Danske landmænd hægtet af: Må gøde det halve af naboerne

NABOTJEK: I Danmark må landmænd gøde med 153 kilo kvælstof pr. hektar vinterhvede. Det er langt mindre end kollegaerne i Tyskland og England, hvor landmænd må gøde over 40 procent mere. Det er helt urimeligt og langt fra EU’s retningslinjer om gødskning efter ’ligevægtsprincippet’, siger chefkonsulent hos LandboSyd

Det kan være svært at tro. Men ikke desto mindre har både Danmarks, Tysklands og Englands normer for, hvor meget gødning de enkelte landes landmænd må tilføre deres marker, rod i samme EU-direktiv; Nitratdirektivet.

Ifølge nitratdirektivets ’Ligevægtsprincip’ må landmanden ikke tilføre mere gødning end afgrøderne kan optage. Det vil sige, at landmanden ifølge princippet om ligevægt ’må tilføre gødning, der under hensyn til godt landmandsskab, jordforhold, klima, sædskifte mm. sikrer, at afgrøden får opfyldt det forventede kvælstofbehov’. Ved at opfylde denne ligevægt sikrer man, at der sker en så lille udvaskning af kvælstof til vandmiljøet som muligt. 

Samme direktiv – forskellig implementering
Men selvom de tre landes normer for, hvor meget kvælstof der må tilføres, tager udgangspunkt i eksakt samme direktiv og eksakt samme retningslinjer fra EU, så tolkes og implementeres direktivet vidt forskelligt i de enkelte lande.

Konkret betyder det, at mens danske landmænd i 2013 – ifølge de danske gødningsreglerne – eksempelvis må gøde vinterhvede efter korn på sandblandet lerjord (jordtype JB 5-6)med 153 kilo kvælstof per hektar, så må kollegaerne i Tyskland og England gøde henholdsvis 237 og 220 kilo N per hektar i rene grundnormer. Omregnet i procent betyder det, at englænderne må tilføre 44 procent mere kvælstof end de danske kollegaer, mens tyskerne må tilføre hele 55 procent mere kvælstof, siger Helge Lorenzen, chefkonsulent hos LandboSyd.

Gennem flere år har Helge Lorenzen fulgt og regnet på forskellen på kvælstofkvoterne i de tre lande. Og det er et noget uens billede, der tegner sig. Et billede, hvor danske landmænd må gå nødtvungen enegang med en kvælstoftilførsel langt under niveauet for de andre lande.

”Sammenligner man de tre lande, så ligger de danske kvoter ligger langt fra det ligevægtsprincip, som EU har som retningslinje. Men hvor de danske kvoter afviger, så passer de tyske og de engelske tilførselskvoter til gengæld rigtig godt med ligevægtsprincippet. Retningslinjen fra EU er altså efterlevet i Tyskland og England men ikke i Danmark,” konkluderer Helge Lorenzen i dag til baeredygtigtlandbrug.dk.  

”I Danmark kører vi efter kvoter, der ændres år efter år. Kvoten regnes ud fra en landekvote set i forhold til den forventede afgrødefordeling. I England har derimod man en norm for tre år ad gangen, mens man i Tyskland kører efter et såkaldt balanceregnskab med 3 års glidende gennemsnit. Det er dog vigtigt at pointere, at man i begge lande følger nitratdirektivets ligevægtsprincip, og at det er muligt at tilføre kvælstof svarende til afgrødens fulde behov i både England og Tyskland.”

Mere til
Men det er ikke kun forskellen på normerne for kvælstoftilførslen i de tre lande, der er forskellig. Der er også forskel på andre forhold, der reguleres for i forbindelse med gødningsplanlægningen. andre, og så er der helt vide rammer for, hvor meget ekstra kvælstof kollegaerne i Tyskland og England må tilføre marken i form af ekstra tildelt kvælstof.

Fx må engelske landmænd tilføre ekstra 80 kilo kvælstof til marker med nedmuldet halm, ekstra 20 kilo til lavbundsjorde, ekstra 20 kilo for hvert ekstra ton udbytte over standardudbyttet på 8 tons samt 40 kilo ekstra kvælstof til brødhvede. Det giver alt i alt en engelsk brødhvedeproducent mulighed for at gøde på den anden side af 340 kilo kvælstof per hektar. Og det endda på nitratfølsomme jorder.

Se her de engelske muligheder for kvælstoftildeling (side 31) ifølge det engelske Miljø-, Fødevare- og Landbrugsministeriums guide til overholdelse af kvælstofregler i nitratfølsomme arealer.

I Danmark derimod har landmændene kun mulighed for at regulere normen, der i øjeblikket er 153 kilo kvælstof per hektar, med 13 kilo ekstra kvælstof per ton kerne ud over standardudbyttet på 8 tons. Og det kun, hvis man fem år i træk har haft et gennemsnit over normudbyttet, hvilket kan være noget nært umuligt. Dog har de landmænd, der er omfattet af brødhvedeordningen (svarende til godt 44.000 hektar) mulighed for at tildele ca. 83 kilo kvælstof ekstra per hektar.

Men uanset, hvordan man vender og drejer det, så har de danske landmænd, ifølge Helge Lorenzen, langt dårligere vilkår end deres udenlandske kollegaer og konkurrenter.

”Vi får ringere og ringere kvalitet. Vi får mindre og mindre udbytte. Og vi sætter mange penge til. Det gør de ikke på samme måde andre steder. Vores tab stiger, mens de andre steder kan køre, som det er driftsøkonomisk optimalt. Den mulighed har vi slet, slet ikke i Danmark. Der er meget stor forskel. Og alligevel lever både England og Tyskland op til EU’s regler,” lyder det fra Helge Lorenzen, der mener, at Danmark også bør have regler, der følger EU’s regler og ikke mindst Nitratdirektivets ’ligevægtsprincip’.

”Det har vi ikke.  Vi følger netop ikke EU’s regler. Vi følger vores egne regler. Og i Danmark har landmanden faktisk ikke lov til at følge EU’s regler. For vi har lavet stramninger i Danmark, som går langt videre, end det, EU kræver.”

”Det bør give eftertanke i Danmark. Vi gødsker langt under det, der svarer til afgrødernes behov. Hvis vi bare kunne få 30-35 procent mere end i dag, så ville jeg måske være tilfreds. Men vi gøder ca. 2/3 af det, der er mulighed for i fx England og Tyskland. Og de følger endda retningslinjerne fra EU. Det er meget tankevækkende.”

Helge Lorenzen er chefkonsulent hos LandboSyd, der dagligt rådgiver godt 1000 landmænd i det sønderjyske. LandboSyd er en del af L&F.

Helge Lorenzen udtalte sig i sidste uge til TV2/SYD om problemet med undergødskningen. Se indslaget på TV2/SYDs hjemmeside

 

Læs også artiklen ’Gødningsforslag har lange udsigter’ på DR.dk

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen