Landmænd fremfører selv konsekvenser af vandplanerne

Med håbet om at undgå hvad han kalder en national katastrofe, har landmand Carsten Søborg lavet et notat om konsekvenserne af vandplanerne. Notatet er afleveret til miljøministeren og støttes af borgmesteren i Jammerbugt Kommune

Landmændene med jord i limfjordsoplandet er bekymrede. De er bange for, at grundlaget for deres bedrifter – planteavlen og husdyrholdene – vil blive fjernet af vandplanernes indsatsmål.

Frem til d. 23. december 2013 kan befolkningen indsende kommentarer til den første i rækken af vandplaner for Limfjorden. Miljøministeriet og Naturstyrelsen sidder klar til at modtage indsigelser og kommentarer fra borgere, interesseorganisationer og kommuner, men selvom det er en vigtig mulighed at have, er Carsten Søborg bekymret. Han er nemlig ikke sikker på, at organisationer og kommuner kan overskue denne og kommende planers konsekvenser.

Derfor har han med hjælp fra agronomerne Poul Vejby-Sørensen og Kristian Østergaard lavet notatet ’Vandplanlægningen for Limfjorden – en national katastrofe venter forude!’.

I notatet, som er afleveret til miljøminister Ida Auken (SF), fremlægger Carsten Søborg sit syn på sagen.

Han påpeger blandt andet det uhensigtsmæssige i at forsøge at opnå et af vandplanens succeskriterier, at etablere ålegræs i fjorden ud til en dybde på 4,1 meter, ved hjælp af kvælstofreduktioner.

”Bortset fra et par enkelte år har ålegræsset i de sidste 25 år ikke responderet positivt på reduktionen i kvælstoftilførslen til fjorden. Eksperter sætter i dag spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er kvælstoftilførslen, der er hovedårsagen til de mange iltsvind,” skriver Carsten Søborg blandt andet.

Notatet indeholder flere eksempler på uhensigtsmæssige handlemåder og opridser konsekvenserne for landbruget. For eksempel undrer Carsten Søborg sig over, at der ikke er lavet beregninger, der viser, hvilken betydning vandplanens reduktionskrav vil få for de omkring 10.000 landmandsfamilier, der driver de 500.000 hektar landbrugsjord i oplandet til fjorden. Der er ganske simpelt ikke regnet på konsekvenserne.

”Konsekvensberegninger af den karakter finder man ikke i vandplanen. Og selv om de gentagne gange er blevet efterlyst, har Miljøministeriet ikke gennemført beregninger for det samlede opland til Limfjorden. Den enkelte borger og landmand er overladt til selv at vurdere konsekvenserne. Det er ikke nogen let sag,” står det i notatet.

Støtte fra borgmesteren
Landmændene i Limfjordsoplandet står ikke alene. Borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Gade, har også set notatet.

Han siger i en kommentar, at det er et flot og helt nødvendigt initiativ, landmændene har taget.

”Jeg håber på, at medierne i den kommende tid sætter fokus på fakta omkring de landbrugsmæssige konsekvenser, så vi kan komme til en afklaring inden høringsfristen udløber den 23. december. Landbruget er et alt for vigtigt erhverv til blot at lukke øjnene,” siger Mogens Gade i en pressemeddelelse.

Store konsekvenser af fastsatte mål
For at opfylde de krav og forudsætninger, der ligger til grund for vandplanerne, skal landbrugets udledning reduceres med 19.000 tons N på landsplan i 2027.

Ifølge Carsten Søborgs notat betyder det, at de 500.000 hektar landbrug i oplandet til Limfjorden skal reducere udledningen fra 9.162 tons i 2005-2009 til 3.740 tons i 2027.

”Det betyder i praksis, at 60 procent af landbrugsjorden skal ud af drift, for at de resterende 40 procent (200.000 hektar) kan drives som i årene 2005-2009,” skriver Carsten Søborg i notatet.

Reduktionen på de 19.000 tons N er fastsat af de danske myndigheder. Man nedregulerede indsatskravet med 30 procent, da man fastsatte det til de 19.000 tons. Hvis det skulle vise sig ikke at være nok eller hvis nedreguleringen af indsatskravet ikke bliver accepteret, vil det betyde yderligere reduktion – og yderligere udtag af jord fra drift.

”Hvis det viser sig, at målet på 19.000 tons N ikke er tilstrækkeligt for Miljøministeriet, og nedreguleringen af indsatskravet med 30 procent ikke respekteres, ja så skal hele 80 procent af landbrugsjorden ud af drift, for at de resterende 20 procent (100.000 hektar) kan drives som i 2005-2009,” skriver Carsten Søborg og tilføjer:

”Det kan i den forbindelse oplyses, at for hele 25 procent af den danske landbrugsjord, eller omkring 600.000 hektar, kan der blive tale om at reducere N-udledningen med mere end 80 procent.”

Politikerne skal tage ansvar
Med sit notat håber Carsten Søborg at belyse konsekvenserne for de ansvarlige politikere. Han mener ikke, at det er for sent at ændre på tingene. Og sker der ikke en ændring, vil det have katastrofale konsekvenser for landbruget i Nordjylland, forudser landmanden.

”De politiske beslutningstagere på Christiansborg opfordres til at genoverveje både miljømål, indsatskrav og virkemidler. Ellers bliver de ansvarlige for de yderst alvorlige erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser, som følger. Samme opfordring rettes til de folkevalgte i de 18 limfjordskommuner,” skriver Carsten Søborg i notatets konklusion. 

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen