Mere sikkert at dyrke randzonerne, end at lade være

Om en uge skal landmænd, der har oprettet randzoner, for anden gang søge om kompensation til gengæld for at anlægge 10 meter dyrkningsfri bræmmer langs søer og vandløb. Kompensationsordningen har eksisteret i et år, men ikke en eneste landmand har hidtil modtaget så meget som en krone for at tage jord ud af dyrkning, og

Den store usikkerhed omkring randzoneloven har fået en lang række landmænd landet over til at fjerne randzonerne både før og efter randzonelovens 1 års fødselsdag 1. september. Et år, der af tidligere fødevareminister Mette Gjerskov (S) fik tilnavnet ’fjumreår’, da ministeret påregnede, at det ville tage embedsværket et år at få loven til at køre på skinner. Fra mandag den 16. september skal landmændene igen søge om støtte for randzonerne, men fødevareminister Karen Hækkerup (S) har nu forlænget fjumreåret, hvilket igen stiller landmanden overfor et svært dilemma.

Skal landmanden oprette randzoner og derved miste den sikre indtægt fra dyrkningen af jorden, med risiko for at modtage en bøde for forholdet, eller skal landmanden følge randzoneloven og tage landbrugsjord ud af drift efter NaturErhvervstyrelsens anbefalinger. Gør landmanden det sidste, vil det helt sikker betyde tab af indtægter fra randzonearealet, der altså udgår af dyrkning, men der er også overhængende risiko for, at dette vil ske uden kompensation, og i værste fald kan en fejltolkning af de meget snørklede regler betyde, at landmanden skal tilbagebetale andre tilskud han måtte have modtaget. 

Vagn i Randzone juli 2013

Det dilemma, der betyder, at mange landmænd i den kommende tid, med fortsæt eller helt utilsigtet, kommer til at bryde randzoneloven, gør, at direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, opfordrer landmændene til at vælge den mest sikre løsning for landmandens økonomi og retsstilling. 

”Det er mere sikkert at dyrke randzonen, end at lade være. Da vandplanerne blev erklæret ugyldige i december 2012, hang randzonekompensationen frit i luften, da kompensationen var afhængig af gyldige vandplaner. Randzoneloven forudsatte også præcise randzonekort, som lodsejerne skulle følge. Nu, her et år efter lovens ikrafttræden, hersker der et totalt kaos omkring håndhævelsen af loven, og reelt famler landmænd, som ønsker at søge kompensation, sig frem i blinde uden mulighed for at vide om de nogensinde får en krone,” lyder det fra Vagn Lundsteen, som vil opfordre de danske landmænd til at bruge den sunde fornuft i forbindelse med randzoneloven. 

I disse dage står de danske landmænd over for samme valg som sidste år; de skal vælge om de vil oprette randzoner. De fleste har en indtægt på 6-10.000 kroner pr. hektar ved at dyrke jorden langs vandløbene. Kompensationen er fastsat til højest 2.100 kroner pr. hektar. I kompensationsordningen står der også, at er man som landmand nødlidende, så kan man ikke modtage kompensation for randzonerne. Derfor står mange gældsplagede landmænd altså i den situation, at de måske skal tage jord ud af produktion uden at modtage nogen form for kompensation for de mistede indtægter, og med de store usikkerhedsmomenter i tankerne, er Vagn Lundsteen ikke i tvivl om, hvilken løsning han mener landmændene bør vælge. 

”Drop randzonerne. Mange landmænd risikerer en nedgang i indtægter fra markerne på grund af randzonerne, og samtidig vil loven for mange husdyrbrug oveni betyde, at man må sætte dyr ud af stalden, da arealet også bliver trukket fra harmonikravet, der er forholdet imellem hvor meget jord landmanden har råderet over, og antallet af dyr på bedriften. Der er alt for mange usikkerhedsmomenter forbundet med randzoneloven, og derfor skal den trækkes tilbage hurtigst muligt.” 

Liste over usikkerhedsmomenter i forbindelse med randzoneloven 

  1. Landmanden ved ikke, hvor der skal anlægges randzoner, da kortene har en usikkerhed på mellem 58 og 95 procent i stikprøveundersøgelser.
  2. Er randzonerne blevet udlagt for smalt i forhold til randzonekortet, og landmanden har søgt kompensation i henhold til kortet bryder han uforsætligt randzoneloven.
  3. Hvis landmanden søger randzonekompensation og samtidig modtager anden statsstøtte risikerer han at komme i konflikt med de minimisreglerne og kan derved både miste randzonekompensationen og anden statsstøtte.
  4. Hvis landmanden søger kompensation, skal han selv gøre rede for, hvilken anden statsstøtte han modtager, hvilket landmanden ikke nødvendigvis er bekendt med. Her kan der eksempelvis være tale om støtte til voksenlærlinge, seniorjob, tilskud til energieffektive opvarmningssystemer, socialfondsprojekter, regionalfondsprojekter, netværksaktiviteter med flere.
  5. Hvis landmanden er kriseramt, det vil ifølge EU’s definition sige, at selskabet skal være lukningstruet indenfor et år, er han ikke berettiget til at modtage kompensation, selv om landmanden har lavet randzoner og overholder ovenstående.
  6. Landmanden har et randzoneareal på op mod 15 procent, trods et loft på 5 procent af det samlede areal. Landmanen har søgt dispensation for arealet, men har stadig ikke fået svar fra NaturErhvervstyrelsen om, hvor meget jord han skal udlægge som randzoner.
  7. Randzoner, der tidligere er fjernet fra randzonekortet er, trods tilsagn fra NaturErhvervstyrelsen om fjernelse fra kortet, igen tilføjet kortet, uden meddelelse til lodsejeren.
  8. Randzonerne har ingen dokumenterbar miljømæssig effekt. Alle er enige om at generelle virkemidler er uhensigtsmæssige og at fremtidens miljøtiltag i landbruget skal ske ved brug af målrettet regulering. 

Kilde: Bæredygtigt Landbrug

 

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen