Danske gødningsregler sender 10 mio. svin over grænsen

Ifølge Bæredygtigt Landbrug er de danske gødningssærregler den direkte årsag til, at 10 millioner smågrise årligt eksporteres til udlandet. Foreningen opfordrer politikerne til at ændre rammevilkårene for produktionen, så de danske slagteriarbejdspladser kan forblive i Danmark.

Næsten 10 millioner smågrise, eller godt en tredjedel af den danske svineproduktion, køres nu årligt over grænsen og bliver fedet op og slagtet på især tyske og polske slagterier. Lavere lønninger på de tyske slagterier er en af årsagerne, men slet ikke den væsentligste. De danske gødningsregler er den væsentligste årsag, og det er ifølge Bæredygtigt Landbrug muligt at slagtningerne i fremtiden igen kan foregå i Danmark, men det kræver, at der er politisk vilje til at ændre på rammevilkårene for dansk landbrug, så det igen bliver muligt at konkurrere på lige fod med eksempelvis de tyske kolleger.

I den forgangne uge meldte slagteriarbejdernes fagforening NNF ud, at de var klar til at investere 600 millioner kroner af medlemmernes penge i oprettelsen af flere stipladser, så der kan blive produceret flere svin til de danske slagtelinjer. Svinene skal være øremærket de danske slagtelinjer, så tusinde danske arbejdspladser kan bevares på danske hænder. Men fra blandt andet Bæredygtigt Landbrug lød der kritik af forslaget, da foreningen frygter, at pengene ikke gør nogen forskel i det store billede, med mindre der samtidig sættes hårdt ind overfor de danske særregler på blandt andet gødningsområdet. Ifølge Bæredygtigt Landbrug er de danske særregler nemlig den direkte årsag til, at landbruget kæmper for at få sorte tal på bundlinjen. 

Eksporten fortsætter med at stige
Både i Tyskland og i Polen betaler de landmænd, der lever af at opfede slagtesvin, væsentligt bedre for smågrisene end flertallet af de danske slagtesvineproducenter kan præstere, og det er der ifølge Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug, især én årsag til; De danske særregler – og her er mangelfuld gødskning af markerne den helt store synder. 

”En tysk svineproducent/planteavler producerer 25-40 procent mere korn på markerne, og proteinindholdet i tysk korn ligger typisk på 12-14 procent. I Danmark er vi til sammenligning nu nede på 8,7 procent i gennemsnit. Disse to faktorer giver en voldsom konkurrencefordel for tyske slagtesvineproducenter, og begge faktorer er en direkte konsekvens af de danske gødningssærregler,” lyder meldingen fra Vagn Lundsteen. 

Husdyrproducenterne betaler prisen for manglende protein i foderet
Værdien af en ekstra procent råprotein afhænger af prisen på sojaskrå og aminosyrer. Når sojaskrå koster 200 kr. er værdien af en ekstraprocent råprotein cirka 1 øre pr kg foder. Når sojaskrå koster 350 kr pr 100 kg som nu, er værdien af en ekstra procent råprotein i kornet 3 øre værd pr kg foder. 

For at producere 1 slagtesvin anvender man ifølge Vagn Lundsteen i underkanten af 300 kg foder inklusive de 100 kg, der går til smågrise og søer.  Det vil sige, at meromkostningen som følge af 1 procent mindre råprotein i foderkornet kan opgøres til mellem 3 og 9 kr. pr slagtesvin. I Danmark produceres der cirka 20 millioner slagtesvin og 30 millioner smågrise årligt. 1/3 del af foderet går til at producere pattegrise på 30 kg.

Samlet tab ved 1 procent mindre protein i kornet er altså:

30 millioner producerede smågrise    á 3 kr      =  90 millioner kr.

20 millioner producerede slagtesvin   á 6 kr.     = 120 millioner kr.

Samlet tab er 210 millioner kr. ved et fald i protein på en procent.

Da proteinprocenten er faldet med ca. 3 procent de sidste 14 år, er tabet ved det manglende protein alene til produktion af slagtesvin 630 millioner kroner. Hertil kommer det manglende udbytte i afgrøderne hos svineproducenterne på 30-40 procent i forhold til tyske svineproducenter.

Den manglende kornmængde skal erstatningskøbes, og typisk er prisforskellen mellem intern værdi og indkøbt værdi 15 kr/ hkg. Det manglende udbytte i forhold til Tyskland er ifølge Vagn Lundsteens udregninger typisk 30 Hkg, og samlet giver det en tysk svineproducent en fordel på 450 kr pr. hektar jord eller 45 kroner højere dækningsbidrag pr. gris, alene på grund af udbytteforskellen i marken. 

”En dansk svineavler, som har et areal svarende til harmonikravet på 1,4 DE/ha., svarende til cirka 50 slagtesvin pr. hektar, har et tab pr. slagtesvin på 110 kroner pr. slagtesvin, kun på grund af de danske gødningssærregler. Det er i de fleste tilfælde afgørende for at slagtesvineproduktionen lukkes ned og  at smågrisene eksporteres over grænsen i stedet for at blive opfedet og slagtet her i landet”, lyder konklusionen fra Vagn Lundsteen.

Negativ udvikling i danske proteinudbytter
De danske kvælstofnormer har ifølge Bæredygtigt Landbrug medført, at udbytterne i Danmark er stagneret på samme niveau, som de var før vedtagelsen af Vandmiljøplanerne. Reelt er der tale om et lille samlet fald i udbytterne fra 1997/98 til 2010/11 på 5 procent. Faldet har været mest markant i hvede, der har den største kvælstofrespons. Proteinindholdet er også faldet i afgrøderne.  Det giver et faktisk fald i proteinudbyttet på næsten 30 procent over de seneste 26 år, siden implementering af Vandmiljøplan 1 og efterfølgende kvælstofnormerne. Denne udvikling ser ud til at fortsætte og vil for hvert år forringe værdien af de danske afgrøder lyder meldingen fra Vagn Lundsteen. 

”Det manglende merudbytte i afgrøderne, samtidig med et kraftigt fald i proteinindholdet i afgrøderne, medfører et stort udbytte- og kvalitetstab, samtidig med at det forringer danske fødevareproducenters konkurrenceevne, især over for tyske tilsvarende. Tyskerne har nemlig i samme periode formået at fastholde proteinniveauet, samtidig med at udbyttet er steget 25-30 proent. Det giver tyske fødevareproducenter en konkurrencefordel, en kvalitetsfordel og et udbytte, der er signifikant højere end gældende for danske fødevareproducenter,” vurderer Vagn Lundsteen. 

I forbindelse med Vandmiljøplan 2, besluttede Folketinget at indføre en regulering af landbrugets kvælstof. Det økonomiske optimum, minus 10 procent blev valgt, og undergødskningseffekten viste sig hurtigt i form af stagnerende udbytter og et markant faldende proteinindhold i kernerne. 

’More is less’
Protein og udbytte relaterer til hinanden. Alt andet lige, så giver et højere udbytte i mængde en lavere proteinprocent i kernen. I Danmark har kornproducenterne formået stort set at fastholde udbytterne på 1998 niveau, og det har været muligt på grund af sortsforædling, fokus på præcision og kulturteknik. Til gengæld er proteinprocenterne faldet og faldet. Fra et niveau på ca. 12 procent protein i hvede i starten af halvfemserne til et niveau på ca. 9 procent i 2009-2011.  

Normalt hænger højere udbytter og faldende protein, alt andet lige, sammen. Det bemærkelsesværdige i den nuværende situation er, at proteinindholdet i afgrøderne falder, samtidig med at udbyttet er stagneret. Udviklingen er fortsat frem til i dag, og indholdet af protein er fortsat i frit fald.

1 kg N til 5,7 kilo protein
Ifølge udregninger fra Videncentret for Landbrug anvendes der 1 kg N til at lave 5,7 kilo protein. Klik her for at se udregningen

Ved 70 hkg hvede pr. hektar med 12 procent protein produceres der altså (7000 x 12 %) = 840 kilo protein. Her bruges der altså 147 kg kvælstof til at producere protein. Ved 70 hkg hvede med 9 procent protein er der produceret 630 kilo protein pr. hektar. Her er anvendt 110 kg kvælstof til at producere protein. Det betyder altså, at det manglende protein har optaget 37 kilo kvælstof mindre pr. hektar.  Da udviklingen tilsyneladende fortsætter med et lavere proteinindhold år efter år, er det faldende proteinindhold et udtryk for den undergødskning, der i praksis finder sted.

Nedenstående graf er lavet med baggrund i Landsforsøg i perioden 1997-2010.

 Hektokilo protein hvede

De er ikke helt retvisende for den samlede mængde høstet korn i DK i samme periode. Men tendenserne er klare. For hvert år falder den høstede mængde protein. Fra godt 800 kg protein pr. hektar primo perioden til knapt 700 kg protein ultimo perioden.

 Grafen herunder viser udbytteudviklingen i landsforsøgene i dansk vinterhvede fra 1997 – 2010.

Udbytterne har en svag faldende tendens. Samlet set er udbytteniveauet faldet med 5 procent over de 14 år.

Råprotein procent hvede

Udviklingen i protein i hvede
Fra ca. 11,5 procent af varen til 8,7 procent i 2012. Det betyder altså, at cirka en fjerdedel af proteinindholdet er forsvundet efter vandmiljøplanerne blev ført ud i livet.

 Råprotein procent vinterbyg

Protein i vinterbyg
Her er faldet i protein endnu større. Fra 11,7 procent til 8,1 procent i 2012. Mere end 30 procent af proteinet i vinterbyg er forsvundet siden implementeringen af Vandmiljøplanerne.

Det kan blandt andet skyldes, at vinterbyg som en af de få afgøder er steget i udbytte på trods af den manglende gødskning, men det ses tydeligt, at det har haft store konsekvenser for proteinindholdet i kernen.

 Råprotein procent vårbyg

Protein i vårbyg
Faldet i protein i by er ikke så markant som i vinterbyg. Men alligevel er faldet stort. Fra  ca. 11,5 procent ved Vandplanernes begyndelse til 8,7 procent i 2012. Det er tilsvarende faldet i hvede. Som den eneste kornart er udbyttet steget i vårbyg i takt med at proteinindholdet er faldet. Dette bekræfter at tesen om at ”More is less”, da der altså her er tale om et stigende udbytte men en faldende værdi. 

Maltbyg skal også overholde krav til protein
Mellem 20 og 30 procent af maltbyghøsten kasseres på grund af for lavt protein. Da der er en stor prisforskel på maltbyg og foderbyg, betyder det et stort tab for planteavleren. For tyve år siden var det et almindeligt problem, at maltbyg blev kasseret på grund af for højt indhold af protein. Nu er det omvendte tilfældet, og der er ikke nok protein i maltbyggen til at det an benyttes til brygning af øl. 

Proteinindhold i rug og havre er også faldet
Rug anvendes primært til rugbrød og kun i begrænset omfang til foder, men også her er der et faldende proteinindhold. Således er proteinindhold i rug nu 7,6 procent. Det ændrer dog ikke ved at næringsværdien også her er nedadgående for hvert år. Protein i havre, som typisk anvendes til hestefoder og som supplement til grisesøer, falder tilsvarende. I 2012 er proteinindholdet nede på 8,7 procent.

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug og Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen