BL langt fra imponeret af NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen har sendt vejledning og bekendtgørelse om den nationale støtteordning til randzoner i høring og Bæredygtigt Landbrug er meget langt fra imponeret af dokumenterne. Chefjurist kalder ordningen stærkt problematisk

De danske landmænd skal have kompensation for eventuelt udlagte randzoner, men det er endnu ikke på plads, hvordan den kompensation kommer til at se ud, hvor stor den bliver eller hvor mange, der falder uden for og ikke modtager en krone, selvom loven trådte i kraft 1. september 2012.

NaturErhvervstyrelsen har i august 2013 sendt to dokumenter i høring. Det drejer sig om henholdsvis udkast til bekendtgørelse og udkast til vejledning om nationalt tilskud (de minimis-støtte) til obligatoriske randzoner.

Hos Bæredygtigt Landbrug har chefjurist Bjarne Nigaard haft ansvaret for foreningens høringssvar, der primært kritiserer dokumenterne – og ordningen – på tre punkter.

”Med denne ordning er der tale om usaglig forskelsbehandling og væsentlige administrative belastninger for den enkelte landmand. Desuden bliver ansvaret for at sikre, om den enkelte landmand tidligere har modtaget de minimis-støttekroner, lagt over til den enkelte landmand, hvilket ikke er rimeligt,” siger Bjarne Nigaard og fortsætter:

”Overordnet set mener vi i Bæredygtigt Landbrug, at støtteordningen er stærkt problematisk.”

Usaglig forskelsbehandling
Den opbygning, der bliver beskrevet i de to dokumenter, styrelsen har sendt i høring, betyder, at de enkelte landmænd ikke kan være sikre på at blive behandlet ens, selvom det egentlig er et anerkendt princip i både dansk ret og EU-ret, at forvaltningen er forpligtet til at behandle folk ens.

”Det er sådan, at to landmænd, der er udlagt lige store arealer til randzoner på to marker, der ligger ved siden af hinanden ikke kan være sikre på, at de får ens støtte, selvom deres forhold som udgangspunkt er ens,” forklarer Bjarne Nigaard og uddyber:

”Der er for det første et maksimum indbygget i de minimis-ordningen, så der er et loft over, hvor meget man kan få udbetalt. Man kan altså ikke sige, at en hektar randzone udløser et bestemt beløb og så blot gange op. Hvis man rammer loftet for støtten, får man ikke kompensation for de resterende arealer. Desuden har det betydning, om man har modtaget de minimis-støtte i andre sammenhænge end randzoner, for det tæller også i det samlede regnskab. Den enkelte landmands økonomi spiller også ind på muligheden for at få kompensation på en anden måde. Er en landmand økonomisk kriseramt, kan han nemlig slet ikke modtage støtte.”

At det forholder sig sådan, at kompensationen ikke er ens for landmændene, selvom deres randzoner er ens, er problematisk, forklarer chefjuristen.

”Vi er vant til i et demokrati, at alle er lige for loven. At ens forhold behandles ens. Nu vil man lave en ordning, hvor den helt samme ydelse fra landmanden kompenseres vidt forskelligt. Hvorfor er en hektar randzone eksempelvis intet værd i kompensation, hvis man er økonomisk kriseramt,” funderer Bjarne Nigaard.

Administrativ belastning
Et andet problem, Bæredygtigt Landbrug peger på, er, at ordningen betyder ekstra administrative opgaver for landmanden. Den enkelte landmand skal simpelthen indrapportere oplysninger for sin ejendom en ekstra gang i forhold til, hvad han skal uden ordningen.

”For at få kompensation skal ansøgeren gennemgå en separat ansøgningsprocedure, selvom styrelsen allerede vil være bekendt med de nødvendige oplysninger ud fra en tidligere ansøgningsrunde, nemlig Fællesskemaet,” forklarer Bjarne Nigaard.

Den ekstra ansøgningsrunde er ikke kun administrativt bøvlet for landmanden. Det kan også have økonomiske konsekvenser, påpeger Bæredygtigt Landbrugs chefjurist.

”Når kompensationen er betinget af en separat, tidskrævende og ressourcetung procedure, vil den enkelte ansøger typisk få en meromkostning, fordi der er brug for faglig assistance til selve ansøgningen, og det betyder, at det reelle kompensationsbeløb udhules kraftigt,” siger han.

Forudgående de minimis-støtte skal identificeres af ansøgeren
En landmand kan kun få maksimalt 55.000 kroner i støtte fra de minimis-ordningen. Derfor vil der være landmænd, der rammer loftet, og derfor ikke vil kunne få kompensation for al udlagt jord.

I de minimis-regnskabet tæller dog ikke kun de penge, en landmand modtager i randzonekompensation. Har landmanden modtaget støttekroner fra de minimis-ordningen i andre sammenhænge de seneste tre år, tæller dette beløb også i det samlede regnskab.

Det finder Bæredygtigt Landbrug urimeligt, men derudover er bevisbyrden uhensigtsmæssigt pålagt ansøgeren og det har foreningen påpeget som et kritikpunkt i sit høringssvar.

”Det er ansøgerens eget ansvar at sikre sig, om han har modtaget anden de minimis-støtte, som der skal ske reduktion for. Styrelsen henviser til, at det vil fremgå af tidligere tilsagn eller udbetalingsbreve,” forklarer Bjarne Nigaard, der dog ikke giver meget for den model:

”Det er ikke rimeligt, at styrelsen ikke selv indsamler oplysninger af relevans for ansøgerens forhold. Styrelsen skal jo alligevel kontrollere, om oplysningerne er korrekte og derfor have brug for et samlet overblik over øvrige de minimis-udbetalinger. Styrelsen kan lige så godt skabe sig dette overblik indledningsvist, lave en samlet opgørelse til ansøgeren og dermed undgå at lægge ansvaret over på borgeren.”

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen