Præcis tre måneder efter Flemming Fuglede Jørgensen fik kontrolleret sit randzoneareal af NaturErhvervstyrelsen modtog formanden for Bæredygtigt Landbrug 21. august rapporten bag en kommende sigtelse for ikke at have anlagt randzoner. Rapportens resultat var skræmmende læsning for chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard, for konklusionen er, at randzonekortet viser 85 procent forkert, og dermed står tusindevis af lovlydige landmænd nu til at miste kompensation for udlagte randzonearealer. Nu forudser chefjuristen, at NaturErhvervstyrelsen kan imødese erstatningskrav fra de berørte lodsejere.
Chefjurist: Se at få opmålt randzonerne
Bæredygtigt Landbrug er normalt ikke fortalere for, at de danske kontrolmyndigheder skal skærpe kontrolindsatsen i forhold til de forskellige regler på landbrugsområdet.
Men de nye oplysninger om sigtelser af seks landmænd for overtrædelse af randzoneloven, får alligevel organisationens chefjurist til at komme med en usædvanlig opfordring.
”Vi vil gerne bede NaturErhvervstyrelsen om hurtigst muligt at komme i gang med at kontrollere randzoner. De sager der nu er behandlet frem til en sigtelse, viser med al ønskelig tydelighed, at der er behov for en gennemgribende kontrol af randzonearealet”, siger Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Bjarne Nigaard.
”Fra de to store jyske landbrugsorganisationer LandboSyd og Agri Nord har vi kendskab til tre af de konkrete sager, hvor myndighedernes udmeldinger om randzoner viste sig stærkt fejlagtige, når det gik fra papir og randzonekort, og ud til den danske virkelighed”, forklarer Bjarne Nigaard. Han henviser til sager, hvor NaturErhvervstyrelsens udpegede randzoneareal var hhv. 58 procent, 74 procent og 84 procent forkert.
”Det er dybt betænkeligt, at en offentlig myndighed tager mere fejl end den har ret, og så endda så voldsomt. Det indikerer jo, at NaturErhvervstyrelsens administration er stærkt mangelfuld, og nærmest helt tilfældig. Det er vi ikke vant til i et retssamfund. Landets love, og de myndigheder der administrerer dem, skal normalt ramme rigtigt, om ikke i alle tilfælde, så dog i de fleste. Her har vi en lov der administreres forkert med op til 85 procent af dens indhold. Det er uhørt, og overgår formentlig endda SKATs fejlprocent på ejendomsvurderingerne,” lyder kritikken fra Bjarne Nigaard.
Bæredygtigt Landbrug har selv to medlemmer, der netop er blevet sigtet for overtrædelser af randzoneloven. Det sker på baggrund af kontroller 21. maj og 22. maj i år.
”I forhold til det myndighederne mente den første landmand skulle udlægge, og så det areal, der nu er ’tilbage’ i sigtelsen, så ramte myndighederne cirka 85 procent forkert. Det er da rystende. Og hos vores andet medlem er det på samme måde”, fortæller Bjarne Nigaard. ”Her er de oprindelige cirka 28 hektar randzoner, i sigtelsen blevet til blot 9,9 hektar. Altså en fejlprocent på 2/3.”
”Man må spørge sig selv, om en så stor fejlmargin ville blive betragtet som acceptabel noget som helst andet sted? Jeg kan ikke komme på det, om det så er i det offentlige eller i det private,” funderer Bjarne Nigaard.
Han mener derfor, at NaturErhvervstyrelsen må bevæge sig væk fra skrivebordene, og ud på markerne, for at få styr på hvad der reelt er randzoner. Fordi styrelsen som offentlig myndighed har pligt til at sikre et korrekt grundlag for sine afgørelser.
”Kontrollen skal jo vel at mærke primært foretages hos dem, hvor de største fejl er. Og det er jo tydeligvis hos dem, der i Fællesskemaet har oplyst et areal med randzoner. De, der ikke har oplyst randzoner, er jo mere rigtigt på den, end styrelsen er,” konkluderer han.
”Styrelsen må se at få det her afklaret for alle de stakler, der har valgt at udlægge randzoner, i tiltro til landets love og de udmeldinger der er kommet om rigtigheden af randzonearealerne i myndighedernes fremsendte oplysninger. Og samtidig må de jo hellere begynde at overveje, hvem der skal betale for de tab, netop disse landmænd har lidt på grund af fejlagtigt udlagte randzoner, og dermed mistede indtægter i massevis.”
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
