, at fortælle, hvad tanken bag arrangementet er.

”Vi har et ønske om at lytte og inddrage. Vi samler udsagn ind undervejs og lader dem indgå i det videre arbejde,” forklarede han til Bæredygtigt Landbrug, og understregede:

”Succeskriteriet er, at vi får en god debat, at de unge føler sig hørt og at vi får samlet nogle input.”

Planteavler Søren Vestergaard, der deltog i debatten med sin kone, Tina Rasmussen, kunne dog ikke sige, at arrangementet havde levet op til det.

”Nej, jeg føler mig sgu ikke godt nok hørt. Materialet er så forudindtaget, så det virker som om, man har en forpligtelse til at høre nogle mennesker, men beslutningerne er taget. Ellers burde det ikke være så farvet, som det er, materialet.”

Bred debat som afslutning
Anstrengelserne ved de runde borde med debat og afstemning blev af ministeriernes medarbejdere omsat til grafer, der kortlagde svarene fra salen. Disse grafer blev udgangspunktet for programmets sidste punkt, nemlig debatten mellem de formænd, præsidenten og de to ministre.

Debatten spændte bredt, fra fødevaresikkerhed, økologi og vækst til økonomi og gyllebrunt vand eller ej.

Miljøminister Ida Auken opfordrede de unge til at tænke selv, også i økologiske sammenhænge

”Jeg kunne godt tænke mig, at når man kom ud på landbrugsskolerne, så var der ikke den der kamp for eller imod,” sagde ministeren og fortalte historien om, at hun er opvokset med en mor, der ville have, at hun skulle mene mange, mange ting, og det var en forløsning, da det gik op for hende, at man ikke behøvede at mene det samme som sin mor.

Fødevareminister Karen Hækkerup blev spurgt til den ændrede retorik omkring pesticider, der ikke længere skal kaldes sprøjtegift, som blev lanceret et par dage efter hun blev minister.

”Du kunne jo have sat din stilet ned og sagt ’ikke mens jeg er på broen’,” sagde Niels Krause Kjær, men den lette provokation faldt Karen Hækkerup ikke for.

”Jamen, det var skam ikke noget, der lå på mit bord, da jeg kom. Det var en aktiv beslutning, jeg tog. Og på ministeriets hjemmeside kan du læse, at der både står pesticider, sprøjtegifte og sprøjtemidler, kært barn har mange navne,” sagde ministeren med et smil.

Martin Merrild ville gerne rose den kritiske forbruger.

”Kritiske forbrugere er dansk landbrugs bedste venner. Kritiske forbrugere er villige til at betale for en vare, de stoler på,” argumenterede Landbrug & Fødevarers formand, inden han åbnede randzonedebatten.

Speeddebat 12. september 2013 - panel

Værebro Ådal
Søren Vestergaard rejste sig og beskrev de udfordringer, som han oplever som formand for vandløbslauget i Værebro Ådal på grund af spildevand og forurening fra byen.

”Jeg er nødt til at sige til Søren og til Bæredygtigt Landbrug, der turer rundt med en fortælling om, at der er en større synder end landbruget,” svarede ministeren og påpegede, at hun mener, det er nødvendigt, at man trækker på samme hammel frem for at benægte, at der er et problem eller pege fingre af nogle andre.

”Vi finder jo ikke løsninger, når der er nogen, der kaster med mudder.  Vi skal tage fat alle steder, og jeg vil gerne gøre det i samarbejde med dem, der er derude.”

Energiregnskab
En spørger fra salen ville gerne have panelets holdning til CO2 og det samlede energiregnskab i landbruget.

Per Kølster svarede, at man fra økologernes side arbejde med klimatjek og samtidig arbejder på at få gang i en mere differentieret måde at støtte tingene på, så man som landmand kan blive belønnet for et godt klimaregnskab.

”Hvis vi kunne gøde optimalt, ville vi straks kunne binde kulstof i jorden,” sagde Martin Merrild og blev afbrudt af klapsalver.

”Når landbruget spiller hungerkortet, er den bedste løsning på at brødføde en sultende verden at spise noget mindre kød og sørge for, at der er flere vegetabilier. Det vil gavne CO2-regnskabet og sørge for mad til de mennesker, der mangler mad,” sagde Ella Maria Bisschop-Larsen.

”Et vigtigt virkemiddel er at få taget jord ud af drift, og der er nogle gode synergier at opnå, når man vælger at tage lavbundsjord ud, der ikke er så interessant i landbrugsproduktion. Det handler om at gøre tingene på en langsigtet måde, for vi er nødt til at se på, at vi hvert år taber kulstof fra jorden. Der er en fælles interesse i at se det ikke som forurening, men som en tabt ressource,” sagde Ida Auken.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen