Landbruget kan løse klimaproblemerne

Kunsten i den danske klimapolitik er at finde ud af, hvordan vi i Danmark løser klimaudfordringen samtidig med at vi øger væksten. Løsningen findes lige under vores fødder, i jorden.

Det er nemt nok at finde på afgifter og begrænsning i produktionen. Det kræver hverken den store indsigt eller fantasi, men for at løse problemerne skal vi kigge ud over de danske grænser.

Vore nabolande viser som så ofte før vejen for de danske forskere. I Sverige og Norge løses en stor del af opgaven ved at binde CO2 i jorden og i træer, hvilket regeringen selv fremfører i klimaplanen.

I Tyskland øges planteproduktionen af afgrøder, der binder mest mulig CO2 i jorden og i planterne. Nye dyrkningssystemer, såsom pløjefri dyrkning og direkte såning, fremmes så mest mulig organisk materiale efterlades som mad til mikroorganismerne. Mikroorganismerne og orme er aktive elementer, der direkte omdanner planterester til næringsrig jord. En sæk med spagnum indeholder tæt på 100 procent humus, og i det øverste lag af landbrugsjorden er der typisk omkring to procent. Jorden binder store mængder humus og bindingen kan nemt fordobles. Ved en øget tildeling af kvælstof til afgrøderne kan der bindes store mængder CO2 i jorden, og så kan mikroorganismerne få noget at leve af, i modsætning til i dag, hvor jorden udpines.

Denne viden og meget mere til, kunne med fordel udnyttes. For alle metoder har det til fælles, at man binder klimagasserne i jorden samtidig med at landbrugsproduktionen øges.

Win-win-situation
At lade landmændene gøde efter ligevægtsprincippet, som man gør i Tyskland, vil med andre ord hjælpe med at opfylde CO2-målsætningen. Men det er ikke den eneste effekt ændrede gødningsnormer vil have.

Det er en win-win-situation, for en større mængde gødning vil med den større biomasseproduktion betyde, at udledningen af CO2 falder, mens afgrøderne bliver af bedre kvalitet, og jorden udpines ikke længere. Derved sikres også en bæredygtig landbrugsdrift.

Undergødskning er skidt hele vejen rundt
De nuværende danske gødningsnormer udpiner langsomt jorden, fordi der undergødskes, og afgrøderne bliver af ringere kvalitet. Derfor argumenterer Bæredygtigt Landbrug for en ændring i de danske normer, der er meget anderledes end de øvrige EU-landes.

Men undergødskningen har også betydning for CO2-udledningen i landet.

Når humusindholdet i jorden reduceres på grund af vedvarende undergødskning af danske afgrøder, betyder det også en negativ CO2-balance. Så det er ikke kun jorden, afgrødernes kvalitet og landmændenes økonomi, der lider skade af undergødskningen. Det er også CO2-regnskabet, der bliver negativt.

Vi skal have vendt udviklingen, så vi ikke længere tærer på jordens humus, men i stedet bygger humus op. Bare en lille stigning på 0,02 procent humus hvert år vil klare klimaudfordringen for hele Danmark. Så kan alle andre brancher slappe af, og væksten i samfundet rammes ikke. 

FAKTA
Ved en øget tildeling af kvælstof til afgrøderne, kan der bindes store mængder CO2 i jorden. CO2 i halmen kan øges med 30 procent, COi kernen kan øges med 20 procent og CO2 i jordens humus kan fordobles ved øgede kvælstoftildelinger.

Normalt er der omkring to procent humus i jorden.

Humus er planterester, der er blevet omdannet. I processen bindes CO2, som derefter bindes i humusen i jorden.

Undergødskes en mark, vil afgrøderne forsøge at kompensere ved at suge næring fra humus i jorden. Når humusen bruges, frigives CO2. Fortsættes undergødskningen over længere tid, vil jorden blive udpint – altså mangle næringsstoffer. Indholdet af humus i jorden falder, når der undergødskes.
Kilde: Vagn Lundsteen

 

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug

Scroll to Top