Af jord er vi kommet, til jord skal vi gi’ tilbage

Med de klimatiske forandringer står hele vores fremtid på spil. Men klimaforandringerne kan bremses - og endda vendes, siger agrologisk bæredygtighedsekspert, Graeme Sait. For ham hedder løsningen ’at give tilbage til jorden’

Jorden brænder. Isen smelter. Klodens temperatur er i snit steget med én grad. Og verdens politikere kræver handling og CO2-reduktioner som aldrig før.

Men selvom vi reducerer vores udledning af både CO2 og andre drivhusgasser, så batter det som en snebold i helvede. Selv hvis vi forstillede os, at vi i morgen reducerer vores udledning med 100 procent, vil der stadig gå to hundrede år, før mængden af CO2 i atmosfæren er på samme niveau som for fyrre år siden.

Om Graeme Sait

Australsk forfatter, underviser og medstifter af Nutri-Tech Solutions (NTS), www.nutri-tech.com.au, hvor landmænd og fødevareproducenter kan få undervisning bæredygtig optimering af deres produktion. NTS har over 15.000 kunder i Australien, hvor langt hovedparten af dem er konventionelle landmænd, der ønsker hjælp til at få balance i både jord, udbytte og økonomi. 

Og selv med reduktioner i den størrelsesorden vil klodens befolkning stadig bokse med høje temperaturer og en lang række andre klimatiske udfordringer, mener den australske forfatter og ekspert i bæredygtighed og landbrug, Graeme Sait.

Taget fra jorden
Ifølge Graeme Sait har vi mennesker selvskyldt skubbet mere end godt til naturens balance og bl.a. sendt milliarder tons af drivhusgasser, som han mener er direkte årsag til de største klimaforandringer, op i atmosfæren.

”Der har altid været den samme mængde af kulstofmolekyler på planeten. Kulstoffet kører i cyklus mellem jorden (som har den største lagringskapacitet), biomassen (som er alle planterne på planeten) og atmosfæren. Og en stor del af det, der en gang var i jorden som humus, er nu i atmosfæren som CO2, hvor det gør tæppet af drivhusgasser tykkere, mens kloden bliver varmere, ” sagde Graeme Sait for nyligt i et indlæg på den digitale tv-kanal TEDx.
(Se indslag under denne artikel)

Og det er ikke småmængder, der ifølge eksperten, er tale om. Ifølge Sait er milliarder af tons CO2 fra jorden røget direkte op i den blå luft.

”Bare for at give et perspektiv på, hvor meget vi taler om, så er det 476 milliarder tons, som tidligere var i jorden, som nu er i atmosfæren. Dertil kommer alt det andet, vi gør, der bidrager til CO2 i atmosfæren; kulkraftværker, industri og 6-7 milliarder lunger, der trækker vejret og afgiver CO2. Det alene svarer til 250 giga ton. Dermed kommer næsten det dobbelte fra jorden. Så vi har desperat brug for at returnere dette kulstof til jorden som humus,” sagde Graeme Sait i indlægget på TEDx.

Men selvom alt for meget CO2 i dag befinder sig i atmosfæren, så mener Graeme Sait, der er håb forude. Håbet hedder humus.

Humus regnorm 22 august

Tilbage til jorden
Ifølge Sait er humus ’jordens lim’, der holder sammen på de mange vigtige komponenter i jorden. Dertil er den bolig for uundværlige mikroorganismer samt jordlagets lagerplads for de tre livsvigtige ingredienser: kulstof, vand og mineraler.

Med humus råder vi mennesker i virkeligheden over et kæmpe potentiale til at afhjælpe væsentlige dele af klodens største klimaudfordringer. Med humus er det nemlig muligt at binde CO2 i jorden og dermed fixere store mængder af den CO2, som vi med vores menneskelig aktivitet har frigivet fra jorden. Og det giver håb for fremtiden.

”Der er noget, vi kan gøre… Nedbrydelsen af organisk materiale giver humus og ved at kompostere, forstærker vi den proces. Så ’kompostering’ skal være et mantra for alle – fra husholdninger, gartnere, fødevareproducenter og kommuner. Tænk på vores ’aftale’ med kommunerne, der skraber vores madrester sammen til skrald, som derefter ryger på lossepladsen, der i dag er den andenstørste kilde til metan – en drivhusgas 23 gange så potent som CO2 – når vi taler om at gøre tæppet (af drivhusgasser, red.) tykkere. Det er et kæmpe problem og en kæmpe udfordring… Vi bør i stedet kompostere alt vores affald og vores grønne affald fra haven. Det er utrolig vigtigt at kompostere,” sagde Graeme Sait, og slog dermed betydningen af kompostering fast med ni-tommer-søm.

Humus’ mange fordele
Ved at kompostere og dermed give organisk materiale tilbage til jorden, øger vi jordens indhold af humus, der igen giver afsæt for en lang række andre gavnlige forhold.

Når humus øges, øger vi på samme tid levebetingelserne for mikroorganismer som regnorme og den gode svamp mychorrhiza, der er ansvarlig for ikke mindre end 30 procent af humusdannelsen. I dag er godt 90 procent af svampen forsvundet, men den kan ifølge Graeme Sait bringes tilbage til tidligere tiders niveau igen, hvis humuslaget øges.  

Med humus øges også planternes evne til at fastholde nærring og mineraler, der i sidste ende giver stærke planter med øget modstandsdygtighed for svamp og sygdom. Også afgrøders næringsværdi øges med humus, hvilket er uhyre gavnligt (i dag får vi mennesker kun godt 20 procent af plantens nærring sammenlignet med vores bedsteforældres generation).

Desuden fungerer humus som jordens naturlige ’kulstoffilter’, som kan fastholde tungmetaller og kemikalierester. Humus har desuden en fantastisk evne til at tilbageholde kvælstof og sikre miljø og natur mod udvaskning.

Endelig betyder humus meget for den måde vi lagrer og håndterer vand. Ved at øge humus med blot en procent får jorden en forøget evne til at binde vand. Faktisk kan jord med blot en procent humusforøgelse binde 170.000 liter mere vand per hektar, hvilket er af essentiel betydning, forklarede Graeme Sait. Ifølge ham er ¾ af kloden dækket af vand, og heraf er kun 3 procent ferskvand. Af den smule ferskvand vi har til rådighed bruges 90 procent til markvanding, og det på en tåbelig måde, hvor vandet opmagasineres i store depoter, hvor store mængder fordamper, inden der overhovedet gives tilbage til jorden. Ved at understøtte humusdannelsen, fungere jorden, ifølge Graeme Sait, som et vanddepot, hvor planterne selv kan hente, når de mangler.

”Det svarer i alt sin enkelthed til at en m2 indeholder 34 liter mere lagret vand – og udelukkede fordi du har besluttet dig at kompostere dit haveaffald og dine madrester. Der er ikke nogen bedre vej!,” lød det fra Sait på videooptagelsen fra TEDx.  

Humus jord stubbe

Humus lig med økonomisk bæredygtighed
Endelig gør  humus, ifølge Graeme Sait, mere end blot at vende udfordringerne med klimaforandringerne. Humus giver også økonomisk bæredygtighed. Derfor kan de rene økonomiske briller også bedre betale sig at fokusere på humus.

”Vi har fx set de nationale banker sige; ’vi låner alle disse penge til landmændene, så de kan købe naboens gård, hvorefter lånene kollapser. Vi bliver nødt til at omdefinere, hvad der er profitabelt i landbruget’. Derfor lavede de (bankerne, red.) en omfattende undersøgelse gennem tre år, der overraskede alle; den faktor, der afgjorde profitabiliteten i landbruget, var humus. Og hvor meget organisk materiale, der var. Og bare 1,5 procent gjorde en stor forskel på profitabiliteten. Så hvor god en idé er det, at vi betaler en kulstofbonus til landmændene, det mest betydningsfulde erhverv, der har kæmpet i så lang tid? Det er en god idé!”   

Humus – den essentielle ingrediens
Har du selv fået lyst til at se indslaget med Graeme Sait om hans tanker omkring humus og bæredygtighed på TEDx, så se med herunder. 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen