Randzonekort komplet værdiløse

Kommunens kontrol viser, at randzonekortet hos Flemming Fuglede Jørgensen har en fejlmargin på hele 95 procent. Utilstedeligt og ubrugeligt, siger formanden for Bæredygtigt Landbrug, der bakkes op af Jammerbugt Kommune

Selv er han ikke tilhænger af randzoner. De har ingen dokumenteret miljømæssig effekt, lovgrundlaget for dem halter, og så er de ekspropriation uden garanti for kompensation. Dertil mener Flemming Fuglede, formand for foreningen Bæredygtigt Landbrug, at selve kortmaterialet, der lægger til grund for udlægningen af randzoner er komplet ubrugeligt.

Og der er da også stor uoverensstemmelse mellem NaturErhvervstyrelsens vejledende randzonekort og styrelsens egne kontrolopmålinger, der viste en fejlmargin på intet mindre end 85 procent, da Flemming Fuglede tidligere på sommeren måtte lægge marker til styrelsens kontrolbesøg. Et besøg, der skulle godtgøre, hvorvidt formanden kunne sigtes for mangelfulde eller ikkeeksisterende randzoner.

Ifølge NaturErhvervstyrelsens randzonekort, stod Flemming Fuglede til at udlægge 31 hektar af sine dyrkede arealer til randzoner. Et areal, der efter markvandring i selskab med en kontrollant fra NaturErhvervstyrelsen blev ændret til 4,71 hektar. Svarende til en fejlmargin på 85 procent.

Fejlmargin tæt på 100
Med tvivl i sind og styrelsens fejlmargin in mente har Flemming Fuglede efterfølgende henvendt sig til sin kommune, Jammerbugt Kommune, der som vandløbsmyndighed skal bistå med hjælp i tvivlsspørgsmål.

Det førte i går til endnu en markvandring i selskab med kommunens sagsbehandler. Og denne gang med et nyt udfald.

Efter tilsynet, hvor Flemming Fuglede kunne bevise, at yderligere et antal grøfter og vandløb ’ikke er vandførende i hovedparten af året’, lyder vurderingen ifølge Flemming Fuglede, at han – hvis man i det hele taget accepterer præmissen om, at der skal udlægges randzoner – blot skal udlægge 1 hektar til randzoner i år og 2,5 hektar til næste år. Svarende til en fejlmargin på hele 95 procent i forhold til NaturErhverstyrelsens randzonekort. Det er helt uacceptabelt, mener Flemming Fuglede.

”Nu mener jeg jo ikke, vi i det hele taget skal have randzoner. Men jeg føler mig fuldkommen til grin. Jeg burde kræve erstatning for spildt arbejdstid. Ifølge NaturErhvervstyrelsens kort skulle jeg anlægge 31 hektar, og når vi så går det efter, skal der kun være 1 hektar. Hvad pokker bilder de sig ind?,” lyder det fra formanden, der hverken mener, at randzoneloven eller de tilhørende randzonekort har gang på jord.

Uacceptabel fejlmargin
Hos vandløbsenheden i Jammerbugt Kommune er sagsbehandler i Team Vand & Natur, Christian Sejlund, der i går tilså Flemming Fugledes marker, heller ikke imponeret.

”Nej, det er ikke godt nok. Jeg mener ikke, at en fejlmargin på 95 procent er særlig acceptabel, og det tror jeg nu heller ikke, de lokale politikere vil mene. I hele den her misere har vi på ingen måde været voldsomt imponeret over den kortlægning, som ministeriet har lagt for døren. Vi er jo fanget som en lus mellem to negle, fordi på den ene side, så kalder NaturErhvervstyrelsen den for randzoneloven, og den administrerer de. Men de henviser hele tiden til kommunen, som er vandløbsmyndighed, og så er vi så der, hvor gode folk som Flemming og andre siger; ’jamen, det kan jo ikke passe det her’, og så beder de os om at komme ud og lave en vurdering,” siger Christian Sejlund, der i efteråret fik mellem 2-300 skriftlige og lige så mange mundtlige henvendelser fra frustrerede landmænd, der lige som Flemming Fuglede ikke kunne finde den store mening med de inkompetente kort.

”Problemet er at der ingen praksis er. Man må træffe afgørelsen individuelt alle steder, og det kan jo karambolere med retssikkerheden. For i virkeligheden kan du hermed få 98 forskellige fortolkninger, alt afhængig af hvilken kommune, du har dine randzoner i, ” siger Christian Sejlund og fortsætter;  

”Kortet er jo ikke anvendeligt som et gældende redskab. Man bør som borger i dette land kunne forvente, at en myndighed, der kræver en udlægning af randzoner, også kan levere et kortmateriale, der er præcist og retvisende. Men som den er nu, er den så åben for fortolkning, at der reelt kun er en mand, der ved om vandløbet er vandførende hovedparten af året. Og det er jo lodsejeren, han er jo den eneste, der har mange års kendskab til vandløbet. Mange lodsejere har jo selv gravet dem.”

Kampen fortsætter
Tilbage ved Løkken i Nordjylland vurderer formand Flemming Fuglede næste træk i sagen om randzonerne.

”Jeg er harm, ja, jeg er sgu vred. Samtlige af mine vandløb – på nær to store – er helt tørre. Så er der et par andedamme, som jeg selv har gravet, og der står lidt vand i bunden. Det er normalt her på denne tid på året. Og resten er så knastørre, at jeg står i mine sko nede i vandløbene. Og det er de jo normalt. Vandløbene er jo kun vandførende tre måneder om vinteren, hvor de fører vandet væk,” slutter Flemming Fuglede, der agter at fortsætte kampen mod randzonerne. 

Baeredygtigtlandbrug.dk har den 27. august forsøgt at få en kommentar fra NaturErhvervstyrelsen, om hvor vidt en fejlmargin på 95 procent er acceptabel. Det er ved redaktionens afslutning endnu ikke lykkedes at få en kommentar fra styrelsen.

Læs også: 70 millioner for værdiløse randzonekort

Læs også: Randzonesjusk: Offentlig adgang til have

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen